Problemet er at bier dør i stort tal i disse år.
Der er flere videnskabelige studier der peger på, at bierne dør fordi de på forskellig vis forstyrres af den kraftigt stigende elektromagnetiske stråling (EMR) fra mobilmaster og andre trådløse teknologier.
Bierne forstyrres i navigation, adfærd og det ser ud til at deres immunsystem også svækkes, så de får alle mulige sygdomme og går til.

Hvornår får vi øjnene op for, at EMR har nogle biologisk forstyrrende effekter (se fx undersøgelsen nederst i denne kommentar), der er yderst alvorlige og kan ende med at blive katastrofale?

Hvornår gør vi, politikere og myndighederne noget ved det?

En ny undersøgelse (2010) har disse opsigtsvækkende resultater:
I en population af haletudser, som i 2 måneder blev placeret i et område 140 meter fra flere mobilmastesendere - hvor mobilstrålingen blev målt til mellem 0,008-0,032 W/m2 – var der en 90% dødelighed i den eksponerede gruppe og kun 4% i kontrolgruppen, som var afskærmet imod mobilstrålingen. I den eksponerede gruppe blev der også konstateret forstyrret vækst og motorik.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20560769

Jeg bor ved siden af en grim mobilmast og har lavendel og sommefugle buske i haven. Så sent som igår så jeg brumbasser drøne rundt og tappe disse blomster for den sidst nektar.

Gad vist om en nærfhed af Ole Sohn vil få bøgetræerne til at gpå ud, eller at Esperens afgang som formand vil få storkene tilat forlade Danmark.

Hmm! … Efter at have tilbragt utallige timer med at vente på sommerbukken, har jeg brugt lige så mange timer med at betragte alt muligt andet - herunder insekter, og det er min helt uvidenskabelige observation, at alle nektar søgende insekter foretrækker blomster med gule farver hvis de har et valg.

Man har hørt tidligere, at bierne godt kan li' gule og violette kulører.
De ser også ting i det ultraviolette spectrum ret så godt.

Bier bryder sig ikke om Ray Ban ! :-)

Så længe vil vælger at plastre vores land til med grønne ørkener med alle planterne sorteret 100% uniformt via sprøjemidler, så kan det da ikke undre at bier og harer har givet op.
Hvor man for 10-15 år siden havde masser af ukrudt i markerne, er de nu styret til perfektion, hvis man ser på produktionssiden af det.

Mystisk at det skulle have nogen effekt på alle de insekter og dyr som levede i markerne førhen. Og så er det irrelevant om man sorterer dem fra direkte eller indirekte.
Der går endda rygter om at man engang kunne være landmand uden at sprøjte alt sønder og sammen.

At sende bierne på overarbejde med endnu et teknisk fix er da i bedste fald bare symptombehandling.

Bier opfatter ikke blomsterfarver som vi gør, derfor er det ret ligegyldigt, hvor farvestrålende blomster er, hvis bien ikke kan opfatte de strålende farver, som vi kan.
Nu er det ikke så mange landbrugsafgrøder, der er afhængig af bibestøvning, men problemet er stort i andre produktioner, hvor der skal ske bestøvning - f.eks. i frugtavlen.
Man kan med specielle kameraer "se" blomterne som biere opfatter den, det kan man benytte ved forædling af de planter, der er afhængig af bibestøvning.
@Poul, hvilke planter hentyder du forresten til? Der er ingen grund til at bruge bier i en landbrugsbedrift, medmindre man leverer såsæd af kløver.
Det kan da ikke være meningen, at man skal dyrke blomstrende ukrudt i kornet for at holde nogle flere bier i live - eller hvad?
At harer giver op er ikke så meget sprøjtningens skyld, men at alt for mange løber rundt med et gevær. Harer bliver forresten let syge, hvis der er for mange.
Men det er jo lettere at skrive det hele på sprøjtningen konto.

Mvh. Per A. Hansen

Så længe vil vælger at plastre vores land til med grønne ørkener med alle planterne sorteret 100% uniformt via sprøjemidler, så kan det da ikke undre at bier og harer har givet op. Hvor man for 10-15 år siden havde masser af ukrudt i markerne, er de nu styret til perfektion, hvis man ser på produktionssiden af det..

Det er rigtigt at store flader med ens afgrøder uden ukrudt er som en ørken for bier. I en kornmark er der ikke noget at komme efter for en bi, og i en rapsmark blomstrer alle rapsplanterne samtidigt, så det er en kort fornøjelse.

Om ukrudtet i marken er fjernet ved hjælp af herbicider, dampning af jorden, flammebehandling, radrensning eller manuel lugning med et hakkejern er stort set ligegyldigt. Resultatet er det samme - ingen nektar til bierne og ingen frø til agerhønseme.

Flere undersøgelser har vist meget positiv effekt af randzoner med ukrudt for både insekter, fugle og pattedyr. Hvis alle marker skulle dyrkes uden ukrudtbekæmpelse, ville udbyttet falde drastisk, og man ville blive nødt til at opdyrke mere natur for at få en tilstrækkelig produktion.

Og hvad drejer den citerede forskning sig egentlig om? Tja, der refereres faktisk ikke til publicerede forskningsresultater i pressehistorierne. Kilden er altså BBC.

Begge citerede forskere, Cathie Martin og Kathy Schwinn, forsker i biosyntese af anthocyaniner. De er hverken entomologer eller landbrugsforskere. De er molekylærbiologer.

Mon ikke at historien om bierne er en perspektivering, der skal retfærdiggøre, at der bruges skattekroner til grundforskning?

Man kan med specielle kameraer "se" blomterne som biere opfatter den, det kan man benytte ved forædling af de planter, der er afhængig af bibestøvning.

Man kan se et eksempel på, hvordan en for os ensfarvet blomst ser ud, hvis man havde ultraviolet syn her: http://www.vos.dk/Blomsterogfarver.htm

Man kan også prøve "ultraviolette briller" på Eksperimentariet: http://www.experimentarium.dk/forsiden/art...

@Poul, hvilke planter hentyder du forresten til? Der er ingen grund til at bruge bier i en landbrugsbedrift, medmindre man leverer såsæd af kløver. Det kan da ikke være meningen, at man skal dyrke blomstrende ukrudt i kornet for at holde nogle flere bier i live - eller hvad? At harer giver op er ikke så meget sprøjtningens skyld, men at alt for mange løber rundt med et gevær. Harer bliver forresten let syge, hvis der er for mange. Men det er jo lettere at skrive det hele på sprøjtningen konto.

Jeg er godt klar over at produktionen af såsæd ikke afhænger af bier.
Det er ikke så relevant hvordan de grønne ørkener frembringes, nok mere at vores diversitet generelt falder når vi har været så "effektive" i at holde tingene perfekt adskilt, og udnyttet til sidste fure.
Som knægt opvokset på et landbrug fra før man sprøjtede og kornet var fyldt med ukrudtsfrø når det blev høstet, kan jeg ikke undgå at tænke over om der er en sammenhæng, da et landbrug uden en sprøjte et par gange om året er utænkeligt idag.

Herregud, jeg har heller ikke noget at bruge bier til, så jeg er i princippet også ligeglad, men dog ikke blind for at det har en effekt når vi nu har udlagt langt størstedelen af vores land som landbrugsjord.

Og det er nok cirka ligeså let at skrive harerne på jægernes og bilernes konto. :-)

Gad vide hvor langt ned vores diversitet skal komme før vi opdager at vi gør noget forkert, for produktionen er jo i top og væksten velbevaret.

Der er åbenbart noget, som forfølger bierne, og ifølge denne artikel er amerikanerne på sporet af det.

http://www.nytimes.com/2010/10/07/science/...

Ikke i første omgang radiobølger eller sprøjtemilder, selv om det ikke kan udelukkes som medvirkende faktorer.

@Poul,

Jeg er godt klar over at produktionen af såsæd ikke afhænger af bier.

• du misforstår en smule, f.eks. produktion af kløverfrø til såsæd er afhængig af bier, men det er kløvergræs til fodring ikke.
  Der er masser af arealer, hvor bier kan finde føde, rapsmarker f.eks., vejkanter og naturarealer.
  Hvis du mener at masser af ukrudt i agermarken er lykken, så tager du fejl, ukrudt nedsætter udbyttet som Inga nævner, og så er der jo behov for at tage flere naturarealer under plov - eller at erstatte landbrugsarealerne med beboelse, veje, fabrikker, sportpladser etc. Der forsvinder ca. 50.000 ha landbrugsarealer hvert år, det kan du så glæde dig over.
  Men husk lige på, at mange sprøjtninger har inten effekt på biodiversiteten, f.eks. sprøjtning med svampemidler, der forresten nedsætter risikoen for vækst af de meget giftige svampetoksiner.
  Den mindre biodiversitet skyldes ikke landbrugets driftsformer, men at vi bliver flere mennesker på samme areal.
  Det problem kan man ikke sprøjte sig fra - selv om et stigende antal mennesker prøver.

Mvh. Per A. Hansen

Interessant link. Det udelukker ikke, at det er mobilstråler, der er med til at svække biernes immunforsvar, så de pådrager sig forskellige sygdomme.

Der er en lille smule materiale om emnet her:
http://www.vagbrytaren.org/massdod.pdf

Først og fremmest må jeg påpege at årsagen til bidøden endnu ikke er fundet. Derefter må jeg give Per A. Hansen ret i at den mindskede biodiversitet hovedsageligt skyldes vi bliver flere mennesker på det samme areal.

Det er for enøjet udelukkende at skyde skylden på landbruget. De er bare sidste led i kæden, men vi er alle en del af problemet.

Det skal dog ikke hindre mig i at rette en misforståelse som Per A. Hansen bringer til torvs: Nedgangen i harer skyldes ikke jagten. Flere steder er der indgået aftaler mellem jagtforeninger om særfredning af harer udover hvad jagtlovene dikterer. Alligevel daler antallet af harer men det er ulige fordelt i Europa.

For år tilbage blev fældefangst af krager forbudt i Danmark. Resultatet blev, at over en 10 års periode steg antallet med 50%. Krager er som prædatorer langt mere effektive end ræve, da de er væsentligt mere mobile. Enhver kan ved selvsyn observere kragers særdeles effektive jagt på harekillinger i yngletiden.

Fældefangst er det eneste fornuftige tæt på beboelse for at holde bestanden på et rimeligt niveau, da kragers naturlige fjender for længst er fjernet eller stærkt reduceret grundet menneskenes spredning. Der har Per A. Hansen helt ret, men ikke i at nedgangen af harebestanden skyldes jagten.

Det skal også nævnes, at mange landmænd selv er jægere og har et stor interesse i at opretholde biodiversiteten, og uden landbrugets aktive indsats så vildtbestandens vilkår meget anderledes ud.

Med til historien hører også, at landmændene gør sig store anstrengelser for at kombinere hensynet til erhvervet og hensynet til biodiversiteten, men skal det virkelig batte noget med genskabelse af oprindelig natur, kræver det en reducering af menneskeheden med sådan cirka 95%.

Hej Johan,

Det skal også nævnes, at mange landmænd selv er jægere og har et stor interesse i at opretholde biodiversiteten, og uden landbrugets aktive indsats så vildtbestandens vilkår meget anderledes ud.

• enig. Det fik jeg ikke vendt godt nok, jægernes regulering af antallet er med til at holde bestanden sund. Det jeg vender mig imod er, at man af hensyn til en evt. bedre jagt vil prøve at diktere landbruget skal drive deres bedrifter på en bestemt måde. Landbruget er interesseret i at der er en god jagt, det giver en bedre jagtleje.
  Jerg er helt enig i bemærkningen om kragen. En film med kragernes ovefald på et rålam ver for hård kost for en biologilærere, der startede med at man så nærbilleder af hvordan kragerne hakkede øjnene ud af lammet - og derefter i fgred og ro kunne tage fat på kødet - inden lammet døde. Filmen var optaget af Frydendal fra Borris hedes skydeterræn, den løftede sløret af det romantiske natursyn.
  Af andre skadefugle kan nævnes råger, måger og skarv, men det er en anden diskussion.

Jeg tror ikke at biernes syn er det store problem, bierne skal nok finde føden, blot de er sunde. Men der er god grund til at hæge om specielt humlebiers levesteder, sprøjtning af vejkanter etc. skal straffes så det mærkes. Frøspredning fra vejkanter til agerjorden er nemlig intet problem.

Mvh. Per A. Hansen

Jeg mener årsagen er en ganske anden, og at denne har været under vejs længe: Varroamiden.

Se bare denne tilfældige link fra google: http://www.honningbien.dk/php-files/viewpa...

Miden har ganske langsomt men sikkert invaderet både danske og udenlandske bistader, og mellem 20 - 40% af bierne dør. I sidste ende kan boet kolapse og blive forladt.

Man kan ikke slippe for miden, kun leve i en hvis ballance med den.

Om mobilstråler tager nogle få procent, det ved jeg ikke, men spørg enhver biavler om de har denne mide, og svaret er: JA

@johnny

Men derimod kan de opfatte ultraviolet- og ganske mange fx "hvide" blomster er udstyret med landingsbaner for bier i ultraviolet- som vi så bare ikke kan se.

Nu har jeg i år mest kigget humlebier, som jeg fandt to nye 8for mig) arter af, og jeg lod derfor en bestemt art læbeblomst (arten er pt ubestemt) stå, flere steder i haven, da den blev meget søgt af både humlebier og natsværmere.

Som indehaver af en tempereet jungle, kan jeg konstatere at arterne skifter lidt hvert år, og at "lidt af hvert" (diversitet) giver det rigeste (mest forskellige) dyreliv.
Man kan købe en del gode biplanter (miljøplanter), men man kan også lade noget ukrudt stå- eller høste dem FØR frøsætning (burrer og tidsler fx). tidselfamilien er sommerfugle glade for.
Ganske almindelig timian er forresten en god biplante, og i plæne ved (duftende!) roser- får man en vidunderlig lugtoplevelse!
Reseda er tidlig- og ser ikke ud af så meget, men de dufter henad hindbærbolsjer, og det kan tidlige biarter lide.

En have skal gerne være en sanseoplevelse i flere planer- syn, duft etc. Og en "nem" have er ikke en græsplæne, rivenet og granitskærver. Det nemme kan være plæneukrudt (kløver)- og viljen tilat have "vilde stauder", de mere gennemtænkte haver med kompliceret indretning- er tidkrævende, men man behøver ikke nøjes med "havemoder" (fliseørkener)...

I øvrigt vil jeg meget anbefale, at man søger at få bestemt, hvad man ser. Det er som om, at har man engang fået bestemt et eller andet, så "vrimler" det. :-) I år så jeg en sorthovedet kardinabille (En stor flot rød bille), og så var der 1-2-mange. :-)

Mvh
Tine