Egentlig troede jeg at alle dem som talte om smartgrid allerede havde et billede af forbrugsmønsteret, men det havde de altså ikke. Så er det jo også lettere at forudse disse fantastiske gevinster.
Jeg håber at resultatet bliver tilgængeligt her på Ingeniøren når det er færdigt.
Det kan vel følges løbende herinde på Ingeniøren?
Ja, det er sørgeligt at emnet har været på tale i mange år uden at elselskaberne har gjort noget særligt ved sagen.
Så mon ikke løsningerne, som skulle bruges snart, bliver forsinket mindst 5 år ? Sørgeligt og pinligt - men helt i tråd med monopol-situationen.
Som skrevet før, så er den fundamentale problem, at forbrugsgenstandene (varmepumper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, vandvarmere, .......) - kort sagt, alt som laver varme (og dermed bruger megen energi) - skal være forberedt til styring.
Og det gøres IKKE med små bokse i stikkontakten.
Da alle disse genstande har levetiden på 5-10-15 år, så er der en langsom fødekæde før apparaterne er klar.
DERFOR mangler vi et (EU ?) initiativ (som med bilkravene) vil kræve at alle de nævnte apparater er FORBEREDT. Selve styringen skal så ske med et indstikskort (som kendes fra TV som CI-kort). Og det har vi så 5-10 år til endeligt at beslutte - bare interfaces er fastlagt.
Hvem griber bolden og beslutter dette ?
Ingen vel... Der er jo forbrugere, der kan flåes for fuld pris, så det er vel næppe noget der fremskyndes specielt meget.
Som skrevet før, så er den fundamentale problem, at forbrugsgenstandene (varmepumper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, vandvarmere, .......) - kort sagt, alt som laver varme (og dermed bruger megen energi) - skal være forberedt til styring.
Er der stadig noget væsentligt at vinde? Moderne udstyr bruger væsentligt mindre energi, så man må forvente at gammelt udstyr uden styring står for det meste af forbruget.
Jeg tvivler efterhånden på hvor meget man rent faktisk kan flytte rundt på forbruget. Flytning dag=>nat kan alligevel klares nemt og rimeligt billigt med batterier.
DERFOR mangler vi et (EU ?) initiativ (som med bilkravene) vil kræve at alle de nævnte apparater er FORBEREDT. Selve styringen skal så ske med et indstikskort (som kendes fra TV som CI-kort). Og det har vi så 5-10 år til endeligt at beslutte - bare interfaces er fastlagt.
Så vidt jeg ved er problemet at ingen ved hvordan de vil styre alle disse apparater... Prissignal, frekvensstyret, tænd/sluk-signal... På Bornholm arbejder de med et storstilet projekt hvor de lader start/stop-betingelserne for frysere og køleskabe i forretninger regulerer belastningen i nettet. så vidt jeg har forstået er det rigeligt til at stabiliserer nettet til de grænser de har sat som startbetingelser... Men hvordan går det med det projekt??? http://ing.dk/artikel/106994-bornholm-skal...
Prissignal er jeg ikke positiv over for, for man kan ikke stoppe vaskemaskinen midt i et program, bare fordi prisen nu bliver meget dyr (vindmøllerne slukker) og så betaler folk overpris for den sidste halve times vask... Og hvis alle køleapparater, der kan udskyde opladningen, venter på en tilpas lav pris, så bryder nettet sammen når de alle inden for kort tid, starter op... Så heller en frekvensstyring hvor man kan få en rabat for at stille apparatet til rådighed for netstabiliteten og måske ikke have 5 grader i sit køleskab, men have 3-7 grader...
Nej, allermindst elselskaberne og leverandørerne. Det er nærmest noget der hører til i genren grønne skåltaler.
Lad os nu se hvad undersøgelsen kommer frem til, for trods den megen tale, er der åbenbart ingen der har villet undersøge realiteterne, og der er ingen selskaber der har indført prisdifferentiering.
Begejstringen hos mig ligger meget lavt, for det er vel den samme mængde penge der skal ind, så hvad der tabes gyngerne sættes til på karrusellerne.
Hvis der var noget reelt at vinde var det vel allerede iværksat, altså må jeg konkludere at gevinsten for brugere og selskab er meget marginal.
Jeg tror desværre at den såkaldte smart-grid primært vil blive brugt på at lave komplicerede og uigennemsigtige takster så forbrugerne kan blive flået endnu mere.
Alt i alt er der jo ikke så meget energiforbrug der kan flyttes særlig meget. Jeg bor i Frankrig hvor strømmen koster det halve om eftermiddagen og om natten. Varmtvandsbeholderen bliver selvfølgelig kun tændt når strømmen er billig og jeg prøver også at starte opvaskemaskinen når det er billigt.
Men derudover er der ikke rigtig noget der kan flyttes.
Der er måske nogle der vil foreslå at man bygger store energilagre (vand bassiner og lignende) - men hvis den slags skøre ideer kan betale sig er der helt sikkert noget galt med prisen på el IMHO.
Mvh
Steen
Hvorfor overhovedet gå ind i styring af forbruget:
Der er nok ingen tvivl om, at udbygningen af store vindmølleparker, bølgeanlæg og muligvis store solcelleanlæg vil fylde mere og mere af den samlede danske elproduktion. Særligt vindmølle- og solcelleanlæg har den ulempe, at de meget hurtigt øger/minimerer produktionen. For at imødegå ubalancer i nettet er det nødvendigt i stor skala at styre forbruget - f.eks. via 'dyppekogere i varmeforsyningen'.
Det ser jeg som en storskalaopgave for energinet.dk.
HVIS den decentrale produktion (solceller, vindmøller, brændselsceller) udvikler sig til fremtidigt at udgøre belastningsproblemer på vores net, er det fordelagtigt at kunne øge forbruget lokalt.
Det er en opgave for distributionsselskaberne.
I takt med at forbrugere (store som små) begynder at regulere forbruget efter prissignaler (eller andet input) er der risiko for at dele af nettet overbelastes eller belastes uhensigtsmæssigt med forøget nettab til følge. Ved løbende at måle / beregne belastningerne i nettet vil distributionsselskaberne kunne minimere nettabene (driftsbesparelser) og behovet for udbygning af nettet med store anlægsbesparelser til følge.
Hvordan gør man så?
Der er åbenlyst en masse kommentatorer på dette forum, der burde søge ansættelse ved elselskaberne i Danmark, så vi kunne blive beriget med deres fantastiske løsninger :) Jeg tror nu, det er mere komplekst end som så.
Allerførst skal der være en korrekt og fuldstændig registrering af nettet: dets sammenhæng, elektriske data for trafoer, sikringer, kabler etc. kundernes tilslutning til nettet og nettets aktuelle koblingstilstand. Dernæst skal der være tilstrækkeligt mange korrekt placerede målinger, så fordelingen af belastningen løbende kan følges. Med dette datagrundlag kan der løbende foretages netberegninger – netberegninger der nødvendigvis må ligge til grund for anbefalinger (eller signaler til små bokse) om omkobling og/eller ind-/udkobling af forbrug.
Ind- og udkobling kræver selvsagt udstyr, der kan kobles ind og ud. Og det kræver udstyr der kan kommunikere med elselskabernes it værkstøjer. Men det er kræver også, at ikke alle kobler ind eller ud samtidigt, for så opstår der nye transiente problemer i nettet.
Men får vi bygget et system, hvor dette er muligt, er fordelen at vi også fremtidigt vil kunne drage fordel af en stabil energiforsyning samtidigt med at vi opnår fleksibilitet i produktion og forbrug. Det har stor samfundsværdi.
Og det her er overhovedet ikke simpelt trods de mange kloge kommentarer på ’Ekstra Bladet’ niveau.
Godt gået Energi Midt, at I er startet på opgaven.
Med de ting jeg ser af udgifter for Fiber med meget mere, da er jeg kun en stor sortseer med alt dette.
Og slet ikke for de parter der drømmer om El-tog og El-biler især. Noget med hvis vi endeligt brugte mindre strøm ville prisen så ikke stige?
Siden dag 1 da Energi selskaberne trådte udenfor deres gebet, at levere strøm, da er tingene vel ikke gået særlig godt?
Kommentarer (11)