Fremtidens blodprøve skal tages af en robot

Står det til projekt "Roblood" skal det være slut med lange ventetider på hospitalets ambulatorier. Fremover skal blodprøver tages af en robot med kunstigt syn.

Af Anne Marie Primdal 28. mar 2009 kl. 16.00

Blodprøver - i fremtiden er det noget, som robotter ordner. I hvert fald, hvis det er op til ph.d. studerende Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet i Odense, der er med til at udvikle projektet Roblood.

»For at sætte det på spidsen, så kunne vi forestille os drive-in-automater, der tapper blod, så folk slipper for køen på hospitalet,« siger han.

»Men ligesom med dankortautomaten, skal folk nok lige vænne sig til den tanke, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der som den første blev fuldtidsansat på projektet efter at Syddansk Universitet sammen med Sygehus Lillebælt, Robocluster og Teknologisk Institut tilbage i 2005 havde kigget på mulighederne for en blodprøverobot.

Visionssystemet består af to nærinfrarøde lyskilder, som kaster lys med bølgelængder mellem 850 og 870 nanometer hen på en arm – eller som her en hånd. Lyset har en relativ dyb indtrængning, og trænger derfor nemt igennem huden. (Foto: Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet)

Blodårerne træder tydeligt frem på skærmen, når computeren har modtaget og behandlet billederne fra kameraet. Foran kameraet står et båndpasfilter, der sørger for, at kun reflekteret lys omkring de 850 nanometer, slipper ind i kameraet. Billedbehandlingen foregår i real time.

Find, stik og tap

Roblood består af tre dele, der går ud på først at finde blodårer, siden stikke med en kanyle og til sidst tappe blod.

»De forskellige brikker er ved at falde på plads. Vi er ret godt med, når det kommer til at finde blodårerne. Det at stikke og tappe skal vi i gang med nu,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

De to sidste dele af projektet bekymrer ham dog ikke, da det drejer sig om at finde den rette teknologi, som skal implementeres og testes, så det passer ind i apparatet. Den første færdige del består af et visionssystem, der gør blodårerne synlige på en skærm, så bioanalytikkeren får hjælp til at finde blodårer på patientens arm.

Systemet består af to nærinfrarøde lyskilder, som indstilles efter, hvor svær patientens hud er at gennemtrænge. Når lyset sendes ind, rammer det partikler som blodlegemer og fedtvæv, der reflekteres tilbage inde fra armen. Herefter sendes lyset gennem et filter ind i et kamera, der danner billedet af blodårerne. Kameraet sender billedet videre til en computer, hvor det billedbehandles.

Afprøves på sygehuse

Visionssystemet afprøves til sommer på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt som de første. Stikprøven skal vise, hvilke patientgrupper apparatet er egnet til. Da det kun er visionssystemet, der testes, vil blodprøven blive taget på normal vis af en bioanalytiker - ikke af en robot.

Skærmen vil være et hjælpeværktøj, der gør det nemmere for bioanalytikeren at se patientens blodårer. Samtidig føres en statistik over forsøget, som skal vise, hvor stort patientgrundlaget er for første del af projektet.

»Det bliver spændende at se, om teknologien mindsker antallet af fejlstik og den tid, der bruges på at tage blodprøver,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Visionssystemet vil blive brugt i omkring tre måneder. Statistikken skal forme de kriterier, som skal udvikles til apparatets brug. Forsøget sker i samarbejde med Medicoteknik, Region Syddanmark, der servicerer og indkøber medikoteknisk udstyr til regionens sygehuse. Udviklings-projektingeniør Pia Withenstein er positiv omkring projektet, men sætter fokus på formidling:

»Potentialet for det samlede koncept er stort. Det vil dog kræve en kulturforandring og formidling inden folk føler sig trygge ved at blive stukket af en robot,« siger hun.

Ufarligt

Thiusius Rajeeth Savarimuthu forsikrer, at der ikke er nogen større risiko ved, at det er en robot og ikke et menneske, der tager prøven:

»Vi bygger mange sikkerhedsforanstaltninger ind i den, så er den det mindste i tvivl om, hvor den skal stikke, så vil den henvise patienten til en bioanalytiker, der så vil overtage arbejdet fra robotten,« beroliger hun.

Det endelige design for robotten er ikke afgjort, og det bliver det heller ikke, før de sidste to faktorer i Roblood-projektet er opfyldt. Det kommer dog først til at ske, når projektet har fundet vej til flere penge.

»Når vi ikke arbejder med grundforskning eller anvendt forskning, men måske mere med teknologimodning, så falder vi mellem to stole og har svært ved at finde støtte ved fonde,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Emner Robotter