Forskerne på landets tekniske universiteter langer hårdt ud efter deres ledere. I onsdags kom det frem, at 26 forskere fra DTU Management Engineering har sagt deres stilling op for at blive ansat på Aalborg Universitets nye afdeling i København. Bag opsigelserne ligger en samlet utilfredshed med ledelsens beslutninger og faglige prioriteringer.

Og de 26 forskere er tilsyneladende ikke de eneste, der er stærkt kritiske over for ledelseslaget på de danske universiteter.

En ny undersøgelse fra Forskerforum viser nemlig, at universitetsledelsen får dumpekarakterer af sine egne ansatte.

Af en særkørsel foretaget blandt IDA-medlemmer ansat på danske universiteter inden for teknisk videnskab fremgår det, at kun 18 procent af de adspurgte mener, at de nyansatte ledere i perioden 2007-2012 samlet set har været en forbedring af arbejdspladsen, mens 39 procent mener, at lederne ikke har medført forbedringer.

Forskningsekspert Finn Hansson fra CBS kalder tallene 'trist læsning':

»Havde det været en virksomhed, ville ledelsen have været rystet over, at så mange medarbejdere er utilfredse. Konsekvensen er demotiverede forskere og på sigt et dårligere fagligt miljø,« siger Finn Hansson.

Han mener, at utilfredsheden skal ses i lyset af den centralisering af magten, der er sket som følge af universitetsloven fra 2003, der havde som mål at professionalisere ledelsen, og som har betydet et farvel til kollegialt valgte ledelser og indførelsen af en langt mere enstrenget ledelsesmodel med ansatte ledere:

»Når rektor er enerådig og ikke længere skal have demokratisk flertal bag sig, sætter det en helt anden dagsorden hele vejen ned igennem systemet. Ledere på alle niveauer har fået langt mere magt og er ikke tvunget til at lytte og gå i dialog.«

Netop den manglende inddragelse af medarbejderne i forbindelse med en faglig uenighed var årsagen til, at Ulrik Jørgensen, nyudnævnt professor ved Aalborg Universitet, efter mange års ansættelse forlod DTU den 1. juni i år.

»Der er alt for meget top-down-ledelse, som giver rektoratet og den centrale ledelse enevældige beføjelser. Det er helt op til ledelsen, om den vil føre dialog og lytte til medarbejdere. Det er dér, kæden hopper af i universitetsloven. De akademiske medarbejdere sidder ikke længere i faglige fora, der har noget at skulle have sagt,« vurderer Ulrik Jørgensen.

Den kritiske holdning bekræftes i forskerundersøgelsen. Blandt de 39 procent, der svarer, at de nye ledere ikke har ført til forbedringer, mener næsten 9 ud 10, at der tages for mange beslutninger hen over hovedet på dem, og 60 procent peger på, at lederne er for egensindige.

På DTU tager rektor Anders Bjarklev tallene til efterretning:

»Vi tager signalet ganske alvorligt. Men samtidig kan jeg ikke genkende billedet fra vores trivselsundersøgelser, hvoraf den seneste er fra november 2011,« siger han.

Han mener, at det ville have slået igennem i trivselsundersøgelsen, hvis det var et generelt problem blandt medarbejderne på DTU.

Forskere savner indflydelse

Et af de steder, hvor forskerne har mulighed for at øve indflydelse, er i Akademisk Råd og i bestyrelsen, men af undersøgelsen fremgår det, at 48 procent mener, at de ikke har reel indflydelse i bestyrelsen, mens det tilsvarende tal for Akademisk Råd er 35 procent. De tal undrer Anders Bjarklev:

»Vi hører vores akademiske råd i alle sager af betydning for det akademiske liv på DTU, for her sidder nogle af de fremmeste forskere. Så jeg føler, at vi har gode og positive diskussioner, og det er mit indtryk, at alle kan komme til orde,« fastslår Anders Bjarklev.

Ifølge Finn Hansson skyldes ledelsesproblemerne, at politikerne med universitetsloven ikke gennemtænkte, hvad der skulle til for at skabe de professionelle ledelser, som man ønskede. Den slags opstår ikke af sig selv, påpeger han.

»At lede medarbejdere i et forskningsmiljø, der er præget af særinteresser og særdeles uklare karriereveje er en ganske svær ledelsesopgave. Derfor er det en katastrofe, at efteruddannelse af lederne ikke er placeret højere på den politiske dagsorden. Der burde indføres tvungen efteruddannelse af alle universitetsledere,« siger Finn Hansson.

Ledelsesudfordringen bliver ikke mindre af, at ministeriet stiller stadig større administrative krav til universitetsledelserne, blandt andet i forhold til opgørelse af forskningsaktivitet, det såkaldte bibliometriske system, der danner grundlag for tildeling af basismidler.

»Universiteterne er styret oppefra som aldrig før, og det stresser ledelseslagene, der hele tiden skal gardere sig mod de eksterne krav. Den stress forplanter sig og gør det svært at nå at høre alle parter,« siger Finn Hansson.

De kritiske konsekvenser af universitetsloven får ham dog ikke til at tale for en genindførelse af tidligere tiders ledelsesmønstre på universiteterne:

»Det ville være naivt at idyllisere fortiden. Dengang var problemet, at grupper med særinteresser kunne gennemtrumfe deres interesser mod dekaner og institutleder til skade for hele instituttet.«

Han opfordrer derimod lederne til at indføre en dialogbaseret stil, hvor det er et krav, at forskerne høres om væsentlige beslutninger.

»Tiden er nok kørt fra de mange og lange rundbordsdiskussioner. Mange forskere ville betragte det som tidsspilde i en presset hverdag, men ledelsen bør alligevel lede på oplyst grundlag og skabe processer, hvor de indsamler holdninger forud for en beslutning og begrunder deres valg,« fastslår Finn Hansson.

Fakta: Forskere om ledelsen

Undersøgelsen er foretaget af Forskerforum blandt forskere, der er medlemmer af følgende fagforeninger: DM, DJØF, IDA og JA. 6.453 personer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. 1.790 personer besvarede, deraf 357 IDA-medlemmer. Svarprocenten blandt IDA-medlemmer var 22 pct. Denne artikel er baseret på en særkørsel blandt IDA-medlemmer, der arbejder med teknisk videnskab, i alt 193 personer.