Landmænd har en vis gavn af vindmøllerne som blander luft og fugt lodret.

Om natten blandes lun og tør luft fra oven med kølig og fugtig luft ved jorden, og det udskyder frost og svamp.
Om dagen blandes varm og tør luft ved jorden med køligere og fugtigere luft i højden og reducerer udtørringen af afgrøderne.

http://www.nature.com/nature/journal/v468/...
http://www.pnas.org/content/early/2010/10/...
http://www.sciencedaily.com/videos/2005/10...

Den øgede temperatur om natten bør også medføre øget udstråling til verdensrummet.

Hvis vindmøller, påvirker temperaturen i nærheden af vindmøller, må skyskrabere og andre høje bygninger have samme indflydelse på klimaet.
Eller hvad??

en opvarmning på op til 0,72 grader pr. årti.

Så efter 100 år vil der være 7,2 grader varmere i møllernes omgivelser?

Interessant! ;-)

Forskerne mener, at opvarmningen skyldes, at vindmøllerne trækker varm luft ned fra oven ved at blande den koldere luft ved jorden med den varmere luft højere oppe.

Hvor mange steder i verden, er luften varmere "højere oppe" end nede ved jorden?

Normalt er det da vist omvendt.

Skulle artiklen ikke have været bragt for en måned siden?

... hvor meget opvarmer kølevand/køletårne fra konventionelle (herunder A-kraft) kraftværker nærmiljøet?

Det er dog det sygeste anti-vindkraft argument jeg endnu har hørt.

Hvor mange steder i verden, er luften varmere "højere oppe" end nede ved jorden? Normalt er det da vist omvendt.

For en måned siden - umiddelbart min tanke - men nej. Vindmøller vil medføre at inversioner bliver ødelagt og ikke udvikler sig - altså udstrålingen om natten, som giver is og rim på vejen - selvom temperaturen er over frysepunktet. Inversioner ses også nemt om sommeren i form af tågedannelser (Mosekonen brygger)

I Grækenland så jeg for mange år siden deres beskyttelse af appelsin, oliven og hvad ved jeg plantager for frosten. Det var små drevne "vindmøller", som netop blandede luften og samtidig var de fyrerede - dvs. de spredte varm luft.

Søren - den er god nok.

Hvor mange steder i verden, er luften varmere "højere oppe" end nede ved jorden? Normalt er det da vist omvendt.

Det er nu ikke så usædvanligt om natten, hvor jordoverfladens udstråling er større end luftens.

Effekten er mest udtalt om vinteren i stille højtryksvejr, men der er vindmøller jo ikke til den store hjælp ;-)

[quote] Hvor mange steder i verden, er luften varmere "højere oppe" end nede ved jorden? Normalt er det da vist omvendt.

Det er nu ikke så usædvanligt om natten, hvor jordoverfladens udstråling er større end luftens.

Effekten er mest udtalt om vinteren i stille højtryksvejr, men der er vindmøller jo ikke til den store hjælp ;-)[/quote]
Præcis - og det er de faktisk heller ikke om natten, i de tilfælde vi ser lavtliggende kondens (som Niels Peter beskriver).

Det er solens opvarmning af jorden, der opvarmer luften i atmosfæren, altimens varmen ventileres ud i rummet fra toppen af atmosfæren. Derfor er de laveste luftlag generelt de varmeste. (Der er dog ikke megen forskel indenfor de ~100m en vindmøllerotor opererer i)

Generelt er der mindre vind om sommeren (i hvert fald på vore breddegrader), men når jordoverfladen opvarmes af solen om dagen, dannes dynamik (vind), i danmark især som søbriser, idet luften stiger til vejrs over de opvarmede landområder.

Om vinteren har solen ikke så meget magt. Her opstår vinden ved at kold luft fra nord blander sig med varm luft fra syd (polarfronten).

Luften lagdeles ofte under opblandingen, hvorved der sagtens kan ligge varme luftlag over kolde.

Generelt skulle jeg dog mene det er de nederste lag der er varmest, fordi jorden stadig afgiver varmeenergi om vinteren.

Men der kommer vel en forklaring. Noget kunne jo tyde på at det mest er om vinteren denne lokale opvarmning foregår.

I så fald leverer møllerne ikke alene mest strøm om vinteren. De sparer også lidt på varmeregningen... ;-)

Hvor mange steder i verden, er luften varmere "højere oppe" end nede ved jorden?

Det område i det nordlige Texas hvor de bygger vindmøller er i den grad kontinentalklima og nærmest savanne/ørkenagtigt.

I den slags geografi plejer det at blive koldt ved overfladen om natten, pga. manglende skydække giver varmestrålingen fri bane for at dumpe energien opad og en generelt laminær bevægelse i luftmassen over ørkenen der netop ikke opblandes vertikalt.

En af de indfødte fra kuwait fortalte at traditionelt var de to mest hyppige dødsårsager i ørkenen at drukne og at fryse ihjel, begge dele om natten.

Det første troede jeg han tog pis på mig med, men han forklarede at beduinerne slog lejr i flodsenge og hvis der så kom nedbør druknede hele stammer under "flash-flood"'en.

Jeg tvivler meget på at resultatet fra Texas kan extrapoleres til danske forhold, men det vil have relevans i andre tilsvarende ørken/savanne geografier.

I Grækenland så jeg for mange år siden deres beskyttelse af appelsin, oliven og hvad ved jeg plantager for frosten. Det var små drevne "vindmøller", som netop blandede luften og samtidig var de fyrerede - dvs. de spredte varm luft. Søren - den er god nok.

Nu er de vindmøller jeg formoder det drejer sig om jo ikke fyrede ;-), og deres rotorer opererer jo ikke nede ved jorden, men fra 50-200m.

Målingerne er jo sikkert gode nok, omend temperaturen nok næppe stiger liniært (0,72 'C/år), men jeg kunne da bedre forestille mig at temperaturstigningen skyldes friktionen omkring vingerne. En del af vindenergien går jo tabt p.g.a. denne, og den må jo så blive til varme.

... hvor meget opvarmer kølevand/køletårne fra konventionelle (herunder A-kraft) kraftværker nærmiljøet?

For kraftværksblokke (uanset energikilde) er det meste af den termiske forurening via kølevand der dumpes i floder og have.

De steder hvor man alene køler med køletårne har jeg ikke hørt om lokal-meteologiske effekter, bla. fordi det er meget små effekter alt i alt: 500MW svarer til solindfaldet på omkring en halv km²

Det område i det nordlige Texas hvor de bygger vindmøller er i den grad kontinentalklima og nærmest savanne/ørkenagtigt. I den slags geografi plejer det at blive koldt ved overfladen om natten

Jeps, men som regel også vindstille om natten.

I sådanne områder er det mest solens opvarmning af jorden (om dagen) der genererer vind.

Når det blæser om natten, skyldes det jo termik i højere luftlag, hvormed der dannes skyer.

[quote]... hvor meget opvarmer kølevand/køletårne fra konventionelle (herunder A-kraft) kraftværker nærmiljøet?

For kraftværksblokke (uanset energikilde) er det meste af den termiske forurening via kølevand der dumpes i floder og have.

De steder hvor man alene køler med køletårne har jeg ikke hørt om lokal-meteologiske effekter, bla. fordi det er meget små effekter alt i alt: 500MW svarer til solindfaldet på omkring en halv km²[/quote]
Det kan næppe være mere der er tale om omkring en vindmøllepark.

Til gengæld udsender køletårne jo aerosoler (dampskyer), der bortreflekterer solens indstråling lokalt. Det medfører et lokalt koldere klima, som bl.a. sydtyske vinbønder har beklaget.

Det kan næppe være mere der er tale om omkring en vindmøllepark.

Der er stor forskel Søren.

Vindmøllerne ændrer den lokal-meteologiske situation og kan derved bringe meget mere effekt i spil end de selv roder med.

Køletårnene gør bare hvad ethvert vandhul, sø eller flod også gør.

Det er meget sjældent at kraftværksblokke bygges andre steder end nær hav/flod så køletårnets bidrag gør forsvindende lille forskel, rent meteologisk set.

At nogle bønder beklager sig tillægger jeg ikke megen vægt, der hvor jeg kom fra var det et tegn på at de havde god tid og bedriften derfor kørte godt.

Køletårnene gør bare hvad ethvert vandhul, sø eller flod også gør.

Arh, så bor du på Island hvor søerne kan være en smule varmere end andre steder.

Enhver der har fløjet sydover i godt vejr har set dampskysøjler fra A-kraftværker rejse sig i kilometerhøjde.

I mange år har Hedeselskabet argumenteret for at marken var 1-2 grader varmere bag et læhegn om vinteren end de omliggende marker.

Argumentet er at vinden bliver brudt af læhegnet, og derfor ikke køler den bagved liggende mark så meget.

Gad vide om vindmøller ikke har en lignende effekt?

MVH
Jan

Enhver der har fløjet sydover i godt vejr har set dampskysøjler fra A-kraftværker rejse sig i kilometerhøjde.

Det samme kan du se i landskabet over de danske søer på varme sommerdage, de har bare et lidt større overfladeareal.

Jeg siger ikke at køletårne ikke har en effekt, det har de naturligvis, men det er en effekt der allerede findes i lokalmeteologien fra den nærliggende flod eller det nærliggende hav.

Vindmøllerne i Texas er localmeteologiske nyskabelser der forstyrrer freden under et stort set laminart vindlag, det er noget helt andet.

Der ses vejrfænomener over byer som ikke er i oplandet.

Vind giver i sig selv varme, så hvis vindmøllerne hæver temperaturen, så må der jo komme et tilsvarende mindre varmeindput fra vinden. Eller er det en ny varmeenergi der opstår af ingenting?

Så vidt jeg ved, køler vind, selv om den indeholder energi.

Prøv at gå ud i bar overkrop en blæsevejrsdag ved 10 grader - og tilsvarende ved vindstille i samme temperatur.

Meteorologerne kalder det chillfaktor, vi kalder det sikkert noget andet, men erfaringer fra virkeligheden viser, at vind, der bevæger sig hen over noget, der kan dampe, køler.

Hvorfor skulle vi ellers puste på den varme kaffe?

MVH
Jan - der foretrækker te

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/meteorol...

Det er nok nærmere all de A/C units der kører :-)

Atltså før vi slukker for biler A/C Køleskab, og alt andet elektrisk forbrug tro jeg ikke vi kan vide hvad der er hvad det er en kend sag at der rund om byer er en for højet temperatur specielt I USA store sydlige byer med megen A/C

Argumentet er at vinden bliver brudt af læhegnet, og derfor ikke køler den bagved liggende mark så meget.

Det hedder konvektion, altså flytning af varme. Om sommeren er der desuden stor fordampning, om vinteren nogle gange sublimation.
Den specifikke fordampningvarme er 2257 kJ/kg for vand.
Desuden er der varmestråling fra jorden(eller havet).

Mølleparker vil ikke bremse vinden mere en skov, men kan forårsage mere turbulens. Et fænomen der kan iagtages i en vindtunnel.

Cykler man en tur en stille klar sommernat, vil man opleve, at der koldt i lavninger, men varmt på bakketoppe. Jordoverfladen mister varme ved udstråling, og afkølingen smitter af på det laveste luftlag, som bliver tungere og søger nedad.
Måler man temperaturfordelingen i en høj mast, vil man se afkølingen forneden sætte ind ved solnedgang, mens der ikke sker noget i toppen af masten. Blæser det nu op i løbet af natten, bliver den kolde luft ’revet op’. Temperaturen stiger igen ved overfladen, men falder til gengæld i toppen af masten pga. opblandingen.
En vindmølle skaber turbulens og forhindrer dermed den normale natlige temperaturfordeling i at udvikles. Det samme gør fx bymæssig bebyggelse – det blæser meget ved foden af et højhus. Dette forklarer en del af storbyens påvirkning af temperaturen.
Forskerne i USA har anvendt infrarøde satellitdata ved kortlægningen af ”fænomenet”. Samme teknik kan bruges ved kortlægning af natlige kuldeøer – ”udsatte steder” - i Danmark. Og i Grønland kan forekomsten af stærke lokale vinde i islagte fjorde afgrænses ganske præcist.
Alt dette er gammelkendt viden. Det er altså ikke et nyt mønster, der beskrives. Det er blot nye folk, der er i gang med ’opdage verden’…