Første fundament på plads til Dongs gigant-havmøllepark

Konsortiet Per Arsleff Bilfinger Berger har netop installeret det første af 177 fundamenter til havmølleparken London Array, som Dong Energy er medejer af. Parken bliver på 630 MW og skal i drift i 2012, hvor den kan bære titlen - verdens største havmøllepark.

Første fundament er nu på plads på den kommende 630 MW store havmøllepark 20 kilometer fra kysten i Themsens munding.

Parken hedder London Array og er planlagt til at gå i drift i 2012, hvor den bliver verdens største havmøllepark.

Men de 630 MW er kun 1. etape.

Første havmøllefundament på plads på London Array havmøllepark, der bliver på 630 MW

Hvis de relevante tilladelser kan opnås, vil selskaberne Dong Energy, E.on og Masdar, som står bag projektet, udbygge parken til i alt 1000 MW.

Stålpæle på 268 tons holder møllerne på plads

Hvert fundament til 1..etape består af en rørformet stålmonopæl, som rammes 20-50 meter ned i havbunden, og et stort gult overgangsstykke, som er fastgjort over monopælens top som underlag for vindmøllen.

Monopælen - som vejer 268 tons - er fremstillet og installeret af konsortiet Per Arsleff Bilfinger Berger Ingeniurbeu GmBH. Skibet, der benyttes til operationerne, er A2SEA's jack-up fartøj, Seaworker.

Til sommer får Seaworker selskab af MPI Adventure, et ny selvdrevent jack-up fartøj, og i de følgende ni måneder vil begge fartøjer fortsætte med installationen af de resterende 176 fundamenter og gøre klar til opførelsen af de to offshore transformerstationer til sommer.

Både monopæle og overgangsstykker, som bliver transporteret fra Tyskland og Danmark ombord på ABJVs transportpramme, vil blive installeret i et forudbestemt mønster, idet hvert fundament er specialdesignet og specialfremstillet til den aktuelle placering på havbunden.

Hen i mod slutningen af i år starter montagen af de 175 Siemens vindmøller på hver 3,6 MW effekt. Første etape af havmølleprojektet forventes at koste i alt 16,4 milliarder kroner.

Ejerskabet til projektet er fordelt således på konsortiets tre parter: Dong Energy ejer 50 pct., E.ON 30 pct. og Masdar, som er et arabisk udviklingsselskab, har en andel på 20 pct.

Kommentarer (7)

Hvis de 177 vindmøller på hver 3,6 MW koster 16.4 mia kr, svarer det til 25,7 millioner kr pr. MW. - Og det er vist tæt på prisen for Anholt-mølleparken, der snart er på vej.
Elprisen må derfor komme tæt på (eller over) 1 kr/kWh. - Har vi hørt noget om den forventede kWh-pris ?

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved om disse fundamenter er dimensioneret til at bære en større mølle, til evt. udbygning af MW??

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved om disse fundamenter er dimensioneret til at bære en større mølle, til evt. udbygning af MW??

Fundamenterne kræver dyrt stål. De er typisk dimensioneret til en bestemt mølle, en bestemt placering og en bestemt levealder.

Alt ud over det minimumskriterium gør bare produktet dyrere. Så forvent intet utilsigtet råderum.

  • 0
  • 0

@ Holger

Elprisen må derfor komme tæt på (eller over) 1 kr/kWh. - Har vi hørt noget om den forventede kWh-pris ?

Kunne du ikke tage initiativet til at lave et google-regneark med konkrete data over forskellige kraftanlæg?

Hver gang, der omtales noget om kraftanlæg opstår en lang diskussion, hvor vi igen og igen ser de samme mere eller mindre velunderbyggede påstande om priser. Et fakaark ville overflødiggøre en hel del af disse indlæg, der desværre bare bevirker, at ingen gider følge med og kontrollere, så nytteværdien bliver lig nul.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Mener du elpris, når du skriver el-pris? eller mener du produktionsomkostningerne? El-prisen er markedsbestemt, så der skal relativt meget til, før produktionsprisen i UK bestemmer den engelske markedspris på elektricitet.

Vindmøllestrøm er kraftigt subsidieret i UK, så elprisen er markeant lavere en produktionsomkostningerne. I forbindelse med Anholt-projektet er der for eksempel aftalt en afregningspris på godt 1 kr/kWh svarende til produktionsomkostningerne, men det er jo fortsat markedet selv, der via Nordpool - og derfor også afhængig af de øvrige udbydere - fastsætter prisen

  • 0
  • 0

Peder! - Ikke for at snakke udenom, men det er et ret stort arbejde, og jeg er tæt på 100% sikker på, at diskussionen derefter vil handle om forudsætningen for basistallene i regnearket.
Bare et eksempel. Hvad skal jeg - for havvindmøller - medregne? - Kabel til land, transformerstationer, netforstærkning og backup til møllerne medfører alle store omkostninger, men dels er udgifterne afhængige af stedet, dels vil mange påstå, at der slet ikke behøves backup, hvis udlandskablerne udbygges passende, osv..
Endnu sværere er det at angive skudsikre basistal for kernekraft.
Flere typer solenergi er ikke lettere - og bølgeenergi er helt umulig at prissætte.
Faktisk har Søren Kjærsgaard udarbejdet regneark for Klimakommissionens vindkraft-anbefalinger. - Han har flere steder her på nettet videregivet sine konklusioner om dette.

  • 0
  • 0