Frygtløs
Østrigeren Felix Baumgartner har udsat sit rekordspring et døgn på grund af vindforhold.
Så er han jo ikke helt frygtløs.
Østrigeren Felix Baumgartner har udsat sit rekordspring et døgn på grund af vindforhold. Tirsdag falder han mod sin plads i historiebøgerne. Hvis det lykkes, bliver de 36 km frit fald det højeste faldskærmsudspring, og han bliver det hurtigste menneske i frit fald.
Udsættelsen skyldes ifølge Red Bull Stratos-projektets vejrekspert, Don Day, at en kraftig koldfront er på vej gennem området. Koldfronten gav ekstremt kolde temperaturer, lave skyer og en del regn i weekenden over området af det østlige New Mexico, USA, hvor springet skal finde sted.
Mandag bliver vejret bedre, med klar himmel og varmere temperaturer, men vindhastighederne forventes stadig at være over det, som er sat for den acceptable grænse for springet. Tirsdag, derimod, forventer Don Day, at vejret bliver perfekt til udspringet.
Læs også: Se Frygtløse Felix' udstyr
Felix Baumgartner har trænet fald fra øget højde det seneste halvandet år, og han skal nu forsøge at blive det første supersoniske menneske i historien i et frit fald. Det vil sige at falde hurtigere end lydens hastighed og bryde lydmuren. Samtidig vil han forsøge at slå amerikaneren Joe Kittengers 52 år gamle verdensrekord på 31 kilometers højde for et udspring.
Læs også: Se Frygtløse Felix' udstyr
Udspringet skal ske fra 36,576 kilometers højde og vil tage 15-20 minutter. Indtil dato har Felix Baumgartner foretaget over 2.500 udspring fra forskellige flyvemaskiner, monumenter og kapsler ophængt under balloner.
Rekordspringet kommer efter to vellykkede prøvespring tidligere på året. I marts sprang han fra 21,64 kilometer over og i juli fra 29,26 kilometer, begge i Roswell, New Mexico, som også er udspringsstedet i morgen.
Springet tirsdag bliver foretaget fra en specialbygget kapsel, som hejses op i atmosfæren under en heliumballon. Kapslen, som er på størrelse med en VW Beetle, blev beskadiget under landingen efter springet i juli og er siden blevet repareret, så den nu er klar igen.
Joe Kittengers rekord blev sat i 1960, og han er selv en del af Red Bull Stratos-projektet. Han sprang dengang som en del af Excelsior-programmet, som var et program til udvikling af sikring af faldskærme til det amerikanske luftvåbens højtflyvende fly. Han vil være den, som skal snakke med Felix Baumgartner under nedturen.
Udspringet kan følges live på: www.redbullstratos.com
Lykkes springet, planlægger Felix Baumgartner bagefter at slå sig ned med sin kæreste og flyve helikoptere til redning og bekæmpelse af skovbrande i bjerge.
Østrigeren Felix Baumgartner har udsat sit rekordspring et døgn på grund af vindforhold.
Så er han jo ikke helt frygtløs.
Uden andet formål end at få omtalt Red Bull - for .. 10'ende gang ?
Hvorfor er det lige netop 36.576 meter der skal springes fra ? Hvad nu hvis de kun når op i 36.575 meter ? Aflyser de springet ?
(Enten behold de originale enheder eller afrund efter omregningen)
N/A
Formålet er at man kan!
Gennembryder han rent faktisk lydmuren? man må formode han falder ret lydløst...
Kunne man forestille sig at den højde var omregnet fra fod, når nu vi er i USA? ;)
Kunne man forestille sig at den højde var omregnet fra fod, når nu vi er i USA? ;)
NEJ - det er lige nøjagtig 40.000 Yards ;-)
Kunne man forestille sig at den højde var omregnet fra fod, når nu vi er i USA? ;)
JA - det er lige nøjagtig 120.000 fod (som er en ret normal enhed ved angivelse af højder inden for diverse luftfartsaktiviteter) ;-)
Lykkes springet, planlægger Felix Baumgartner bagefter at slå sig ned med sin kæreste og flyve helikoptere til redning og bekæmpelse af skovbrande i bjerge.
Need no words
er der nogen der ved hvad hastighed han vil nå op på

Kommentarer (11)