Fra København til Aalborg med batteriskift

Med nye batteriskiftestationer ved Odense, Aarhus, Randers og Aalborg er det nu være muligt at køre København-Aalborg i en elbil fra Better Place.

Fredag den 5. oktober lægger transportminister Henrik Dam Kristensen (S) vejen forbi Better Places spritnye batteriskiftestation ved Kildebjerg Syd på Fyn.

Skiftestationen ligger lidt uden for Odense ved motorvejen, og den bliver et vigtigt led i den kæde af skiftestationer, som gør det muligt at køre mellem landets store byer.

Ud over skiftestationerne ved Odense har Better Place åbnet stationer i Randers, Aarhus og Aalborg, så der nu er 12 skiftestationer i hele landet.

Batteriskiftestationerne er på plads, så nu kan man køre fra Aalborg til København - og tilbage igen - i en elbil fra Better Place. Foto: Majse Nørhald

Hvis man vil se mere til Better Place og deres elbil, så tyder meget på, at der kommer et indslag om dem i næste udgave af DR's teknologiprogram 'So Ein Ding' med Nikolaj Sonne. Det ligger i hvert fald en hel del tweets fra programværten skrevet under en testtur med batteriskift.

Dokumentation

Pressemeddelse fra Better Place

Emner Elbiler Biler

Kommentarer (7)

Elbilen er desværre sten død og det har flere og flere bil fabrikanter indset og de stopper produktione og fokucerer på hybrid og fuelcell.
At Renault er de eneste på markedet som har mulighed for udskiftning af batteri er en stor ulempe.
De nye fremtidige elbiler som Renault vil producere har IKKE mulighed for udskiftelige batterier , det gør ikke situationen bedre for Better Palce.

Hvis prisen pr km var bedre end hvad jeg idag betaler idag for min diesel, så kunne jeg måske godt overveje en elbil, men absolut ikke med de abonnement priser som Better Place har idag, der hænger økonomien ikke sammen....alt alt for dyrt.

  • 0
  • 0

"Elbilen er desværre sten død" det er sku et statement der vil noget! :)

Der er flere ting der bør præcisere:
1. Elbilen fejler ikke noget det er batteriteknologien som skal udvikles
2. En hybrid bil er en elbil blot med et mindre batteri
3. Better place producere ikke elbiler så dem kan du ikke bebrejde for at elbiler ikke kommer med mulighed for batteriskifte
4. Ja, et Better Place abonnementet kunne da godt være billigere med du glemmer vist at prisen inkludere strøm så det du betaler for abonnement betaler du sikkert næsten det samme for i dag i benzin eller diesel.

Jeg kan godt forstå at du gerne vil vente med at købe elbil, men hvis du endnu ikke har prøvekørt en så kan jeg anbefale det. Det fjerner helt sikkert nogle fordomme.

I forhold til prisen, ja, så er det sikkert lidt dyrere end at købe en anden bil men det afhænger jo også af hvilken bil du sammenligner med, hvis du normalt køber brugt eller en mindre bil, så er det helt sikkert dyrere.

  • 0
  • 0

3. Better place producere ikke elbiler så dem kan du ikke bebrejde for at elbiler ikke kommer med mulighed for batteriskifte

Er du sikker?
Better Place direktør i Danmark siger at de har skrevet kontrakt om levering af batteribytte biler fra en anden bilproducent, men ikke hvem det er.

(der er ingen der siger at Qoros er involveret i noget som helst, meen)
Qoros er i gang med hele 3 el-biler, og de har tidligere vist batteridrop (under navnet Chery)

Qoros ejes af 50% af Chery og 50% af Israel corporation Ltd, sidstnævnte ejer også 30% af Better Place.

Qoros benzinbiler udvikles af Magma Steyr i Østrig, og produceres i Kina.

  • 0
  • 0

"Elbilen er desværre sten død" det er sku et statement der vil noget! :)

Lad blot fantasterne blive ved med at tro på el-bilen. Faktum er at for den almindelige dansker er den en død sild, og heldigvis fungerer markedskræfterne også på dette område. Better Place er snart historie, og forhåbentligt bliver moralen af hele denne historie, at man ikke kan snakke og lovgive en dårlig teknologi god. Hvis et produkt virkelig har noget at komme med, vil det sælge sig selv.

  • 0
  • 0

Ingen har endnu fremsat et plausibelt projekt, der løser problemet med energiforbruget til varme/defrost i elbiler.
En god dansk vinter skal nok slå enhver elbil hjem i garagen.

Hybrid er jo ingen ny teknologi. Der har kørt diesel-elektriske tog i mere end 80 år.

  • 0
  • 0

Vi kunne også overveje Rumænske Hymod2, idéen er at bagklappen af bilen også er dæksel/luge, og at bilen har lidt kWh under forsæderne, den daglige pendling overstås i en fin lille sparesag 0-100 på 18sekunder, men når vi så skal ned gennem Europa, så kører vi lige forbi batteriskiftestationen og bytter batteriet til et modul med motor, vi får 150HK og kan genfylde vores 35 liter tank gennem den integrerede bagklap, rigeligt til 600km ved max hastigheden på 170km i timen.

http://bioage.typepad.com/.a/6a00d8341c4fb...
http://www.scihymod.com/information

  • 0
  • 0