Frie agenter er gode vidensspredere

Selvstændige konsulenter lukker de huller, som ingeniørmanglen skaber, og bringer viden med sig

Selvstændige konsulenter, frie agenter, ensomme ulve eller enmandsfirmaer. Kært barn har mange navne. Og de selvstændige konsulenter er meget vellidte i virksomhederne, bl.a. fordi de spreder viden og er mere tilpasningsdygtige end store konsulenthuse.

Det er konklusionen i en ny rapport, som Ingeniørforeningen har fået lavet i samarbejde med juristerne og økonomernes fagforening, Djøf. Rapporten bygger på interview med en række offentlige og private virksomheder, der har erfaring med selvstændige konsulenter.

Det har man bl.a. i det lille rådgiverfirma Bagger-Hansen. Her bruger man selvstændige konsulenter, når virksomhedens egne ressourcer eller kompetencer ikke rækker. Lige nu har virksomheden for eksempel en konsulent til at varetage tilsynet på en større byggesag, fordi der ikke er medarbejdere til opgaven. Men det behøver det bestemt ikke at blive dårligere af, mener afdelingsleder Rene Vinther:

»Selvstændige er interesserede i at løse opgaven så godt som muligt inden for aftalt tid. Det er vores egne medarbejdere selvfølgelig også, men vi kan lægge en større arbejdsmængde på konsulenterne. Og så tilfører de ofte også virksomheden et friskt pust af viden og nye tilgange til at løse opgaverne. Ofte er det bidrag, som bliver i virksomheden, når konsulenten forsvinder,« siger han.

Og netop viden udefra er en af de ting, som virksomhederne ifølge rapporten lægger vægt på. Det gælder også hos Novo Nordisk:

»Fordelen med konsulenter er, at vi får folk ind, der har erfaring fra andre steder i industrien, og de er ofte up-to-date med den nyeste viden. Samtidig har vi stor glæde af, at de har erfaringer med at løse lignende opgaver andre steder,« siger leder på forsknings- og udviklingsområdet Jens Ulrik Poulsen.

Agenter nødt til at netværke

Lise Damkjær, formand for IDA Selvstændigforum og selvstændig konsulent, ser det også som en af styrkerne hos sig selv og sine ligemænd:

»Som frie agenter er vi tvunget til at netværke bredt, fordi det er sådan, vi får nye kunder. Derfor får vi en mere alsidig viden end fastansatte, der måske mest netværker inden for deres eget fag,« siger hun og tilføjer, at det jo også altid en fordel at komme udefra med friske øjne.

»Så ser man måske nogle løsninger, som medarbejderne ikke kan få øje på for rutinerne,« siger Lise Damkjær og peger på, at det samtidig kræver en vis ydmyghed at komme udefra som konsulent, da man ofte er afhængig af et samarbejde med de fastansatte:

»Det er vigtigt at anerkende, at virksomheden altså godt kan køre uden mig som konsulent, men ikke uden de faste medarbejdere,« siger hun.

Ifølge rapporten foretrækker virksomheder ofte selvstændige konsulenter frem for store konsulenthuse. Bl.a. fordi de opnår tættere relationer til de selvstændige, de kan bedre integreres i virksomheden, er billigere og bedre til at skræddersy løsninger til virksomheden, og så er de mere loyale, har Rene Vinther erfaret:

»De gange, jeg har forsøgt mig med store konsulenthuse eller vikarbureauer, er opgaverne ikke blevet løst tilfredsstillende. Men enmandsfirmaerne lever af at sælge deres viden og personlighed til os, og hvis de ikke gør det, forsvinder deres forretningsgrundlag. De lever af at have det godt i maven, når de er færdige,« siger han.

Ingeniørerne har tilsyneladende fundet ud af, at de er attraktive som selvstændige. I hvert fald er der sket en stigning i antallet af selvstændige medlemmer af IDA på 20 pct. over de seneste ti år.

I dag er 1.600 medlemmer selvstændige, og halvdelen af dem arbejder som konsulenter.

Kommentarer (0)