Hjerneforsker Moran Cerfs historie er fortællingen om, hvordan en smart bemærkning kan være tændsatsen, der får et mediebål med tusindvis af fejlagtige artikler og tv-indslag til at eksplodere. Og selvom forskeren forgæves forsøger at fortælle sandheden, så er det ikke sikkert, at journalisterne gider høre efter.

I journalistkredse forsvarer vi os typisk med at kalde en historie skarpvinklet, men da Moran Cerf og hans kollegaer fra California Institute of Technology efter fem års forskning endelig fik deres opdagelser i Nature i oktober 2010, så skar de sig på vinklen.

Egentlig kunne de have nøjedes med at glæde sig over artiklen i Nature, men Moran Cerf fik den ide at lave en kort video med interview af forskerne. Dag og nat i tre uger knoklede Moran Cerf for at få videoen klar til offentliggørelse på Youtube i forbindelse med artiklen i Nature. Og da dagen endelig kom, kunne han smide videoen på Youtube klokken 08.00 - fem timer før artiklen blev offentliggjort i Nature.

En meget træt Moran Cerf lagde sig til at sove og satte mobiltelefonen på vibrator for at være frisk til dagens offentliggørelse, men han vågnede en time før planlagt, fordi telefonen vibrerede.

»Jeg kigger på den og kan se 50 ubesvarede opkald, og telefonsvareren er fyldt med beskeder. Jeg aner ikke, hvad der sker, og mens jeg har telefonen i hånden, ringer den,« fortæller han i en video optaget i New York i sidste måned.

I telefonen er en af redaktørerne på BBC, der straks vil køre hans historie, fordi han har set videoen, hvor en forsker nævner ordet ... drømme. Og BBC-redaktøren vil fortælle verden om Moran Cerf, manden, der kan optage drømme.

Moran er overrasket.

»Stop en halv. Vi aldrig har optaget drømme. Jeg ved ikke, hvad du snakker om,« siger Moran Cerf.

Men BBC-redaktøren insisterer og henviser til videoen på Youtube og forklarer, hvordan en person taler om at optage drømme.

»Jeg forklarer, at det ikke helt kan være rigtigt, måske det er en fejl. Og så spørger redaktøren mig direkte: Er det muligt at optage drømme? Ja, i teorien er det muligt, svarer jeg, og så lægger han røret på,« forklarer Moran Cerf.

Kort tid efter lyder hovedhistorien på BBC: Forsker siger, at optagelser af drømme er muligt. Og herfra går det amok i mediebilledet.

» ... eller endda drømme«

Men hvad er det egentlig, hjerneforskernes forskning gik ud på? Kort fortalt har forskerne indsat elektroder i hjernen på patienter og vist, at man kan vise aktiviteterne i hjernen.

Forskerne er nået så langt, at de kan afgøre, om personen tænker på eksempelvis Marilyn Monroe eller Sylvester Stallone, hvis de på forhånd kender hjerneaktiviteten hos en person, der tænker på netop de to eksempler. Videoen på Youtube giver en nøjagtig gennemgang af forskernes arbejde, men slutter med flg. kommentar:

»Måske det i fremtiden bliver muligt at udvikle hjerne-maskine-interfaces, som er baseret på menneskets tanker, intentioner, billeder, minder eller endda drømme.«

Det er netop det sidste ord, der gør Moran Cerf berømt som drømmetyderen.

Opkald fra kok, journalister og Apple

I timerne efter offentliggørelsen af BBC-historien kimer telefonen hos Moran Cerf, der forgæves prøver at forklare, at han aldrig har opfundet en maskine til at optage drømme. Men nettet og trykkerierne verden over sprøjter historier ud om drømmeoptagelserne, der fortsætter med historier om, at Moran Cerf nu har gemt optagelser i en database.

I desperation ringer han til sin far, der er journalist, og beder om hjælp til at dræbe historien, og rådet lyder: Sluk telefonen, og rør den ikke i to dage, så dør historien af sig selv.

Men efter to dage kører historien stadig, og Moran Cerfs mailboks bliver nu fyldt med forespørgsler fra journalister og folk, der sender deres drømme og vil have dem tydet, eller folk, der forklarer, at CIA i mange år har optaget deres tanker.

En kok ringer også for at få Cerf til at dykke ned i hans underbevidsthed og hente en opskrift, han har glemt, og Apple ringer for at få drømmeoptagerne med i deres næste styresystem.

Hjerneforskeren, der ligner Freud

I et forsøg på at bringe den frustrede hjerneforsker i bedre humør inviterer vennerne ham ud. Det er Halloween, og Moran Cerf er med på ideen om at klæde sig ud.

»Jeg vælger at ligne Freud, med skæg, hår til siden, en pibe i munden og et par små briller,« forklarer Moran Cerf.

Men dagen efter tager mediemøllen en ny tur. Nu er der nemlig nye billeder af drømmeoptageren - og han ligner Freud. Billederne fra Halloween er nemlig endt på Facebook, hvor journalister har fundet dem og bringer nye historier.

Hollywood-instruktør: Du skal være mit videnskabelige stempel

I nye forsøg på at dræbe historien siger Moran Cerf ja til at deltage i live-show, og imens begynder andre hjerneforskere at udtale sig om opdagelserne. Nogle afviser også, at der er tale om drømmeoptagelser, mens andre begynder at kritisere hinanden.

Og midt i det hele ringer den amerikanske Hollywood-instruktør Christopher Nolan, der er manden bag storfilmen 'Inception', der på daværende tidspunkt er tæt på at få premiere.

»Jeg vil have dig til at være ansigtet udadtil på den premiere. Du skal tage på verdensturné med mig, så min film kan få et slags videnskabeligt stempel,« siger Christopher Nolan ifølge Cerf.

Igen må Moran Cerf beklage, at han aldrig har lavet en maskine, der kan optage folks drømme, men Nolan giver ikke op og beder om at få tilsendt den videnskabelige rapport.

Efterfølgende ringer Christopher Nolan igen og erkender, at der jo intet står om drømme overhovedet, men Christopher Nolan vil alligevel gerne have hjerneforskerne med på turné, for i Nolans øjne er han allerede blevet en repræsentant for drømmeoptagelser.

Men efter nøje overvejelser må Moran Cerf skuffende meddele Nolan:

»Jeg tror slet ikke, jeg kan tage med dig på en verdensturné og forklare, hvordan det er muligt at optage drømme - eftersom det slet ikke er muligt,« lyder det fra Moran Cerf.

Skrev ing.dk historien?

Efter et par uger døde historien endelig, og flere medier endte med at skrive nye historier for at rette den fejlagtige. Flere medier valgte dog aldrig at hoppe med på medievognen, og eksempelvis Time Magazine online publicerede den rigtige historie, selvom en af deres bloggere fortalte den forkerte.

Skrev Ingeniøren så historien? Denne journalist har heldigvis søgt forgæves i arkivet, men til gengæld fundet en meget grundig historie om et næste identisk arbejde med optagelser af hjerneaktiviteter, udført af hjerneforsker på Berkeley University med overskriften: På vej mod tankelæsermaskinen. Artiklen er fra oktober 2011.

Vil man se videoen af Moran Cerf og kollegaernes arbejde, så er det muligt her. Og vil man se ham forklare om mediestormen, der ramte ham, så er det her.

Men behold de kritiske briller på - ellers risikerer vi måske en ny mediestorm.