at der ingen respons er fra læserne.

Måske er der efterhånden ingen universitetsansatte der læser Ingeniøren ???
;-) eller ...

Vi har oplevet mange strukturændringer de seneste år, og det vil der også komme i fremtiden. Noget af det mest forfærdelige ville vel også være, hvis det om 50 år ikke var anderledes end i dag. Så havde vi et dødt samfund.

Noget af det mest forfærdelige er at nogen mennesker tror at deres random acts of management har noget som helst med udvikling af samfundet at gøre.

Hvis mere eller mindre tilfældige omstruktureringer går over i historien som andet end ligegyldige fodnoter er det da først for alvor trist.

Forandringer skal der nok komme, men de væsentlige af slagsen vil ikke komme fra gamle mænd som går mere op i ledelsesstruktur end i den faktiske forskning.

Tja har før hørt, at reformerne er ved være et problem indenfor ingenør området. Idag er mange ting også, standartiseret så er sværere lave særlige løsninger til folk.Der er snart normer og regler for alt.
Det er svært opfinde noget set fra mit synspunkt.

" Når man først har åpnet en buk med en oppblåst tykktarm, er den nesten umulig å lukke igjen
uten å punktere tarmen. For dytter man den ned på ett sted, spretter den op på et annet sted.

La det være et bilde på reformprogrammenes prinsipielle endeløshet. Man kan alltid løse bestemte

problemer med reformer, men man kan aldri løse løse vanskeligheter på den måten uten at

det dukker opp nye problemer et annet sted i systemet.

Reformiveren i vårt samfunn er som en permanent lojalitetsprøve som alle offentlige ansatte må

underkaste seg. Innholdet i reformene er uviktige sammenlignet med den tilsidesettelse av all

egenerfaring hos de involverte som hvert eneste nye påfunn presser frem. Reformloyaliteten

har samme funksjon som troskapseden til Føreren i et annet historisk reformeksperiment.

Utslettelsen av tjenestemennenes egenvilje er et selvstendig poeng. "

Trond Berg Eriksen: Egne veier. Essays og foredrag.

Pag. 245 ff

Det kan godt være at det er fordi der ikke er så mange der læser her mere. Alternativt kan det være at mange af os har givet op. Det er absolut ligegyldigt hvor meget tid vi kaster efter problemerne, mange af dem er simpelthen udenfor vores indflydelse nu.
F.eks. har vi ovenfra fået at vide at vores IT support skulle omstruktureres, og problemerne har været horrible. Personligt har det kostet mig over 100.000 kroner privat, og de arbejdsmæssige problemer er mere signifikante... Alle ved der er et problem, men vi kan intet gøre.

Hvad skal de for mange ledere og administratorer vi nu ansætter gøre andet end lave ændringer for ændringernes skyld? De er jo overkvalificerede til deres arbejde og har behov for flere udfordringer og samtidig sætte deres aftryk. Forskerne har deres artikler, administratorerne deres reformer. Jo flere, des dygtigere er du!

Så løsningen på universiteterne og andetsteds er at fyre alle de overflødige administratorer eller omdanne administratorstillinger til forsker/lærerstillinger.

..... Men det sker jo ikke! Dem, der har magten, fyrer jo ikke sig selv!

Problemet er faktisk politisk og grunder i universitetsloven, som Ulrik rigtigt peger paa. Der var dengang bred opbakning til den nye universitetslov, som skulle goere universiterne mere virksomhedsagtige. Jeg var student dengang, studenterpolitisk aktiv, og kaempede imod, selvom mange var for den nye lov, inklusive medstuderende, ansatte paa DTU og naturligvis flertallet i folketinget. Nu har vi konsekvenserne.

Diktatur er en meget mere effektiv styreform. Demokrati er langsomt og ofte bureukratisk, hvilket betyder at aendringer sker langsommere, men har vist sig at vaere den mindst daarlige styreform for noget sa komplekst som et land eller for eksempel en forening. Virksomheder er i grunden simple, fordi de i sidste ende bare skal tjene penge - hvis det ikke sker, gaar virksomheden til grunde. Om virksomheder har en diktatoragtig lederstil, ved jeg ikke, men efter min mening er universiteter alt for komplekse til at kunne pakkes ind under klassisk virksomhedsledelse. Kan et universitet gaa falit?

Et universitet har en samfundsmaessig opgave - uddannelse og forskning. Begge temaer er utrolig komplekse, umulige at blive enige om, isaer hvad der er bedst eller daarligst for samfundet. Man har valgt i Danmark at satse paa "professionelle ledere", som aabenbart ved hvad der er bedst for samfundet. Teknokratiet lever i bedste velgaaende med en ikke folkevalgt i for eksempel Italien. Hvor lang tid mon der gaar foer den danske statsminister ikke er folkevalgt mere, fordi demokrati jo bare er spild af tid.

Isaer ingenioerer er ofte totalt uvidendende om disse sammenhaenge, fordi det naermer sig humaniora som er DET ONDE. Jeg er helt med paa at universiteterne foer den nye universitetslov var langt fra perfekte, men valget stod mellem det, og det vi har nu; ledere, som skal bevise sig selv hurtigst muligt, hvilket er nemmest i form at reformer og sammenlaegninger, som let kan maales. Uddannelses- og forskningskvalitet er meget svaert at maale. Man kan saette nogle tal paa her og der, men husk hvad Niels Bohr sagde: 'Maaler man paa noget, paavirker man det' - og det er utroligt sandt hvad angaar universiteter og lignende institutioner. Jeg siger ikke at man ikke maa maale eller saette krav, men man skal noeje overveje hvilke konsekvenser det har.

Og spar mig i oevrigt for rang-lister, se http://goo.gl/oLNtp