Forskerne sukker efter definitionen på liv

Trods en ihærdig indsats er det ikke lykkes forskerne at finde liv på andre kloder i universet. Årsagen kan være, at der mangler en defintion på, hvad liv egentlig er.

Er vi alene i Universet, eller findes der liv på fremmede kloder?

Det er et af menneskehedens mest fundamentale spørgsmål. For mange virker det nemlig formålsløst, at Universet skulle være livløst bortset fra en tilfældig lille planet, der kredser omkring en ikke særligt prangende stjerne i udkanten af en helt almindelig galakse. Intelligent design kan man i hvert fald ikke kalde det.

Men videnskab handler ikke om meninger og formålsparagraffer men om observationer, eksperimenter og falsificerbare teorier. Den systematiske, videnskabelige eftersøgning efter liv i Universet er lige så gammel som rumalderen selv - men foreløbig har den været forgæves.

»Liv er sjældnere, end vi kunne have håbet, men det beviser ikke, at Universet er uden liv,« siger en af verdens mest markante og alsidige videnskabsmænd den 84-årige Freeman Dyson fra Institute of Advanced Studies i Princeton, USA.

Dyson fremsatte sidste år den forudsigelse, at inden for 50 år vil vi have opdaget liv i Universet uden for Jorden. Og på sitet www.longbet.org har han i 2002 indgået et væddemål på 2.000 dollars om, at det første fremmede liv uden for Jorden hverken bliver fundet på en planet eller en måne men et helt andet sted.

Dysons argument lyder:

»Liv kan have tilpasset sig betingelserne i vakuum og spredt sig i kolde egne langt fra Solen. Hvis det er tilfældet, må der være udviklet optiske koncentratorer, linser eller spejle, som er i stand til at fokusere sollyset på organismerne og dermed holde dem varme. Disse koncentratorer vil reflektere sollys tilbage mod Solen. Hvis vi drejer vores teleskoper i modsat retning af Solen, vil vi måske se livet som lyse reflekterende punkter - som dyreøjne der fanges i bilernes lygter«.

Dyson står ikke alene med sine betragtninger om, at liv kan være noget helt andet, end det, som vi umiddelbart forestiller. "Philosopher-in-residence" hos Nasa, professor Carol Cleland fra University of Colorado, mener ligefrem, at vi slet ikke kan tale om, hvad liv er, før vi har fundet liv et andet sted i Universet og sammenlignet dette med livet på Jorden.

Og russiske forskere har i sidste måned fremlagt betragtninger om, at der kan findes særprægede former for uorganisk liv ude i rummet.

Brændt på bålet

Tanken om liv i Universet er langt fra ny. En af de første, der spekulerede åbenhjertigt om et uendeligt univers med liv andre steder end på Jorden, var Tycho Brahes samtidige, italieneren Giordano Bruno. Det var ikke tanker, der huede Vatikanet, så Bruno blev anholdt af Inkvisitionen, holdt fanget i syv år og brændt på bålet i 1600 på Campo dei Fiori i Rom.

Giovanni Schiaparelli fremlagde i 1877 et kort over planeten Mars i 1877 med en lang række "canali". Det fik Percival Lowell i 1910 til at mene, at der var tale om kunstigt skabte kanaler, selv om det italienske ord ikke implicit henleder til noget sådant.

Kanalerne skulle lede vand fra polområderne til Ækvator. Mange var så sikre på, at Mars rummede intelligent liv, at Orson Welles? radiodramatisering i 1938 af H. G. Wells? 40 år gamle klassiker, Klodernes Kamp, fik amerikanerne til at gå i panik over, hvad de troede var en invasion fra mars.

Men da rumalderen begyndte med Sputnik i 1957, og vi fik nye værktøjer til at lede efter liv, stod det dog klart, at der ikke var intelligent liv andre steder i vores solsystem.

I 1961 samlede Frank Drake nogle forskere for at tage initiativ til en "Search for Extra-Terrestrial Intelligence" eller Seti, som det er alment kendt i dag. Det var til dette møde, at Frank Drake fremlagde sin berømte ligning, som kan anslå, hvor mange civilisationer i Mælkevejen vi kan gøre os håb om at kommunikere med. Resultatet er et tal mellem en og en million, alt afhængig af hvordan de enkelte led i ligningen vurderes.

I virkeligheden er vi ikke blevet meget klogere i dag, bortset fra, at den forgæves eftersøgning bekræfter, at intelligent liv, som vi kender det, må være sjældent. Men måske kan livet være noget helt andet, end det vi forestiller os?

Liv er et diffust begreb

Liv defineres normalt som noget, der er i stand til at reproducere sig selv og har et stofskifte, men da geobiologien Radu Popa i 2004 udsendte bogen "Between Probability and Necessity: Searching for the definition and origin of life" havde han samlet flere hundrede definitioner på liv.

På første side lægger Radu ud med Niels Bohrs betragtninger fra 1933: "Eksistensen af liv må betragtes som et eksperimentelt faktum, der ikke kan forklares, men som må tages som basis for biologien".

Bohr var ikke den eneste fysiker, der interesserede sig for biologien. Hans kollega inden for kvantemekanikken, Erwin Schrödinger, var fascineret af, hvordan livet synes at omgå fysikkens grundlæggende love. Ifølge termodynamikken går verden mod større og større uorden (entropien vokser), men levende organismer skaber orden på molekylær skala og kan videregive den orden fra generation til generation.

I 1944 udgav Schrödinger en lille bog med titlen "What is Life?" Selv om bogen ikke gav et direkte svar, anses den af mange for startskuddet til vor nuværende forståelse af hvad liv er - og for Francis Crick, en af opdagerne af dna-molekylet, var den til stor inspiration. Radu indrømmer, at det er en vanskelig opgave at definere liv, men det er ikke umuligt. "Hvis vi ikke kan beskrive livet på Jorden, hvordan skal vi så blive i stand til at forstå livet som et generelt koncept", skriver han i sin bog.

Carol Cleland hælder dog mere i retning af Bohrs gamle synspunkt. Hun anfører, at det ikke nytter at forstå, hvad livet virkelig er, før vi finder former for liv, der er væsentligt anderledes end det, vi kender på Jorden. Hun har slået sig sammen med astrobiologen Christopher Chyba fra Princeton University.

Ved at lede efter en definition på liv mener de vi gør samme fejl, som alkymisterne gjorde i middelalderen. De prøvede at definere stoffer ud fra deres egenskaber uden at kende noget til den underlæggende kemi. Vand var for eksempel defineret ud fra dets evne til at opløse forskellige faste stoffer. Og da is i sig selv ikke kunne opløse stoffer, konkluderede forskerne at det ikke kunne bestå af vand.

»Når vi i dag siger. at H2O er vand, er det ikke en definition. men en opdagelse,« forklarer Cleland og Chyba, som mener, at vi har brug for en teori for livet på samme måde som kemikerne har en teori for grundstofferne, og fysikerne har en teori for elektromagnetisme.

Og den bedste måde til at komme frem til en teori for livet er at finde liv uden for Jorden. Først da har vi mulighed for at lave en sammenligning af forskellige livsformer.

Liv kan være uorganisk

Livet, som vi kender det, hænger sammen med den rige organiske kemi, der er knyttet til kulstofatomerne. Med fire elektroner i den yderste elektronskal minder silicium meget om kulstof, og mange har derfor spekuleret på, om silicium-baseret liv kunne findes andre steder i Universet, så tanken om "organisk liv" er ikke fremmed.

I en helt ny artikel i internettidskriftet New Journal of Physics fra august 2007 argumenterer V.N. Tsytovich fra det russiske videnskabsakademi i Moskva for en hel anden form og overraskende form for uorganisk liv i form af proptrækker-formede partikler af interstellart støv, der kan opstå under de rette betingelser i et plasma - et sammensurium af frie elektroner og positivt ladede ioner, som findes mange steder i rummet, men f.eks. også i lyn.

Tsytovichs har vist, at disse strukturer kan vekselvirke med hinanden på måder, som normalt kun er forbundet med organiske forbindelser og livet selv. Som ved celledeling kan de f.eks. dele sig og lave to kopier af den originale struktur.

»De er autonome, de reproducerer og de udvikler sig. Disse komplekse, selvorganiserede plasmastrukturer har alle de egenskaber, som kvalificerer dem til at være organiske, levende materialer,« siger Tsytovich.

Venter på gennembrud

Den afdøde marsforsker Jens Martin Knudsen sagde, at det første spørgsmål han ville stille sin skaber var "Har du skabt liv et andet sted". Det kan være, at han nu kender svaret.

Her på Jorden fortsætter eftersøgningen efter liv i Universet med uformindsket styrke, uanset at vi ikke ved præcist, hvad det er, vi leder efter. Kommende europæiske og amerikanske marsmissioner har specifikt til formål at grave ned i undergrunden for at lede efter nuværende liv eller uddødt liv på vor naboplanet.

Mon ikke Freeman Dyson får ret i sin profeti, at vi med rumforskningens hjælp inden for de kommende 50 år finder liv uden for Jorden, og at det med Dysons ord vil have "revolutionære konsekvenser for biologi, astronomi og filosofi - og forandre måden hvorpå vi betragter os selv og vores plads i Universet".

Kommentarer (18)

Jeg tror selv Dyson stiller for komplekse krav til en definition af liv. Sådan en definition må være enkel og dermed ret filosofisk. Jeg er ret overbevist om at dette:

"Erwin Schrödinger, var fascineret af, hvordan livet synes at omgå fysikkens grundlæggende love. Ifølge termodynamikken går verden mod større og større uorden (entropien vokser), men levende organismer skaber orden på molekylær skala og kan videregive den orden fra generation til generation."

er det rigtige spor at forfølge. Livet er ifølge min mening "bare" en systematisk "bremse" på entropitilvæksten. Den normale energispredning på makroniveauet er diverse strålinger, men livet sørger lokalt for at energispredningen bliver langsommere end hvad ren varmespredning og de naturlige nukleare processer står for. Det lidt tricky ved en definition af liv er jo at forklare reproduktiviteten. Hvorfor skal en livscelle dø? Svaret på dette kan være så enkelt som at reproduktivt liv bedre udnytter diverse fluktuationer i den entropitilvæksten, fx pga årstider, stærkt elliptiske omløbsbaner, ujævn solaktivitet etc.

Koblingen til entropien giver også en smuk mulighed for at få has på tidsbegrebet!

  • 0
  • 0

» ... Ifølge termodynamikken går verden mod større og større uorden (entropien vokser), men levende organismer skaber orden på molekylær skala og kan videregive den orden fra generation til generation." «

Jeg er helt enig, og problemet i forskningen er begrænset viden iblandt astronomer. De søger efter liv, og glemmer at tænke på livets tidsskala, antager at livets hastighed på Jorden er typisk. Det er slet ikke sandsynligt, for livs udviklingshastighed afhænger af graden af partikelstråling, fordi denne er en vigtig forudsætning for mutationer i DNA, og kun mutationer, plus konkurrence iblandt livsorganismer om ressourcer, skaber udvikling af livs evner, deraf graden af hastighed, og på Jorden er strålingsgraden lav, og det betyder, at hvis der i fjerne ender af universet har været planeter med større grader af stråling, at livet dér for længst kan være nået så langt at det er i stand til at flytte planeter, for eksempel, eller skabe sorte huller, et andet eksempel.

Og med den konklusion, falder termodynamikkens lov om kaos komplet sammen. Uanset hvad kosmos i sig selv forsøger at degenerere sig selv til, vil liv modarbejde det, og måske vinde.

Et andet problem i forskningen, er myten om 'sort stof' i universet og myten om universets udvidelse eller sammentrækning. For se, vi ved intet om tyngdekraftens substans, men vi kender til andre kræfter, og et godt eksempel er hvad der foregår i atomer og i nærheden af dem. Vi ved, at visse atompartikler tiltrækker hinanden når de er ganske nær hinanden, og at de frastøder hinanden når afstanden er en smule større. Dét burde interessere, for hvis man skalerer op, så er det nærliggende at tænke, at planeter, og måske endda solsystemer og visse galakser, befinder sig i nærhedsområder hvor universelle kræfter sørger for at skabe tiltrækning, mens der ved større afstande, måske sker frastødninger. Dette ved vi intet om, for ingen har udført målinger eller udtænkt teorier der kan være basis for målinger. Der kan kun siges, men siges med god basis, at naturens kræfter meget let kan tænkes at være én og samme kraft, i udtryk i mange størrelsesforhold.

Endelig, som vedbliver at narre journalister, berettes der om forskeres opdagelser af fænomener i himlen, universet, som om at disse fænomener stadig eksisterer i nutid. Dette ved vi intet om, lyset som vi modtager er ældgammelt, hvad som helst i universet er måske helt anderledes nu. Astronomi er i den forstand en arkæologisk videnskab.

Og helt nede på Jorden, og på Månen, og især på Mars, er der endnu et miskoncept: søgningen efter liv, om der er liv i andre dele af vort solsystem end på Jorden. Hvis dét er argumentet for at gøre søgninger på Mars, er det vanvittigt, for enhver ved eller bør vide, at planeten Jorden er blevet ramt massivt fra kosmos i løbet af sin udvikling, nedslag som har slynget endda meget store portioner af masse ud af Jordens tiltrækningsevne, og dele deraf er havnet i Solen, mens andre dele med sikkerhed også har ramt Mars og samtlige andre planeter i solsystemet. Beviset er, at vi kan finde modsatrettet trafik, nedslag på Jorden som stammer fra for eksempel Mars. Altså, hvis vi finder liv eller spor af liv på Mars, kan det meget let risikere at være blot fra Jorden selv.

Og endnu et eksempel: Søgning efter radiosignaler fra universet. Dette burde dataloger advare astronomer om, for, hvis liv er avanceret, vil kommunikationer i universet for os ligne tilfældig støj, for dette er selveste definitionen på perfekt krypteret kommunikation.

  • 0
  • 0

Hvis vi som liv blot erkender, at det er noget som formeret sig, kan vi betragte selv en atombombe som liv. Vi vil kunne finde mange planeter med processer, hvor et stof (evt. kemisk forbindelse) formerer sig, og bliver til flere, i et substrat, eller i en gas.

Denne form for liv, er der efter stor sandsynlighed nogen af i universet. Intelligens er sværre at finde.

Intelligens er imidlertid nemt at spore - også langt efter den er uddød. Måske findes tal såsom pi hukket i sten, fx. skrevet binært eller hexidecimalt. Eller blot 16 tal fra det binære talsystem efter hinanden for at indikere et HEX - talsystem, og eksempler på brug. Dette vidner om eksistens - eller en tidligere eksistens - af meget høj intelligens. Simplere former, der ikke umiddelbart kan laves af naturen, kan også give tegn på intelligens har eksisteret. De kan måske indikere et sprog, som intelligensen har brugt. Hvis DNA ikke blot er en sekvens af tilfældige data, vil dette også kunne betragtes som et sprog, eller program, og derved også være vidne om eksistens, eller tidligere eksistens af et intelligens væsen. Naturligvis må det dog ikke kunne komme fra jorden.

  • 0
  • 0

I mellemskolen fik vi denne definition på liv:

En ting, der kan optage føde, der kan formere sig, der kan dø.

For at lede efter det liv, som vi kender på jorden, kan man søge efter livets store forureninger i atmosfæren: Ilt: O2 og metan: CH4.

Det har jeg også læst hos Nørretranders, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Ifølge mange naturfolks shamaner (vismænd ) findes der masser af former for liv lige omkring ørene på os.

Deres opfattelse af liv er pr definition er en slags energifelter som alt liv har - også mennesker - men ikke alt liv har efter deres definition ikke nødvendigvis matrialiseret sig - men eksistere aligevel på ligefod med os andre.
Det skulle være flere tusinde års gammel viden og naturlig ting for shamaner -

  • 0
  • 0

...det stemmer overens med, hvad man finder på rent matematisk baggrund.

Alt er liv. Livsformerne adskiller sig principielt kun fra hinanden på kompleksitet og livshastighed.
Det grundlæggende er ens (med få undtagelser).:
Fødsel/noget ind/noget ud/udvikling/død.

Undtagelserne er matematikken og menneskets immaterielle legeme (fornuftens og langtidserindringernes sæde).
Førstnævnte (der frembragte, opretholder og driver det hele) har hverken fødsel eller død.
Sidstnævnte har ingen død.

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig i at en definition baseret på entropi er logisk. Dvs. kan vel blot være at "Liv kan defineres som en mekanisme der lokalt sænker entropien".
Hvis Schrödinger har tænkt de samme tanker, har han sikkert formuleret en lignende definition? Er der nogen der kender den?
Den ovenstående er nok lidt bred - mon ikke der findes naturlige fænomener der sænker entropien lokalt? Jeg kan godt nok ikke lige tænke på nogen.
Måske skulle man begrænse det til "en selvforstærkende mekanisme"?

Iøvrigt Carsten, så bryder livet skam ikke hovedsætningen, og entropien stiger stadig totalt. Men lokalt (på overfladen af jorden) er entropien forbløffende lav. Det er blot et udtryk for at livet der dækker jordens overflade, er istand til at optage energi fra solen, og udnytte noget af exergien. Hvor sol-lys der lander på f.ex. månen derimod blot bliver til varme, der igen udstråles (ved relativt lav temperatur) til universet, uden at have gjort nogen nytte (ren varmeledning).
Livet på jorden bremser således lokalt stigningen i entropi, men det vil aldrig kunne "vind over kosmos' degeneration" - men helt sikkert bremse den (det ligger ligefrem i ovennævnte definition på liv).

  • 0
  • 0

Naturligvis er universet fuld af liv, også intelligent. Men for at finde hinanden og kommunikere behøver man også den nødvendige tid. Rumalderen er her på Jorden kun i sin spæde start, systematisk undersøgelse af bare de nærmeste stjerner og tilhørende planetsystemer vil være et projekt der skal regnes i århundrede. Hertil kommer at kommunikation over meget lange afstande ved hjælp af radiobølger kræver en meget præsis dimensionering af udstyret og måske en placering helt udenfor heliosfæren (http://ing.dk/artikel/78029). Netop de mere fantastiske forestillinger om at man kan opfange relativt svage signaler sendt af intelligent liv placeret tæt på en sol, tror jeg er den egentlig grund til at man ikke har nogen at tale med.

  • 0
  • 0

Livsarter og entropi:
I det øjeblik at biologisk liv indfører bevægelser i biologiløse inertier og energier, ophører enhver chance for os på Jorden at spore sådant liv i universet på biologiske måder. Belæg: Spor fra biologi vil drukne i de store energiregnskaber som ubiologisk liv vil evne at udføre.

Jorden befinder sig i øjeblikket i en overgangsfase, viljen der hersker, delvist biologi, delvist ikke. Vi udsender stadig også analoge utilfældige signaler til det omgivende univers. Når vi bliver klogere vil vor kommunikation blive uskelnelig fra tilfældig støj, fordi dette er eneste metode til at undgå dekryptering af vigtig information, lærdom i vore universiteter for kommunikation imellem for eksempel simple finansielle banker eller inden for militære magtsystemer. Klogere endnu, hvis vi når så langt før vi slår os selv ihjel ved et uheld, vil vi begynde at flytte omkring på planeter og koncentrere energier i langt større omfang end naturlig entropi kan opløse. At det går i denne retning, er uundgåeligt, fordi al energianvendelse i store skalaer kun afhænger af om liv kan udføre gearinger af energi, og dette stadie kender vi allerede til på eksperimentel basis.

Med sådanne tanker kan man tænke sig til tre scenarier for fund af liv forskelligt fra vort, og disse fordeler sig med 1 og 3 til hver sin side, begge meget sandsynlige, og nummer 2 i midten, komplet usandsynlig.

1, at vi finder biologisk liv forskelligt fra vort og primitivt ufarligt i forhold til os.

2, at vi finder biologisk liv, dygtige end os, opdaget af os eller omvendt, og som kan være særdeles farligt for os, for vi kender jo os selv, at vi slår hvad som helst ihjel.

3, at ubiologisk liv, liv som har forladt det biologiske niveau, tilfældigt befinder sig i vor nærhed, formodentlig komplet ufarligt for os, endda vil vi sandsynligvis slet ikke opdage det, medmindre at et energiregnskab pludselig skulle gøre det nødvendigt for sådant liv at ændre Solen til et sort hul for eksempel.

Argumentet for denne sandsynlighedsfordeling er, at miliarder af planeter i universet kan være i færd med at udvikle biologisk liv, og at chancen er at mange af disse er langsommere end os, og at andre milliarder af planeter måske for længst har passeret det biologiske niveau for liv, mens, chancen for at vi ramler imod biologisk liv på vort eget semi-biologiske niveau, så kortvarigt i universel tid som sådanne faser vil forløbe hver sted, er meget lille, også afstandene taget i betragtning.

Hvad er der så tilbage, for astronomer at bekymre sig om?

A: Man kan lede efter biologisk liv, af nysgerrighed, næppe af brugbarhed. Vi har, trods alt, en så mangfoldighed af liv allerede, at fantasi ikke slår til. Habitater, derimod, at kunne indflytte i ...

B: Man kan, meget usandsynligt, være heldig at opfange primitive analoge signaler som dem vi selv har udsendt i knap kun ét århundrede og som vi næppe vil vedblive med ret længe.

C: Man kan være ambitiøs, og udvælge ganske få signaler der ligner absolut kun tilfældigt støj, og se om man kan dekryptere dette ved hjælp af clustere af allerkraftigste computere. For, hvis man leder efter intelligent liv, da kan man godt glemme alt om at rode med radiosignaler og lignende, fordi vi selv for længst omtrent har forladt dette primitive niveau.

Alt dette leder mig til tankerne om definition af liv, og ifølge min mening peger det på en negation af loven om entropi. Liv defineret i form af fødsel og død og mere, det bør enhver computerprogrammør vide, at det er forældet, i hvert fald højst en delmængde af liv. Biologien i sig selv bekræfter dette delvist, der findes gigantiske vækster på Jorden der aldrig nogensinde har reproduceret sig selv, kun udbredt sig mere og mere igennem rodsystemer, for eksempel buske i California, så vidt jeg husker.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se, at entropi har noget med liv at gøre. Et køleskab er ikke liv. Orden/uorden har ikke noget med liv at gøre. Liv hverken fører til orden, eller uorden. Globalt set, fører liv dog til uorden, ligesom enhver forbrænding. Der er masser eksempler på atomer der sætter sig i orden i naturen, uden det skyldes liv. Diamanter kan skabes af naturen uden det er nødvendigt med liv. Rigtig liv er karakteriseret ved intelligens, og findes bedst på dets kendskab til matematik. Eksisterer det, og har nået et tilstrækkeligt niveau, vil det søge at kontakte andre intelligensvæsener, med henblik på at øge sin kunnen, fordi matematiske metoder kan udveksles, og evnen til at behandle problemer der måske ikke før har kunnet behandles opnås. Det vil også kunne give sin viden videre til andre intelligensvæsener, således de også opnår fordel ved at dele kunnen. En eventuel kontakt, vil typisk indeholde data, som tiltrækker sig interesse - et typisk system, der er nemt at opdage, og indsé måske kommer fra intelligens. Det kan være noget så simpelt, som de binære tal sendt ud, som en tæller. Konstante som pi, e, eller fysiske konstante, er muligt, for at give oplysning om matematisk viden. Selv "musik", er bevis for intelligens, hvis det indeholder mønstre, som ikke kan opstå på ikke intelligent (=naturlig) vis.

  • 0
  • 0

Livs evne til at opretholde omraader med lav entropi er samtidig en evne til at fremskynde entropidannelsen i omgivelserne. Liv kan altsaa karakteriseres som entropiaccelerator.

  • 0
  • 0

Hermed, på engelsk, overvejelser vedrørende spørgsmålet:
Hvad er Liv?

Does the foundation of 'Life' exist in the behaviour of the smallest energy-/matter quanta in the Universe?

In the following I will postulate that the most fundamental characteristics of 'Life' exist already in the behaviour of the smallest and most fundamentally energy-/matter quanta in the Universe.
These smallest energy-/matter quanta - the true atoms - I have given the name UNITONS, the unit 'particles' of the Universe.
The existence of unitons I postulate in my "Quantum Theory about the Universe". The theory is based on the existence of a smallest fluctuating quantum of length - the elementary length -, a smallest fluctuating quantum of time - the elementary time -, and a smallest fluctuating energy-/matter quantum - the uniton. The theory is so based on quantization of 'space', 'time' and 'mass' and gives a unification of Microcosmos and
Macrocosmos - a unification of the smallest with the greatest.
The quantitative values of these smallest and most fundamental quanta are determined by the total 'mass' of the Universe. Formulas and calculations can be studied in my treatise.

-- What is Life?
Some fundamental questions about the concept of 'life' are:
- What are the most fundamental principles of 'life'?
- What defines a 'living system'?
- What are the characteristics of the most fundamental form of 'life'?
- Is the most basic nature of 'life' associated with the most fundamental energy-/matter quanta?
- Is 'life' a natural aspect of the evolution of the Universe?

My answer to the last two questions is: Yes!

The characteristics of the most primitive living system are:
1: Reproduction, that is the possibility of production of more and more 'building blocks'.
2: Mobility of the interacting 'building blocks'.
3: Metabolism, that is exchange of energy and 'matter'.

-- The Unitons --
The smallest and most fundamental quantum-fluctuating energy-/matter quanta - the true atoms - I have given the name unitons. The unitons are the 'building blocks' of all 'matter' and 'fields' and they exist also
in what is called 'vacuum'. The unitons are responsible for ALL interactions in the Universe. The different forces (gravitational, electromagnetic, strong - and weak nuclear forces) which we have introduced in our physical description of the processes in Nature are - I suppose - basically determined by different intensity of uniton interactions.

-- The Cosmic Embryoton and the quantum-evolution of the Universe --
The Universe came into existence in the 'shape' of ONE fluctuating quantum - 'THE COSMIC EMBRYOTON'.
The Universe began its evolution about 14 billion years ago, when the 'cosmic embryoton' came into existence and made the first reproduction into two (or more) energy-/matter quanta – two (or more) unitons.
The quantum-evolution of the Universe can be described by a 'Cosmic Evolution Quantum Number' - a cosmic quantum clock - which 'tick' up through the natural numbers. When the Universe was 'born' the 'Cosmic Evolution Quantum Number' had the value one. The actual total number of unitons in the Universe is equal to the actual value of the 'Cosmic Evolution Quantum Number'.
In our epoch the mass of one uniton is about 10^(-68) kg and the Universe exists of about 7*10^127 unitons.
We are living in a 'Cosmic Uniton-Sea' pervading the Universe, also in what is called vacuum. For every 'quantum tick' of the 'Cosmic Evolution Quantum Number' one new uniton is coming into existence.

-- Reproducing unitons and living systems --
The most fundamental processes in the Universe are that:
THE UNITONS ARE RE-PRODUCING THEMSELVES AND THEY ARE MOVING.
The reproducing effect is one of the fundamentals of 'life'.

-- The growing Universe --
As a consequence of the formation of more and more unitons the Universe is growing, and along with this expansion the cosmic uniton-temperature of the Universe is decreasing. Below some critical value of the cosmic uniton-temperature the unitons can form uniton-condensates.
'Particles' as electrons and protons are longliving quantum dynamical uniton-condensates of a huge number of unitons.
Unstable 'particles', for example produced in collision experiments, are local unstable condensates of unitons.

-- THE BIONITON, THE QUANTUM OF LIFE --
I postulate:
- The 'primordial aspect of life' is associated to the reproduction and recombination of unitons.
- 'Life' is already in its most primitive nature in existence in the behaviour of unitons.

Let us introduce the name Bioniton for the 'smallest' and most 'simple' system which has the following characteristics:
- A Bioniton can reproduce itself into a new scale-invariant Bioniton.
- A Bioniton can exchange unitons - that is energy and matter with the surroundings.

The Bioniton is the 'Quantum of Life'.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Og med den konklusion, falder termodynamikkens lov om kaos komplet sammen. Uanset hvad kosmos i sig selv forsøger at degenerere sig selv til, vil liv modarbejde det, og måske vinde.

Der er intet, gentager intet, tegn på at entropien samlet skulle falde som resultat af livsprocesser eller at der i det hele taget skulkle være processer hvor entropien samlet set falder. Det du kalder "konklusion" er ren spekulation og som sådan måske meget sjovt men, ligesom resten du skriver, tom spekulation.

Overordnet set er det korrekt at man ikke kan angive grænser for hvor langt intelligens kan udvikle sig, men det gør stadig ikke dine forslag til andet end snak. Som en dårlig science fiction forfatter opfinder du mystiske naturlove/kræfter for at lave en interessant historie.

Og hvorfor i alverden skulle intelligensvæsener bruge kryptering i deres kommunikation gennem rummet?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Alt dette leder mig til tankerne om definition af liv, og ifølge min mening peger det på en negation af loven om entropi.

Du aner slet ikke hvad entropi er, vel Carsten? Et krystal har også lavere entropi end den smelte det kom fra. Er det tegn på liv?

Hvis entropien falder lokalt, vil den stige et andet sted. Samlet vil entropien stige. Termodynamikkens 2. lov er vel den bedst undersøgte/bekræftede naturlov man overhovedet har og betyder bl.a. at evighedsmaskiner ikke kan lade sig gøre.

Hvis du mener du har korrektur til denne lov, kan du så i det mindste komme med noget der ligner en forklaring.

Kan du (nogen) i mellemtiden forklare hvordan det kan være at entropien er steget siden big bang?

mvh Søren
Hvis du vil

  • 0
  • 0

Hej Louis,

Jeg ser frem til at du beskriver hvordan man kan observere dine unitoner.

Iøvrigt forekommer din hypotese at været baseret på cirkulære overvejelser. Kan din uniton hypotese forklare noget om universet? Gøre uforklarlige observationer forklarlige resultatet af eksperimenter?

Mvh Søren

  • 0
  • 0