I dag får forsvarsminister Nick Hækkerup (S) besøg af Grønlands miljøminister, Anthon Frederiksen. Med sig har Anthon Frederiksen den registrering af 87 omfattende og godt 540 mindre alvorlige forureninger i Grønland, som Niras tidligere har foretaget.

Grønlands miljøminister møder med et krav om oprydning af den forurening, som bl.a. danske militære anlæg i Grønland er og har været årsag til igennem årene.

Det krav er Nick Hækkerup parat til at imødekomme. Derimod er det ikke forsvarets opgave at rydde op efter gamle amerikanske anlæg, mener ministeren, der for to uger siden med egne øjne kunne forvisse sig om forureningen under sin rundtur til forsvarets grønlandske tjenestesteder.

Han erkender, at forsvaret har et ansvar for forureningen af Grønland:

»Jeg ser meget alvorligt på, at vi har forurenet Grønlands sårbare natur. Mit udgangspunkt er, at vi står ved vores ansvar,« siger Nick Hækkerup til ing.dk.

Han håber, at mødet med Anthon Frederiksen i dag vil bringe enighed om at håndtere oprensningen på en god måde:

»Det er ikke sikkert, at den bedste måde er at kaste sig over alt sammen samtidig. Muligvis skal der hentes erfaringer ind fra andre projekter som landfarmen i Mestersvig,« siger Nick Hækkerup og hentyder til et 35 millioner kroner dyrt, nystartet pilotprojekt, hvor man mikrobiologisk forsøger at nedbryde olieforureningen.

»Det er heller ikke sikkert, at den bedste løsning nødvendigvis er den dyreste, men at man kan finde nye modeller for ansvarlig oprydning,« tilføjer han.

Nick Hækkerup understreger, at forsvaret har opprioriteret miljøindsatsen og på eget initiativ gennemført undersøgelser og miljøinitiativer på forsvarets stationer, bl.a. renovering af olietanke, og kommer til at fortsætte ad den vej.

»Problemet forsvinder ikke ved at grave det ned«

Selv om forsvaret har intentioner om at undgå forurening og nu begynder at rydde op efter sig, sker der imidlertid fortsat uheld, hvor olien plasker ud i et miljø, som er vanskeligt at rense op i.

»Men så er det under alle omstændigheder utilsigtet, i modsætning til den forurening, der tidligere er sket. Den er i høj grad resultatet af en tid, hvor miljø ikke var noget, man gik voldsomt meget op i. Hvor holdningen var, at hvis man satte en olietønde ud på isen, og den forsvandt, så var problemet væk. Det kender vi også fra Danmark. Vi skal ikke mange år tilbage, før det også foregik sådan på byggepladser og i kommuner. Men i dag ved vi godt, at problemet ikke forsvinder ved, at vi graver det ned, og lader som om det ikke er der. I dag ved vi, at det skal håndteres,« siger Nick Hækkerup.

Har ikke ansvar for amerikansk forurening

For Grønlands miljøminister er det også vigtigt at få et dansk tilsagn om oprydning efter de mange amerikanske anlæg, der igennem årene har forurenet Grønland.

Hans udgangspunkt er, at de danske myndigheder, der på forureningstidspunktet forvaltede Grønland, har undladt at kræve oprydning af forurenerne.

Men det tilsagn får han ikke af forsvarsministeren:

»Der er en verden til forskel på den forurening, som forsvaret har pligt til at rydde op i, og den som andre parter har forvoldt og som må være deres ansvar. Jeg kan sagtens forstå, at grønlænderne synes, at der skal gøres noget ved det. Men ansvaret for, hvad andre parter måtte have forvoldt, må rejses over for de andre parter,« fastslår Nick Hækkerup.

Læs interviewet med miljøretsprofessor Ellen Margrethe Basse i dagens Ingeniøren.