Den private LiftPort-gruppe har startet et nyt projekt, der skal være med til at bane vejen for deres ultimative mål: en rumelevator på Månen.
Det nye projekt omfatter en afprøvning, hvor de skal kunne sende en robot to kilometer op ad en wire. Dette vil være en forbedring af deres egen rekord, som i dag er på cirka 1,5 kilometer.
Pengene til projektet kommer fra frivillige donationer, og inden forsøget har gruppen overgået deres eget mål og har ifølge LiftPorts egen hjemmeside samlet mere end en halv million kroner ind. Dette vil ifølge LiftPort gøre det muligt at udstyre robotten med flere sensorer og måske kravle højere op.
Grundlæggeren af LiftPort, Michael Laine, oplyser til Forbes, at hans ultimative mål er at kunne bygge en rumelevator på Månen, og disse beskedne forsøg er de første skridt i den retning.
Han har valgt Månen frem for Jorden på grund af dens lavere tyngdekraft, cirka 17 procent af Jordens, samt manglen på en atmosfære.
Michael Laine håber, at de beskedne afprøvninger på Jorden vil føre til en feasibility-kontrakt på 18 millioner kroner med Nasa. Her vil formålet være at undersøge mulighederne for at bygge en rumelevator på Månen. Elevatoren skal kunne sende last fra Månens overflade og ud til et punkt i rummet, hvor rumskibe fra Jorden kan tilkobles og tage lasten om bord.
Gruppen begyndte rumelevatorarbejdet og de første forsøg i 2003. De har sendt robotter op ad liner til luftballoner, og i 2006 fik man anbragt en platform i 1,5 kilometers højde og sendte robotter op ad en wire.
Da verdensøkonomien kom i krise i 2007, fik gruppen problemer og måtte lukke ned for aktiviteterne. Samtidig fik man juridiske problemer med staten Washington for den måde, man solgte anparter i gruppen på.
Tidligere i år mente Michael Laine så, at tiden var kommet til at vække gruppen til live med LiftPort 2.0, som han kalder det. Han håber, at teknologien også kan benyttes på Jorden til at hejse kameraer op i wirer ved eftersøgningen af forsvundne personer, og til afprøvninger af kommunikationssystemer i stor højde.
LiftPort anslår, at en fuldt udviklet måneelevator vil koste 2,4 milliarder kroner at udvikle og bygge. Hertil kommer så lige transporten derop.
Det giver mening at benytte en ballon når det handler om 2km, men hvad når de kommer ud for atmosfæren - som f.eks. på månen. Er et tilpas stort objekt i geostationær bane (eller lidt længere ude) nok til at kunne bære vægten af en wire?
Det er vist p.t. et mindre problem end at finde en wire, der er stærk nok til at holde sin egen vægt.
Men når tiden kommer, kan man givetvis indfange en asteroide el. lign.
Jeg synes det er fint der er nogen der seriøst arbejder med at få konceptet til at hænge sammen, men selv hvis man vælger månen som fodpunkt er der altså stadigvæk adskillige store udfordringer der skal løses før en rumelevator bliver praktisk mulig, endsige konkurrencedygtig overfor eksisterende lavteknologiske løsninger såsom raketfremdrift. Bare det at fabrikere og vedligeholde et kabel på 250.000 km (6 gange rundt om jorden ved ækvator) lyder som en svimlende opgave alt taget i betragtning.
Man kan vist også se på illustrationen, at det stadig mest er drøm og ikke så meget realiteter der driver værket når fodpunktet (eller fodpunkterne, i dette tilfælde med hele tre elevatorer) hæfter væk fra ækvator.
...Har lidt svært ved at se det vanskelige ved at sende en robot op ad et kabel til en ballon.. Det er vel i dette tilfælde kun et spørgsmål om hvor meget energi batteriet indeholder i forhold til dets egen vægt..!! Og benytter man brint og en brændselscelle, smider man vægt under turen op...
.. Hvis man prøver at lave elevatoren, på jorden, er man vel nødt til at anbringe "satellitten" i den geostationære bane 35.800 km højde.. Så den bliver hængende lige over "stue etagen" .
Eller gælder der andre regler når den er tøjret til jorden.. ? umiddelbart skal den vel i en højere bane fordi hastigheden skal være stor nok til også at bære vægten af kablet der jo befinder sig i en lavere bane.. og yderligere ekstra højde for også at kunne modsvare trækket fra en elevator der pludselig begynder at kravle op af kablet… Så hvad bliver det.. ? 100.000 km kabel ??
Dertil kommer så de høje vindhastigheder i atmosfæren der vil slide en del i så langt et kabel..!
Hvad er den nuværende rekord for kabel .. egen vægt/brudstyrke. . hvor langt kan man lave det ?
Vi er vel på nuværende tidspunkt, kun på en meget lille brøkdel.!
For slet ikke at tale om hvor let et mål sådan en snor ville være for terrorist angreb..!
Kan godt se at det måske kunne være mere rimeligt at gennemføre projektet på månen på grund af den manglende atmosfære, og lavere tyngde kraft. Har ingen anelse om hvad højden her ville blive.. ?
Men hvilket formål skal den tjene på månen. . Har vi virkelig brug for at komme så meget op og ned fra månen, eller er det bare en fed NASA gadget ?
Klaus Lund
Hvordan vil det kunne lade sig gøre med Månens lave rotationshastighed? én omdrejning pr. 28 dage!
Det kabel som elevatoren skal op af kan blot være ca 200-300 km langt!
Det vil give en platform i samme højde som ISS.At det kabel der skal forbinde elevatorkablet så er 35700 km langt er noget andet, det skal blot holde til vægten af de 300 km kabel samt lasten.
I princippet kan der bygges et 300 km højt tårn,og installeres en elevator i dette.
Det er vi vel nødt til, hvis vi vil have en geostationær bane.. Altså kunne blive hængende over det samme punkt på jorden ? Eller ??
Klaus Lund
Man er nødt til at have godt 40000 km kabel. da ankeret SKAL ligge et stykke udenfor den geostationære bane for at få træk nok, da det er centripetalkraften fra ankeret, der holder kablet oppe.
Mht. kabelmaterialet ser det pt. mest lovende ud til at være carbon nanotubes.
Det giver mening at benytte en ballon når det handler om 2km, men hvad når de kommer ud for atmosfæren - som f.eks. på månen. Er et tilpas stort objekt i geostationær bane (eller lidt længere ude) nok til at kunne bære vægten af en wire?
Hvis det er længere væk en geostationær bane, men stadig med geostationær omløbstid, så vil det jo trække i kablet. Så om det er nok til at bære vægten, er kun et spørgsmål om hvor langt ud man placere objektet. Jo længere forbi geostationær bane, jo mere trækker det.
Et hidtil uløst problem har været at forhindre de meget tynde kabler i at mørne pga UV-stråling fra solen.
Der er vel også grænser for hvor tyndt et kabel man kan lave, da der stadig skal være en overflade som man kan "køre på" .. Man har kun overflade friktionen at arbejde med når man skal hejse sig op..
.. med mindre vi begynder at snakke om indbyggede magnetfelter.. og det er nok ikke helt let..!
Klaus Lund
Nøjes man med 300 km kabel, og forbinder det til fx. ISS eller lignende, kræver det vel højst at dette tilkoblingspunkt selv er i stand til at modstå jordens tiltrækningskraft. Vist kræver det brændstof, men det må være billigere at fragte dette op sammen med andet gods med elevator, end at flyve raket efter raket med samme nyttelast derop.
At sende en elevator på en 40.000 km lang rejse virker også en kende kompliceret i forhold til en rejse på 300 km.
Man er nødt til at få kablet op i geostationær bane, ca 36.000 km over jorden. I 300 km højde kan en satellit/rumstation ikke stå stille over jorden, det kan den i geostationær bane, da omløbshastigheden her er den samme som jordens rotation. Og så skal der formentlig en kontravægt til, som skal ligge endnu længere ude i rummet.
Med et tårn på 300 km vil vi være over det værste stykke af den brønd vi sidder i bunden af.Det vil gøre det væsentligt lettere at sende ting i kredsløb, da der hverken er luftmodstand eller lufttryk til at komplicerer designet af payloaden.
Et sådanne tårn ville kollapse under sin egen vægt. I øvrigt skal man op på en hastighed af 25km/s for at holde sig i omløb i den højde, så det er en stor og tung raket der skal hejses op i tårnet.
Kulfiber + gnister = røg
Så vidt jeg husker er der en spændingsforskel på flere hundrede volt pr. m i højden. Hvilken udfordring når man skal det første kabel op (eller ned).
Kulfiberfly brænder godt når de lander i højspæningsledninger.
Nøjes man med 300 km kabel, og forbinder det til fx. ISS eller lignende, kræver det vel højst at dette tilkoblingspunkt selv er i stand til at modstå jordens tiltrækningskraft. Vist kræver det brændstof, men det må være billigere at fragte dette op sammen med andet gods med elevator, end at flyve raket efter raket med samme nyttelast derop. At sende en elevator på en 40.000 km lang rejse virker også en kende kompliceret i forhold til en rejse på 300 km.
Folk her har humor. :-)
ISS er jo i kredsloeb i lav bane og bevaeger sig med mange gange lydens hastighed i forhold til jordoverfladen. Et kabel der bliver trukket igennem den tykke del af atmosfaeren ved den hastighed skal koeles rigtigt meget for ikke at futte af og al energien til opvarmning af kabel og atmosfaere bliver taget fra ISS's kinetiske energi. Endelig skal det vi gerne vil have i kredsloeb jo accellereres op til samme hastighed som ISS for at kunne faa fat i kablet. Det vil sige lasten allerede er i kredsloeb naar det faar fat i kablet.
Dertil kommer så de høje vindhastigheder i atmosfæren der vil slide en del i så langt et kabel..!
Jeg har vanskeligt ved at se hvordan et 40.000 km langt kabel skulle være påvirket i særlig grad, fordi det blæser på de nederste max 20 km.
Hvad er den nuværende rekord for kabel .. egen vægt/brudstyrke. . hvor langt kan man lave det ? Vi er vel på nuværende tidspunkt, kun på en meget lille brøkdel.!
Det ser ud til man pt er på ca. 50%, og har teoretisk mulighed for ca. 200%
http://ing.dk/artikel/129366-rumelevator-2...
..Jeg har nu rimelig nemt ved at forestille mig at en elevator der skal igennem et luftlag med sideværts vindhastigheder på over 100 km/timen, vil påvirke et kabel, og få det til at drive sidelæns..! .. uanset om kablet er yderligere 40.000 km langt.. det må jo betyde at man sender nogle voldsomme bølger af sted langs med kablet.. Men måske ikke det største af problemerne!
.. Når vi snakker om 40.000 km hvad er det så udregnet efter.. !
Hvor stor en kraft kan den så påvirkes med uden at falde tilbage mod jorden. Altså hvor stor en payload, kan vi hæve i den ? (Kabel og elevator vægt)
Satellitten på toppen skal jo have tilstrækkelig med fart og højde til at kunne bære både kabel og en elevator der i sig selv vel næppe kommer under et par ton.. ?
Når vi skal hejse os op langs kablet, så er der vel fysisk set, stadig tale om at vi stort set skal kravle på "gummiruller" der klemmer sammen om kablet..! eller ?
Så vi skal altså have et kabel/bånd med tilstrækkelig kontaktflade til at vi kan køre en robot på et par ton op ad den, uden at ødelægge kablet.
Hvad vejer bare 20.000 km af sådan et kabel ? Hvis det vejer et gram/meter, så vejer de nederste 20.000 km 20 ton.. Det skal satellitten kunne "bære"..!
Hvor høj en bane giver dette?
Jeg forstår ikke rigtig de 50 procent vi har nået og 200 procent der er muligt.. ?
.. og...! hvordan skal vi kunne beskytte så langt et kabel mod den stigende mængde rumskrot.. ?
Klaus Lund
Når vi snakker om 40.000 km hvad er det så udregnet efter.. ! Hvor stor en kraft kan den så påvirkes med uden at falde tilbage mod jorden. Altså hvor stor en payload, kan vi hæve i den ? (Kabel og elevator vægt) Satellitten på toppen skal jo have tilstrækkelig med fart og højde til at kunne bære både kabel og en elevator der i sig selv vel næppe kommer under et par ton.. ?
Jeg kunne forestille mig, man anbringer en mindre asteroide på måske "nogle" 100.000 tons som 'modvægt' i enden af kablet. Hvis det skal batte noget, er en elevator på "et par ton" alt for lidt, der er jo ca. 36.000 km derud, så den må givet være på mindst et par 100 tons.
Når vi skal hejse os op langs kablet, så er der vel fysisk set, stadig tale om at vi stort set skal kravle på "gummiruller" der klemmer sammen om kablet..! eller ? Så vi skal altså have et kabel/bånd med tilstrækkelig kontaktflade til at vi kan køre en robot på et par ton op ad den, uden at ødelægge kablet
Mon ikke man vil fremstille kablet som et fladt bånd med stor overflade, i stedet for et med cirkulært snit?!
Jeg forstår ikke rigtig de 50 procent vi har nået og 200 procent der er muligt.. ?
Steen Eiler Jørgensen skriver, i den tråd jeg linker til ovenfor:
"Ifølge wikipedia[1] (og der er heldigvis referencer), har man i laboratoriet fremstillet multivæggede kulstofnanorør med en brudstyrke på 63 GPa, men den teoretiske begrænsning er 300 GPa. Samtidig har Brad Edwards beregnet[2], at den nødvendige brudstyrke for en rumelevator er 130 GPa.
Vi er altså kun en faktor 2 fra at have det nødvendige materiale."
Han linker desuden til: http://en.wikipedia.org/wiki/Specific_stre... og: http://en.wikipedia.org/wiki/Space_elevato...
Problemet med rumskrot må jo kunne løses. Måske med en traktor som ændre skrottets bane, et skjold eller noget helt tredie.
: ) en mindre asteroide på et par 100.000 ton...
.. den er vel heller ikke lige sådan at bugsere på plads, i den rette bane.. ?
Et fladt bånd ville give nogle gode kontaktflader, men måske blive for følsom overfor vindhastigheder i atmosfæren, og give sig til vibrere når vinden rammer den fra siden.. Et rundt kabel vil nok i sidste ende være det eneste mulige, med mange parvise trykruller fra flere sider.
Men hvor er vi henne i dimension ?? Hvad forestiller man sig...? Snakker vi Ø 50.. 100mm eller .??
.. og stadig... det skrot der kommer flyvende er jo små temmelig hurtige dele,, har svært ved at forstille mig at man kan beskytte sig imod dem.!
Klaus Lund
Hvordan vil det kunne lade sig gøre med Månens lave rotationshastighed? én omdrejning pr. 28 dage!
Jeg er også lidt pas på det, men det må ligge meget længere uden end 36.000 km som udbalancerer jordens gravitation ved 1 omdrej / 24 timer.
I retning mod Jorden skal man vel passere laGrange punktet L1 (http://en.wikipedia.org/wiki/Lagrangian_point) Jeg kan ikke lige finde L1 afstanden,
L2 afstanden (på bagsiden af månen) er angivet til 60.000 km
Det vil betyde et dobbelt så langt kabel som nødvendigt for en jordelevator, men i et system med 1/6 tyngdekraft. ("Tungere" løft eller tyndere kabel)
/henrik
Det er tekniske set muligt men er et fjollet stort byggeri og gigantisk katastrofe hvis noget går galt. Det er langt udover tåbeligt at arbejde på det.
Desuden skal vi blot have den teknologi som vores besøgende fra rummet bruger. Det er tilsyneladende ganske muligt at lave en slags antityngdekraft fremdrift så vi endeligt kan komme i rummet på mere elegant maner end tåbelige raketter.
Også ganske praktisk til personlig transport rundt her på jorden. Jorden rundt på et par minutter. Så kan man bo ved Angel falls og arbejde i Viborg :)
Hvis vi ser bort fra 'jet'lag.
Jeg læser det sådan at man fra en base på månen vil have en rumelevator. Den vil vel være en del nemmere at bygge end på jorden og skal vel heller ikke så langt ud (aner ikke hvad geostationært er i forhold til månen)?
Selvom besparelsen vel ikke er lige så stor? Ville egentlig tro at der var bedre økonomi i at skyde ting afsted fra månen med en (elektrisk) katapult?
Ja ja det har de jo snakket om i popular mechanics siden '60erne
Jeg læser det sådan at man fra en base på månen vil have en rumelevator. Den vil vel være en del nemmere at bygge end på jorden og skal vel heller ikke så langt ud
LOL!
- Go' værkstedshumor, Morten!
Jeg læser det sådan at man fra en base på månen vil have en rumelevator. Den vil vel være en del nemmere at bygge end på jorden og skal vel heller ikke så langt ud?
Faktisk længere, iflg. deres egen beskrivelse omkring 250.000 km mod ca. 40.000 km hvis elevatoren udgår fra jorden.
Altså Arthur C. Clarke, som i bogen "The View from Serendip" beskriver en geostationær rumelevator med 72.000 km kabel og én etage, 36.000 km oppe.
Kablet skulle så være lavet af en CHO-forbindelse, få molekyler tykt og tusind gange stærkere end stål ...
Nej er det rigtigt?
- Jeg har altid troet det var fra "The Fountains of Paradise"
Tak for oplysningen, Flemming!
:-)
Så Michael Laine håber altså på en feasibility-kontrakt på 18 millioner kroner med Nasa ?
NASA vil takke Michael Laine for århundredets bedste grin.
Jeg synes det er bekymrende, når man læser på et teknisk forum som dette, at opleve den manglende vilje/evne til problemløsning som ses.
På dette, landets fremmeste tekniske forum, oplever man en ufattelig mængde "Det vil blive svært", "problemerne er mange", "det kan ikke lade sig gøre pga. for det første, det andet, det tredie".
Denne tråd handler om noget vi endnu ikke har teknologi til at gennemføre, mens fysikken er i orden.
Så læser man flere indlæg om HVORFOR det ikke kan, og aldrig vil kunne, lade sig gøre, istedet for indlæg som kommer med løsningsforslag, efterfulgt af nye forslag som løser problemer i det foregående, med nye forslag.
- Dét ville sq da være innovation der batter!
Jeg mener, helt alvorligt, at hvis vi afskaffede penge, og som art blev enige om de primære mål for vores fælles fremtid, så vil vi alene være begrænset af fysikkens love.
- Og, allerede som vi kender dem, giver de rige muligheder.
:-)
Karin, der er helt sikkert nogle her som ikke engang kan forestille sig at vi kører elbiler men skepsis overfor rumelevator er ikke sortsyn. Problemet er at selv med det vildeste materiale vil det være så stort et byggeri at teknologien til at få materialet derop vil gøre elevatoren overflødig.
Det kan sammenlignes lidt med at lave en damplokomotiv der kan flyve til månen. Det er måske teknisk set muligt men det er ikke mangel på ambition der gør det tåbeligt.
Med andre ord er en rumelevator uambitiøs idet det er alt for konventionel en tankegang.
Den teknologi de mange millioner af vidner ser rumvæsener flyve i når de besøger jorden er meget mere lovende. Det er tilsyneladende muligt at omgåes tyngdekraften med felter så man ikke er afhængig af primitiv raketfremdrift. Det tilsyneladende også muligt at omgåes inertimassen således at man kan accelerere med hundredevis af g uden det kan mærkes inde i fartøjet. Ja endda muligt at omgåes lysets hastighed så man kan gå fra jorden til månen på et par sekunder.
en rumelevator vil nok altid være tåbeligt stor og skrøbelig. forget about it. det er et grusomt upraktisk koncept der ville være ubrugelig selv hvis man havde fået den bygget. bare slid på køremekanismen der skal køre 72000km for hver enkelt løft og det vil tage dagevis. forget about it. det er totalt hul i hovedet
Fra abe til inter-galaktisk væsen er der nogle skridt i mellem.
du evner ikke at beskrive hvorfor elevatoren er ubrugelig? hvis den ellers er det vi tænker den skal være, ville den så ikke kunne udføre sin opgage?
de tekniske problemer kan løses hen af vejen. man kunne forestille sig at man spinder tråden til elevatoren som ved Storebæltsbroen og hvis man kunne gøre tråden elektrisk kunne løftet være som ved maglev-toge.
i øvrigt kunne man havde sagt det samme om de første dampmaskiner!
der er mange der har et romantisk forhold til rumelevatorkonceptet og det må de om mens vi andre går videre.
du kan kigge på en maglev skinne og så spørge dig selv om den vægt er noget der ønskes på alle 36000km. og dernæst spørge dig selv hvad der skal til for at der er 20 ton kraft i den kobling...
jeg har givet flere argumenter for at det aldrig vil virke, hvis du ikke vil lytte til det vil jeg ikke spilde mere tid på det.
Man kunne vel forestille sig kablet blev superledende og så skal der være en kraft der overstiger 20 ton i den anden ende.
..Jeg har nu rimelig nemt ved at forestille mig at en elevator der skal igennem et luftlag med sideværts vindhastigheder på over 100 km/timen, vil påvirke et kabel, og få det til at drive sidelæns..! .. uanset om kablet er yderligere 40.000 km langt.. det må jo betyde at man sender nogle voldsomme bølger af sted langs med kablet.. Men måske ikke det største af problemerne! ... Klaus Lund
Hej Klaus
De bølger kan måske udnyttes som energi - f.eks. via piezoelektiske belægninger? Og det ville dæmpe bølgerne.
-
Mon to kabler og to modfasede kabelbølger lavet ved jordoverfladen kunne løfte en elevatorstol? Afstanden mellem to til mange gribehjul og deres justerbare fjedervirkning kunne vel styre om man står stille, går op eller ned. Surferstol? Det er sådan en linear motor/magnetsvævebane virker, men "bare" med elektromagnetisme:
http://da.wikipedia.org/wiki/Magnetsv%C3%A...
side 25-26:
In a conventional LSM maglev propulsion system the inverter must drive long winding cables at high current:
http://gcep.stanford.edu/pdfs/ChEHeXOTnf3d...
Er et kulfiberkabel elastisk nok? Det er meget muligt, at man ikke kan overføre nok mekanisk energi til at overvinde 10m/s2? Hvem regner på det?
-
Surfere og elektroner kan jo accelerere og ride på bølger...
-
En anden mulighed er at lave to lange kulfiberbånd med gevind (ledeskrue), som kører rundt hver sin vej rundt? Gevindstolen sidder på samme måde som en CD, gammeldags 3,5" eller 5,25" læsehoved fast på gevindet - dog skrives det at de ikke er særlig energieffektive - mon man kan sætte kuglelejer ind i rillen og der gøre den mere effektiv?:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/comm...
(PS: Det er stepper-motorer som sidder for enden af metalledeskruerne)
Leadscrew:
http://en.wikipedia.org/wiki/Leadscrew
-
En tredje mulighed er at lave et langt lukket kulfiberbånd, som kører rundt mellem centrifugalvægt og jorden på to enorme hjul hvert sted. På jorden kører man hjulet rundt og derved båndet.
På f.eks. jorden kunne man løbende inspicere om kablet er i orden da det jo løber forbi hele tiden.
Faktisk en lodret kabelbane/båndbane... ;-)
Hvis man er i tvivl om centrifugalvægt trækkes ud af sit punkt, kunne man have to bånd som kørte op til den, som kører hver sin vej. Så burde centrifugalvægten ikke trækkes ud af plads.
Det er altså en vanvittig stor masse der skal sidde som modvægt, og den skal meget langt ud, så snoren bliver bare tungere og tungere.
Nej sæt en stor masse for enden af et 1000km tov fæstet på Sydpolen og sæt den til at fare hurtigt rundt. Så kan du med hastigheden bestemme kraften den kan løfte med. Der bliver noget nedbøjning det første stykke vej. men det er blot at fæstne den i et højt tårn :-).
Måske tovet skal være lidt længere da Jordens radius er over 6000km, men det er blot en detalje.
Det er altså en vanvittig stor masse der skal sidde som modvægt, ...
Hej Svend
Det er en vanvittig stor masse brændstof som en rumraket eller rumfærge skal futte af, for at løfte en given nyttelast !
Nu tror jeg du har fået det rette perspektiv af se en rumelevator i...
[quote]Det er altså en vanvittig stor masse der skal sidde som modvægt, ...
Hej Svend
Det er en vanvittig stor masse brændstof som en rumraket eller rumfærge skal futte af, for at løfte en given nyttelast !
Nu tror jeg du har fået det rette perspektiv af se en rumelevator i...
[/quote]
Rocket: Mass ratios:
http://en.wikipedia.org/wiki/Rocket#Mass_r...
Citat: "...
Saturn V
...
[Takeoff Mass]
3,038,500 kg
...
[Final Mass]
13,300 kg + 118,000 kg
[]
[]
Space Shuttle (vehicle + payload)
...
[Takeoff Mass]
2,040,000 kg
...
[Final Mass]
104,000 kg + 28,800 kg
..."
Under 10% nyttelast !
Enhver teknisk kyndige person burde græmme sig over den ringe virkningsgrad.
... Under 10% nyttelast ! Enhver teknisk kyndige person burde græmme sig over den ringe virkningsgrad.
Jeg ved godt, at der pt ikke er alternative til traditionelle rumraketter og rumfærger.
der er mange der har et romantisk forhold til rumelevatorkonceptet og det må de om....
Rumeleatoren er et spændende projekt, og jeg er sikker på, at hvis vi kan skabe et stærkt nok materiale, så bliver den også konstrueret, ad åre.
Men, ovenstående bemærkning var ikke myntet på elevatoren specielt, men på kommentarer her på ing.dk generelt.
Alt for ofte ser mange alene hullerne i osten, og evner ikke at komme med positive løsningsforslag.
- Debatterne havner derfor ofte i mudderkastning mellem fortalere og modstandere af et projekt, som ligger på eller nær grænsen for hvad der pt. er menneskelig muligt.
Man kunne ønske sig langt mere kreative og innovative debatter i netop dette forum!
:-)
Man kunne ønske sig langt mere kreative og innovative debatter i netop dette forum!
Det er fint at komme med ideer, også umiddelbart vanvittige, for nogle kan godt blive til noget alligevel. Dog ville det være sundt, hvis lidt flere lavede nogle overslag over realiteterne, og de er dystre for elevatoren.
Den kraft du får til rådighed kan med et løst overslag udregnes ved en faktor a til geosynkron radius: K = 0,2( a-1/a^2)M
Med 100.000km får du en løfteevne ved Jorden på ca 0,05 gange modvægten.
Godt nok bliver tovet også "lettere", men de første 30.000km tov vejer nok noget alligevel. Det er ikke noget godt vægtforhold heller.
Jeg håber ikke der er røget nogle tiere hist og pist.
En rumelevator forekommer mig helt urealistisk. En kanon, der skyder astronauter ud i rummet, virker mere gennemtænkt. Eller en fusionsraket, drevet af bor-11.
Kommentarer (42)