Histologi
Sjovt billede, der er tydeligvis tale om enten et histologi oeg eller at cytologi-laboratorium, ikke at jeg helt forstår relevansen ifht artiklen, men et fint billede, det er det ;-)
Sune
Forskningsrådsformand: »Vi kan få dansk fødevareforskning op på det europæiske niveau«
Danmark forpassede muligheden, da den nye organisation European Institute of Innovation and Technology (EIT) for et par år siden udvalgte de første store indsatsområder - satsninger, der hver finansieres med ca. 100 millioner euro pr. år.
Men står det til formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, kommer det ikke til at ske, når EIT i 2014 udvælger de næste.
Peter Olesen har gennem tre år været med i forberedelserne til, at Danmark kan byde ind på at sætte sig i spidsen for et såkaldt viden- og innovationsfælleskab inden for fødevarer, og for godt en måned siden blev han udpeget til nyt bestyrelsesmedlem i EIT efter indstilling fra regeringen.
De nye samarbejdskonstruktioner betegnes KIC efter deres engelske navn - et udtryk, som danske forskere og virksomheder godt kan vænne sig til at tage i munden.
Peter Olesen, hvad vil det betyde, hvis Danmark nu for alvor kommer med i konsortier under EIT?
»Med et KIC kan vi få dansk fødevareforskning op på det europæiske niveau, og hvis det samtidig kan blive styret fra Øresundsregionen ... wow! Det er noget, der bliver synligt. De ca. 100 millioner euro pr. KIC pr. år skal sammenholdes med, at vi i Danmark har investeret 100 millioner over seks år i Spir (Strategic Platform for Innovation and Research, red.) - kroner, altså.«
Hvad forventer du, et fødevare-KIC vil have opnået om 5-7 år?
»Jeg forventer, vi har et velfungerende konsortium med seks hovedpartnere, hvor de større virksomheder sikrer videndeling med et stort antal mindre og mellemstore virksomheder. Vi har et antal nye undervisningstilbud på tværs af universiteter i partnerskabet, hvor undervisning i entreprenørskab indgår meget stærkt - gerne og helst med industrideltagelse i undervisningen. Vi har store flotte forskningsprojekter, hvor en stor del har kunnet integreres med større nationale projekter.«
»Om vi fem år fra i dag har fået de første nye virksomheder, det ved jeg ikke. Det går ikke altid lige hurtigt på fødevareområdet. Nye virksomheder skulle dog meget gerne være et resultat på længere sigt. En af de største europæiske udfordringer de kommende 10 år er jobskabelse, og det forventer jeg helt klart, at et fødevare-KIC vil bidrage til.«
Hvor er modstanden mod de planer?
»Talsmænd fra de nye EU-lande i Østeuropa stiller spørgsmål om, hvorvidt man fortsat skal pløje penge i de stærke lande, som er bedst til at opfylde kravet om excellence. 'Skal vi ikke i stedet bruge flere penge på strukturfonde og udviklingsstøtte?' spørger de. Vi har en vigtig kommunikationsopgave foran os for at forklare, at excellence skal forstås på flere måder. Det skal være forskningsmæssig excellence, men det skal også være excellence i, at vi fokuserer på det relevante, og at vi gør det på en måde, så vi får en effekt. Vi har allerede videnskabelig excellence i Europa, nu skal vi have den omsat.«
Hvad har reaktionen været i Danmark?
»Der har været misforståelser i starten, hvor universiteterne har troet, at det bare var et nyt sted at hente penge. Vi har brugt megen tid på at forklare, at det drejer sig om hele videntrekanten; vi skal have undervisningen med, vi skal have entreprenørskab med, og man skal levere mindst lige så meget, som man får. Vi har kommunikeret til de forskningspolitiske ordførere, at vi har et fødevare-KIC på vej. Flere er kommet tilbage og har sagt: 'Ja, det skal vi have'.«
EU-programmer har spillet fallit
- Hvordan adskiller EIT sig fra EU's øvrige initiativer inden for forskning og innovation?*
»De tidligere rammeprogrammer har fokuseret på forskning og i nogen grad på forskning og industrielt samarbejde. I EIT er alle elementer i videntrekanten omfattende industri, forskning og undervisning ligeværdige, og programmerne skal primært drives på industriens præmisser. Det er nyt. De gamle rammeprogrammer fokuserede på research and technology development, som ikke i sig selv er nok til at skabe innovation.«
Hvordan vurderer du rammeprogrammernes betydning?
»Med hensyn til at skabe innovation og økonomisk vækst har de spillet fallit. Med hensyn til at skabe god forskning og ny viden har de været en succes. De har også været en succes med hensyn til at skabe internationalt samarbejde. Det har til gengæld kostet noget på højt bureaukrati, bøvl og ballade. På nogen måde har de altså været en succes, på andre måder en fiasko. Det er også derfor, man radikalt har ønsket at skifte gear.«
Inspireret af MIT
Gearskiftet, som Peter Olesen hentyder til, kommer bl.a. til udtryk ved, at EIT er placeret i et andet generaldirektorat i EU end det nye rammeprogram for forskning, Horizon 2020, der skal træde i kraft i 2014.
Ud over disse tiltag har EU et Flagship initiativ, der i begyndelsen af 2013 skal udpege to forskningsområder, der hver skal have et budget på en milliard euro.
Er der ikke for mange systemer?
»Det gælder om at finde en pragmatisk vej og binde de forskellige programmer sammen. Det tror jeg, vi kan inden for fødevarer. Der er mange muligheder, men jo, der er nok for mange systemer. Det største problem er dog medlemslandenes villighed til at betale til programmerne under en økonomisk krise.«
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, var inspireret af MIT i USA til at lancere tanken om EIT, men EIT er blevet noget helt andet. Holder sammenligningen med MIT i dag?
»Overhovedet ikke.«
Hvad er så EIT's opgave?
»EIT skal være et flagskib for videnomsætning i et forpligtende samarbejde. KIC'er er selvstændige juridiske enheder, som ikke skal rapportere ind til et generaldirektorat. Det betyder også, at et KIC ikke er låst fast i noget, som er lovet til andre sider. Det vil være muligt at lave ændringer undervejs. Det er også en fordel, at der ikke er en fælles skabelon for, hvordan et KIC skal organiseres, det må man selv finde ud af. De tre nuværende har forskellige modeller.«
Hvordan bliver nye KIC'er udvalgt?
»EIT spillede ud med en række emner til nye KIC'er. Kommissionen tyggede på det og anbefalede seks områder. Tanken er så, at vi starter tre nye i 2014 og tre i 2017/18. Der har været internt slagsmål om, hvem der skal med i første runde, hvor fødevarer nu ligger sammen med sundhed og råvarer. Det, vi har hørt fra Europa-Parlamentet, er en god opbakning.«
Opgør med jomfrunalsk indstilling
Sverige har hidtil haft to bestyrelsesmedlemmer i EIT, og svenskerne er med i to af de tre første KIC'er. Noget tyder altså på, at det kan have en betydning at sidde med ved beslutningsbordet.
Har Danmark hidtil haft nytte af EIT?
»Da EIT ikke har andre væsentlige virkemidler end KIC'er, er svaret nej, og derfor vil det være rigtig godt, hvis der i de næste runder bliver dansk deltagelse inden for fødevarer og sundhed.«
Vil det nytte noget?
»Det tror jeg, det vil. I Danmark har Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation i fællesskab lanceret Spir, som på nationalt plan minder en del om KIC-modellen. Det krævede et langt tilløb bare at få virksomheder, universiteterne og GTS til at spille sammen. Spir har også været med til at knække den jomfrunalske indstilling, at der ikke må gå offentlige penge til virksomheder.«
Peter Olesen
Ph.d. i plantecellebiologi.
Tidligere ansættelse som bl.a. forskningsdirektør hos De Danske Sukkerfabrikker/Danisco og koncerndirektør hos Chr. Hansen.
I dag direktør i egen konsulentvirksomhed, Actifoods.
Adjungeret professor ved Københavns Universitet.
Formand for Det Strategiske Forskningsråd.
Bestyrelsesmedlem i European Institute of Innovation and Technology (EIT).
EIT
European Institute of Innovation and Technology (EIT) blev oprettet i 2008 efter forslag fra EU-Kommissionens formand, José Manuel Barosso.
Placeret under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og ikke under Generaldirektoraret for Forskning og Innovation, som administrerer de generelle forskningsprogrammer, herunder det nye program Horizon 2020.
Hovedkontor i Budapest.
Ledes af en bestyrelse med 18 medlemmer.
Budget for perioden 2008-2013: 0,3 mia. euro.
Foreslået budget for perioden 2014-2020: 3,1 mia. euro.
Kommentarer (1)