Fukushima-værk i farezonen for flere jordskælv

Ny forskning peger på, at det katastroferamte Fukushima-kraftværk kan blive ramt af nye, kraftige jordskælv.

Af Malene Breusch Hansen 16. feb 2012 kl. 12.58

Et japansk-kinesisk forskerhold står bag en ny rapport, der konkluderer, at Fukushima-kraftværket er i risikozonen for at blive ramt af flere kraftige jordskælv, skriver videnskab.dk.

Det er forskere fra Tohoku-universitetet i Japan og Tsinghua-universitetet i Kina, der har foretaget de geologiske undersøgelser af den japanske undergrund i området omkring det japanske atomkraftværk, som viser, at det voldsomme jordskælv, der ramte Japan sidste år, har øget risikoen for nye og kraftige jordskælv.

Jordskælvet skabte et nyt spændingsfelt mellem kontinent- og oceanbundspladerne i området, og det har givet anledning til mange flere jordskælv sidenhen. Og specielt ét af dem får forskerne til at frygte, at Fukushima er i farezonen for at blive ramt af flere kraftige skælv.

Jordskælvet fandt sted i byen Iwaki omkring 85 kilometer syd for Fukushima en måned efter det store jordskælv, og det målte ifølge rapporten 7,0 på Richterskalaen, hvilket gør det til det kraftigste skælv med epicenter på det japanske fastland nogensinde. Jordskælvet i Iwaki skete i en forkastning, der ikke var aktiv før det store jordskælv i marts.

Og det samme er tilfældet for forkastningen under Fukushima, og de nye undersøgelser tyder på, at der i det område er opbygget spændinger, der kan give nye meget kraftige jordskælv.

»Det har vist sig, at der er et område under Fukushima Dai-ichi, som ligner det område, hvor et jordskælv i Iwaki sidste år fandt sted, og hvor risikoen for nye jordskælv kan være forøget,« fortæller seniorforsker på Geofysisk Afdeling hos Geus Trine Dahl-Jensen til videnskab.dk.

Det er dog ikke muligt præcist at forudse jordskælv, men de seismiske risikoberegninger og det, at man ser ligheder i undergrunden mellem Iwaki og Fukushima, skal alligevel tages alvorligt, mener Trine Dahl-Jensen.

Skal værket sikres bedre?

Ud fra undersøgelsens resultater anbefaler forskerne, at atomkraftværket skal jordskælvssikres bedre for at kunne modstå eventuelle nye store jordskælv.

Men danske forskere har tiltro til jordskælvssikringen i Japan. Trine Dahl-Jensen siger til videnskab.dk, at kraftværker og japanske byggerier som sådan er bygget, så de kan modstå ganske kraftige rystelser, og nuklear ekspert på DTU Risø Erik Nonbøl mener også, at Japan har styr på sikkerheden omkring kraftværket.

»Japan ligger i et område, hvor fire store kontinentplader mødes, så det er uundgåeligt, at landet bliver ramt af jordskælv fra tid til anden. Men alt i Japan er jo konstrueret til at modstå jordskælv. I Fukushima er de mobile generatorer klar til at tage over, hvis der skulle ske noget, « siger han.

Erik Nonbøl fortæller til videnskab.dk, at atomkraftværket i Fukushima stort set ikke tog skade af selve jordskælvet, det var derimod den efterfølgende tsunami, der slog køleanlægget ud af drift.

Dataene til forskernes undersøgelse stammer fra 6.506 jordskælv målt af 132 seismiske målestationer i et stort område omkring Fukushima.

Emner Atomkraft

Kommentarer (1)

Jan Heisterberg 1 år siden Abonnent

Er det nu helt rigtigt ?

Hvis man antager, at et atomkraftværk af Fukushima-typen overlever et jordskælv (som det rent faktisk gjorde) og evt. andre følgevirkninger (som det ikke gjorde), SÅ skal det kunne fortsætte nedlukningen (køling for restvarme i reaktor og i fuel-bassiner (SFP).

Altså er der tale om "Ø-drift" uden ekstern strømforsyning (kabler er brudt, master er væltet). Endvidere er infrastrukturen ødelagt, så genforsyning med e.g. brændstof (diesel) vil tage dage (2-3 dage ?).

Så tiltro til jordskælvssikring må forudsætte redundant, lokal nødstrømsforsyning til flere dage OG oplægning af reparationsmateriel (e.g. nødkabler), så det indledningsvis kun er eventuelt mandskab som skal flyves ind.
Husk infrastrukturen (veje) er ødelagt OG at selv simpelt reparationsmateriel ikke kan flyttes med helikopter eller losses på bar strand. Sådan set minder det om en militær invasion - altså at tilvejebringe nye forsyninger og udføre reparationer af nødanlæg.

Gad vist om det er dette niveau af beredskab som Erik Nonbøl lægger til grund ?
- eller er det en variant på historien om "manden som døde efter den vellykkede operation" ?