Verdens olieselskaber bør ikke bore efter olie i Arktis. Sådan lød det onsdag fra den øverste chef for et af verdens allerstørste olie- og gasselskaber, franske Total.

I et interview med Financial Times sagde topchef Christophe de Margerie, at risikoen for et oliespild i de miljømæssigt sårbare arktiske områder er for stor og vil forårsage alvorlig skade på hele industrien.

Det er første gang, et internationalt energiselskab direkte har advaret mod at bore efter olie i arktiske egne, hvor de fleste olieselskaber ellers ser et enormt potentiale. Hos de to danske olieselskaber Maersk Oil og Dong Energy har man noteret budskabet fra Total-chefen, uden at det dog får konsekvenser for deres projekter.

»Vi ved, der er særlige udfordringer i de arktiske egne, men Dong Energy har allerede i en årrække været aktive i udfordrende områder; de arktiske områder nord for Norge og ud for Shetlandsøerne,« siger Karsten Anker Petersen, kommunikationschef i Dong Energy.

Begge danske energiselskaber er aktive i Grønland med i henholdsvis én og to licenser. Maersk Oil oplyser gennem sin presseafdeling, at det er for tidligt at udtale sig om sikkerheden ved henholdsvis olie- og gasboringer i Arktis.

Budskabet fra Esplanaden er blot, at man kun vil udføre boringer, hvis man føler sig sikker på, at man kan håndtere sikkerheden.

Maersk Oil har allerede gang i flere projekter under sin grønlandske licens. Blandt andet ser man i samarbejde med DMI på, hvordan isbjerge bevæger sig, så man kan lære regionen bedre at kende, før eventuelle prøveboringer, oplyser selskabet til Ingeniøren.

Dong Energy har gennem operatøren ConocoPhillips sat gang i 2D-seismiske undersøgelser på sine licenser, der er det første, spæde skridt i processen mod prøveboringer, der dog ligger flere år ude i fremtiden, oplyser selskabet.

»Uanset hvor vi har aktiviteter, så foregår det på den sikreste, mest effektive og mest miljøvenlige måde. Det ligger helt fast, at vi ikke kommer til at foretage boringer, før teknologien og andre forhold, der kan have indflydelse på sikkerheden, er på plads,« siger Karsten Anker Petersen.

Når topchefen for en biks med en årlig omsætning på 1.200 milliarder kroner udtaler sig, bliver der normalt hørt efter. Det er dog ikke første gang, at Christophe de Margerie er ude med den slags advarsler om følgeskaderne ved udslip.

Det skete også i forbindelse med BP's Deepwater Horizon-ulykke i Den Mexicanske Golf i 2010. Over for avisen The Independent gjorde De Margerie det klart, at han frygtede for branchens allerede olieplettede ry i offentligheden.

To år efter stod Total selv med en alvorlig lækage. Denne gang en gaslækage fra Elgin-feltet i den britiske del af Nordsøen, hvor tusinder af kubikmeter gas lækkede fra en platform. Det skete dog, uden at det efterlod store skader på havmiljøet, ifølge de britiske myndigheder.

Havde gassen i stedet været olie, ville det have været en anden sag, hvilket er den franske topchefs pointe: Gas er lettere at håndtere og skaderne mindre.

Hos Dong Energy mener man dog ikke, at der er forskel.

»Sikkerhed bør være en absolut topprioritet, når industrien leder efter olie og gas. Og her er der ingen forskel på olie og gas,« siger Karsten Anker Petersen.

Heller ikke i Grønland er det bekymringen, der tynger. Naaja Nathanielsen fra det grønlandske regeringsparti Ataqatigiit, en pendant til SF, siger til Politiken, at hun ikke ser grund til at bandlyse al olieindvinding i Arktis.

»Jeg noterer mig, at der sker olieindvinding mange steder i verden, hvor der sker udslip. Eksempelvis i Nordsøen,« siger hun.