Forskere dokumenterer: Stadigt højere fødevarepriser årsag til social uro

Den væsentligste årsag til social uro rundt omkring i verden de seneste år har ikke været politiske modsætninger, men stigende fødevarepriser, siger forskere.

I de engelsktalende lande har man et ordsprog, der siger, at enhver civilisation aldrig er mere end tre solide måltider fra en revolution. En forskningsartikel, offentliggjort på arxiv.org, viser, at dette er mere end bare en tilfældig talemåde. Ved at kigge på data fra FN's fødevareorganisation FOA kunne Marco Lagi, Karla Z. Bertrand og Yaneer Bar-Yam fra New England Complex Systems Institute i Cambridge, USA, tegne en simpel graf over udviklingen i fødevarepriser. Derefter indtegnede de på samme graf tidspunkterne for rapporterede folkelige oprør.

Grafen viser, at der eksisterer en stærk korrelation mellem fødevarepriser og antallet af opstande. Alene i 2008 var der mere end 60 optøjer i 30 forskellige lande, hvoraf der i ti af dem var adskillige dødsfald. Optøjerne i Nordafrika og Mellemøsten faldt som regel sammen med periodisk stærkt stigende fødevarepriser, og efter at priserne faldt i en kort periode, steg de igen i slutningen af 2010, hvilket førte til nye optøjer i f.eks. Mauretanien og Uganda samt til det, der under ét kaldes det arabiske forår.

Resultatet er måske ikke vildt overraskende, fordi man jo kan sige sig selv, at folk har brug for mad på bordet, og hvis et land ikke er i stand til at sørge for rimelige rammer for dette, vil der blive ballade.

Ud over at majsbaseret produktion af biobrændsel ikke er særligt miljøvenligt, får det også priserne til at stige.

Men forskernes analyse indeholder også et par mere subtile budskaber. De viser for eksempel, at der er en generel trend mod højere fødevarepriser, især på grund af dereguleringen af fødevaremarkedet og brugen af biobrændsel, og at det i sig selv vil føre til udbredte opstande i meget nær fremtid.

Undersøgelsen viser også, at selvom opstande kan skyldes mange ting, såsom etniske stridigheder og dårlige regeringer, er de høje fødevarepriser som regel den dråbe, der får bægeret til at flyde over. Med andre ord er det ikke nødvendigvis et forældet politisk system eller andre ideologiske forklaringsmodeller, der bringer forår til arabiske lande og får alverdens diktatorer til at frygte for deres fremtid. Det er den manglende evne til at betale for aftensmaden.

»Der er mange faktorer, som kan bidrage til uro,« siger professor Bar-Yam i et interview til ABC Science. »Men vi kan også se, at disse faktorer kan bestå i mange år, uden at der sker nogen former for protester eller revolutioner. Når fødevarepriserne så pludselig kommer op over et bestemt niveau, falder den sociale orden fuldstændig fra hinanden.«

Nye optøjer om et års tid

De to toppe i figuren viser, at der er et sammenfald mellem fødevarepriser og finanskriser, og at der i disse perioder har været (og er) mange optøjer på gaderne.

Kigger man på den gennemsnitlige fødevarepris, viser det sig, at den også er steget voldsomt. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, siger forskerne, vil der ske substantielle optøjer i perioden mellem juli 2012 og april 2013, alt efter om man medregner inflationen eller ej. Og disse opstande vil vel at mærke ske, selv hvis der ikke var pludselige stigninger i priserne på grund af tørke eller lignende. Det er derfor afgørende, at politikere over hele verden begynder at handle i fællesskab, hvis de ikke ønsker at blive afsat inden længe, siger Bar-Yam.

Ved at bruge en statistisk test kan fysikerne desuden identificere en specifik tærskel for, hvornår optøjer vil blive sandsynlige. Det sker, når fødevareprisindekset stiger op over 210.

Den 13. december sidste år fortalte forskerne i et brev til den amerikanske regering om deres forskningsresultater og påpegede, at der er en stærk sammenhæng mellem fødevarepriser og social uro. Fire dage senere satte den tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi ild til sig selv i protest mod regeringens politik og mod at politiet igen havde konfiskeret hans varer, hvilket senere førte til revolutioner i mange arabiske lande.

To vigtige faktorer

De amerikanske forskere udpeger især to faktorer, som de mener, får fødevarepriserne til at stige uhensigtsmæssigt verden over. Den ene er børsspekulation, og den anden er fødevarebaseret ethanolproduktion.

Stigningen i den gennemsnitlige fødevarepris korrelerer først og fremmest med den forsatte deregulering af finansmarkederne. Især siden 2004 er børshandlen med madråvarer steget voldsomt. Det årstal falder sammen med det tidspunkt, hvor Hank Paulsen, dengang CEO for Goldman Sachs, med held lobbyede for en undtagelse i reglen om, at investeringsbanker skal have nok egenkapital til at dække deres eventuelle tab. Derfor kunne bankerne frigøre milliarder af dollars, som de blandt andet brugte til at spekulere i et allerede særdeles dereguleret råvaremarked. Ifølge det amerikanske kongresmedlem Bart Stupak skete der i perioden mellem 2003 og 2008 en stigning i spekulation med råvarer på 2.000 procent.

Den anden faktor er subsidier til udviklingen af biobrændsel, både i USA og EU. Ud over at majsbaseret produktion af biobrændsel ikke er særligt miljøvenligt, får det også priserne til at stige.

Sidste år brugte USA mere end en tredjedel af sin majshøst på 335 millioner metriske ton på at producere ethanol. Og ifølge projektionerne vil mere end halvdelen af majsproduktionen blive brugt til brændsel om fem år. Sideløbende er majspriserne i løbet af det sidste år steget med op til 154 procent, og prisen på kornsorten durra er steget med 240 procent.

Begræns spekulationen

For at undgå store sociale opstande i de næste par år er det ifølge Yaneer Bar-Yam afgørende at gøre to ting så hurtigt som muligt: at reducere mængden af majs, der konverteres til ethanol, og at genetablere de gamle restriktioner på at købe og sælge futures på råvaremarkedet, således at spekulanter udelukkes og kun bona fide hedgers (dvs. bønder, supermarkeder og andre stakeholders, som faktisk er afhængige af råvarerne) kan handle med dem og sprede deres risiko.

»Situationen er bekymrende,« siger Bar-Yam.

»Problemet er, at alle samfund i verden har fattige og udsatte befolkningsgrupper. Social uro smitter. Jo mere vi ser det ske andre steder, jo mere sandsynligt bliver det, at det også spreder sig til steder, hvor man selv bor.«

»Som vi har set det i London for nyligt, kan selv velhavende mennesker blive fanget i omstændigheder, der fører til social uro og ledes til at udnytte situationen til fordel for bemærkelsesværdigt små gevinster,« siger Yaneer Bar-Yam.

»Det, vi ser, er, at de stigende fødevarepriser driver en kollektiv overgang mod stadig større social uro overalt i verden.«

Kommentarer (17)

Når jeg læser konklusionen på den pgl "analyse", så må jeg konkludere, at den har en socialistisk agenda, der intet har med virkelighedens verden at gøre. Prisen afspejler udbud/efterspørgsel og de pgl forskere har helt "glemt" at kigge på den efterspørgsel der relatere sig til overbefolkning og voldsom befolkningstilvækst. Ligeledes "glemmer" de at kigge på den ekstremt ineffektive fødevareproduktion mange steder i den tredie verden, ikke mindst i Zimbabwe: Landet der under Ian Smith var hele det sydlige Afrikas kornkammer.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke referere til originalartiklen:http://arxiv.org/PS_cache/arxiv/pdf/1108/1...

Desuden kan suppleres med Jeremy Grantham's glimrende newsletter fra 1Q 2011 med titlen: “Time to Wake Up: Days of Abundant Resources and Falling Prices Are Over Forever”

Desværre er artiklen ikke længere tilgængelig på hans hjemmeside (GMO),
men jeg har fundet en kopi her: http://thinkprogress.org/romm/2011/05/02/2...

Her er GMO's hjemmeside: http://www.gmo.com/America/

  • 0
  • 0

Når jeg læser konklusionen på den pgl "analyse", så må jeg konkludere, at den har en socialistisk agenda, der intet har med virkelighedens verden at gøre. Prisen afspejler udbud/efterspørgsel og de pgl forskere har helt "glemt" at kigge på den efterspørgsel der relatere sig til overbefolkning og voldsom befolkningstilvækst. Ligeledes "glemmer" de at kigge på den ekstremt ineffektive fødevareproduktion mange steder i den tredie verden, ikke mindst i Zimbabwe: Landet der under Ian Smith var hele det sydlige Afrikas kornkammer.

Det var da topmålet af tåbelig konklusion du bedrev det til dér!

Læs lige lidt op på, hvordan verdenshandelen med fødevarer (især korn) foregår, inden du straks begynder at marchere med skrårem og seler ;-)

  • 0
  • 0

straks begynder at marchere med skrårem og seler

Virkeligheden er barsk og har altid været det og det handler måske mere om at 68-generationen i vesten som de første fik mulighed for at give sig selv den gave at isolere sig fuldstændig fra virkeligheden end om en socialistisk dagsorden, selvom store dele af denne generation kritikløst adopterede denne dagsorden. Vi har i rædsel over fortidens begivenheder skabt vores egen alternative gode virkelighed uden alt det onde som altid har fandtes og altid vil findes.

Og kigger vi langt nok tilbage så var årsagen til dette psykologiske kollaps selvfølgelig at nogen med skrårem og seler lige syd og øst for os skabte nogle rædsler som vi af al magt vil fortrænge, men vi bør ikke glemme det grundlæggende problem at det var Europas uduelige ledere der for 100 år siden kastede verden ud i det kaos som siden sammen med datidens verdenskrise gav grobund for nazismen.

Og mon Europas ledere i vore dage er meget bedre end dengang - eller venter de næste rædsler lige om hjørnet?

Hvis vi virkelig ønsker en bedre verden er den bedste start vel at se de virkelige problemer i øjnene, så man ikke bare bekymrer sig om skinproblemer fordi det er behageligere. Indse at 60 års politisk korrekthed hvor man ikke f. eks. har krævet familieplanlægning når man gav ulandsbistand har medført en vækst i verdens befolkning fra 3 til 6 mia, og så undrer man sig over at der bliver konflikter på grund af mangel på fødevarer.

Jeg tror at det store problem for os i vesten bliver at mobilisere det psykologiske overskud ovenpå alle vore krige til at se verden som den virkelig er, i stedet for blot endnu engang at samle 100 millioner ind til en eller anden sultkatastrofe mens man endnu engang ignorerer de modsætninger og krige som skabte den.

  • 0
  • 0

@ Jens Haugaard

Hvad der er endnu mere tåbeligt er at fremkomme med påstande der indeholder antydninger af facisme hos en diskussionsdeltager uden at levere dokumentation derfor.

Du har åbenbart kendskab til kornhandel, men kender tilsyneladende intet udbud og efterspørgsel. Jeg ser gerne et forståeligt link derom.

Hvis amerikanske bønder sælger deres majs,, der hvor de får den højeste pris for den, ville kun tåber gøre noget andet.

Ydermere er den pris de får for deres majs til methanol kun så høj at produktionsprisenfor dykningen af majsen kan kaldes rentabel, hvilket majs eksporten til Mexico ikke har været.Den billige amerikanske majs har desuden destabiliseret de mexikanske majsdyrkere, så jeg ser det som et fornuftigt tiltag, så mexikanerne igen kan leve af at dyrke deres egen majs,.

Du går åbenbart ind for at bønder i den vestlige verden har en forpligtelse,
til at levere korn til lande, under produktionsprisen ,der ruinerer deres landbrug ved tåbelige politiske tiltag.

Vi har støttet Tanzania i halvtreds år, og alligevel er gennemsnits årslønnen på sølle 3500 kr, på trods af store naturseværdigheder; Kilimanjaro, Serengeti og Tarangira national parker. Og tilmed to regntider.

Ligeledes med Zimbabwe hvor befolkningen ikke kunne skelne mellem hudfarve og politik. Ingen savner Ian Smith , men Mugabe er en ledelsesmæssig katastrofe, der ikke ikke har det intellekt og klarsyn Mandela har vist. Selv om Sydafrika har problemer så er de lysår foran Zimbabve.

Men det værste er at der for nærværende er 5 der har anbefalet dit indlæg

  • 0
  • 0

Artiklen nævner jo netop, at det ikke er sund udbud/efterspørgsel der ligger bag, men derimod spekulation og uheldig lovgivning:
"... Hank Paulsen, dengang CEO for Goldman Sachs, med held lobbyede for en undtagelse i reglen om, at investeringsbanker skal have nok egenkapital til at dække deres eventuelle tab."

EU's unødvendige landbrugsstøtte er et andet godt eksempel på, hvordan vi skævvrider den frie konkurrence på verdensmarkedet. Diskussionen om højre vs. venstre forekommer mig irrelevant. Kig hellere på grafen én gang til. :)

  • 0
  • 0

Hvis vi virkelig ønsker en bedre verden er den bedste start vel at se de virkelige problemer i øjnene

Det lyder rigtigt. Hvem kan være uenig? Men hvis vi opfatter de virkelige problemer forskelligt er det alligevel ikke så nemt at være enige. Så skal vi ikke starte med at droppe de værste floskler.

Der var efter min bedste erindring stor fokus på familieplanlægning i 60erne og 70erne (Kennedy) og i store dele af verden er befolkningsvæksten faldet dramatisk, kun Afrika har en befolkningsvækst på over 2%, godt hjulpet af den kristne højrefløj som ikke mindst under Bush Jr indædt har modarbejdet enhverfor form familieplanlægning - undtagen afholdenhed som de mener er herren særlig velbehagelig.

Se også her:
"The Mexico City Policy, also known by critics as the Mexico City Gag Rule and the Global Gag Rule,[1] was an intermittent United States government policy that required all non-governmental organizations (NGOs) that receive federal funding to refrain from performing or promoting abortion services, as a method of family planning, in other countries. The policy is a political flashpoint in the abortion debate, with Republican administrations adopting it and Democratic administrations rescinding it. The policy was in place from 1984 through January 1993 when it was rescinded by Democratic President Bill Clinton, was re-instituted in January 2001 when Republican President George W. Bush took office, and was rescinded January 23, 2009, shortly after Democratic President Barack Obama took office." http://en.wikipedia.org/wiki/Mexico_City_P...

Konservative muslimske samdfund bekæmper iøvrigt også familieplanlægning.

Noget andet er så at befolkningsvæksten i Afrika har ringe betydning for overbelastningen af fødevareforsyningerne. Afrikanerne har en gns inkomst på 1-2% af os - og tilsvarende lavere forbrug. Når det alligevel ser så grimt ud for afrikanerne er det fordi de ikke har købekraft. Dem der mangler har ikke købekraft, dem der ikke mangler har masser af købekraft. Det er købekraften, ikke behovet, som bestemmer hvem der får.

Danmark's 5 millioner forbruger ca lige så mange resourcer som 250 millioner afrikanere, herunder mad, så hvis man skal se rationelt på at lette belastningen nytter det ikke at overse den rige del af verden.

Se det i øjnene Jens Arne. Du er en del af problemet

Mvh Søren

  • 0
  • 0

@Bjarke,
Lad dig ikke forblænde af din egen politiske overbevisning - men bemærk hvad jeg svarede på: At artiklen blev kastet i grams som havende en socialistisk agenda.

Og lad være med at pådutte mig, hvad jeg går ind for - for det er du trods alt ikke fremsynet nok til at vide noget om, tak.

Artiklen - som du bør genlæse - kobler købekraft og fødevarepriser - og peger på det giver social uro, når gabet bliver for stort.

At sige det blot skyldes overbefolkningen og afrikanernes dårlige formåen, er ... helt ude i hampen.

At man også har gjort sig den ulejlighed at identificere et par faktorer, der er med til at skubbe priser ud over et "markedsniveau", er i min optik interessant, og ikke som postuleret oven for ... socialistisk propaganda.

Uden at have undersøgt det nærmere - vel også en parallel til prisdannelsen på olien?

Links må du selv i gang med.

  • 0
  • 0

Først vil jeg opfordre læserne til at "glemme" de politiske analyser - både hos rapportens forfattere, Robin Engelhardt og debattørerne.

Da ser man årsagen til det største problem og dilemma, verden står overfor i kampen mod fattigdom - og dermed en hurtig stop for den globale befolkningsvækst:

Sammenhængen mellem høje fødevarerpriser og folkelig opstand viser, hvorfor vi i Vesten har den landbrugsstøtte, ingen i virkeligheden ønsker:
Vestens hurtige industriskabte økonomiske fremgang efter 2. verdenskrig "tvang" de fleste vestlige lande til at løse social ulighed mellem industriens arbejdere og bondebefolkningen ved at give tilskud til bønderne. - Et tilskud som bare var ment at skulle vare, til den gamle bondegeneration var pensioneret og deres sønner ansat i industrien.
- At man ikke burde have faldet for denne fristelse viser al erfaring, men rædselen for at få gentaget nazisternes fremvækst i Tyskland pga. social ubalance, gjorde udslaget.

Vestens landbrugssubsidier har holdt samtlige u-lande i en økonomisk gabestok, fordi de ikke i lighed med Vesten kunne betale bønderne af industriens overskud.
Industrien der skal nemlig betales og opbygges af et overskud hos bønderne. - Et overskud, som ikke er mulig pga. de urealistisk lave priser på verdensmarkedet, som Vestens subsidier forårsager.

Rapporten viser så også, at de skadelige landbrugssubsidier ikke uden videre lader sig afskaffe, fordi, når fødevareprisen stiger til et niveau, der kan betale industrialiseringen i de fattigste lande, så er de lande netop så fattige, at mange vil dø, fordi de ikke har penge til mad - og det starter opstande selv hos analfabeter.

En løsning er åbenlys - omend urealistisk så længe følelserne byder os at give fødevarerhjælp (der yderligere gør, at fattige bønder taber indtægter) - er i stedet at give pengesubsider i rette tid, så en let forudsigbar fødevarermangel kan afhælpes ved at opkøbe et lager i god tid fra lokale bønder.

En anden (ubemærket?) interessant sammenhæng i rapporten er, at det næsten udelukkende er lande, der har stor import af fødevarer, der får opstande.

En ny "verdensorden", hvor råstofpriserne til madproduktion mindst fordobles ved, at der skabes et frit fælles marked for brugen af disse råstoffer til energi og/eller fødevarer vil naturligvis give en buffer, så prisudsvingene på fødevarer bliver mindre, og det vil give de fattigste lande en fordobling af indkomsten, der er en nødvendighed for at få en reel pengeøkonomi, urbanisering og den deraf følgende nedgang i fødselstallet.
- Problemet med en sådan omlægning er komplekst, men den væsentligste årsag synes at være "pladderhumanismen" og foragten for markedet, som især Vesteuropas venstrefløj har vanskeligt for at komme ud af.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Danmark's 5 millioner forbruger ca lige så mange resourcer som 250 millioner afrikanere, herunder mad, så hvis man skal se rationelt på at lette belastningen nytter det ikke at overse den rige del af verden. Se det i øjnene Jens Arne. Du er en del af problemet Mvh Søren

Jamen så lad os da hurtigst muligt efter valget få hentet de manglende 245 millioner hertil, så er problemet jo løst :-)

Jeg skriver sådan set ikke fordi jeg forestiller mig at kunne forstå, endsige løse hele verdens problemer, det anser jeg dem for alt for store og komplicerede til.
Derimod forsøger jeg af og til at stille spørgsmål ved nogle dogmer som har hærget specielt Europas forhold til sin omverden i de sidste par generationer og som bl. a. du hænger fast i skønt de har vist deres ubrugelighed næsten lige så længe.
Det er vel kort sagt et menneskesyn der bygger på at man kun ønsker at vide noget om den gode side af den menneskelige natur der har spillet fallit.

Men måske er dine problemer med den amerikanske højrefløj snart løst hvis Afrikas kommende koloniherre introducerer deres et-barns politik her så snart de får magt nok til det?

  • 0
  • 0

En anden (ubemærket?) interessant sammenhæng i rapporten er, at det næsten udelukkende er lande, der har stor import af fødevarer, der får opstande

Det er til dels fordi disse lande er råvareeksportører og produktionen af råvarer ikke længere rækker til at betale for import af fødevarer. Ægypten er for eksempel kørt tør for olie - de kan knapt nok dække deres eget forbrug, der er intet til overs til eksport - man må sandsynligvis sælge fødevarer for at få råd til reservedele til det særdeles omfattende militær.

Dernæst kommer at alle bankpakkerne pumper enorme pengemængder ud i markedet, penge som ikke kan forrentes på normal vis fordi realrenten er negativ (og det er ikke fordi bankerne vil låne dem ud til "investeringer" på bunden af en rentecyklus, det er jo direkte idiotisk, lave renter signalerer jo at der ikke er nogle ordentlige investeringer tilbage) - alle disse penge løber i stedet direkte over i råvarebørsen!

Den efterfølgende ustabilitet og den reelle fare for revolution og kaos som enhver regering vil opleve hvis man blot lader een eller anden spekulant købe hele årets produktion af ris, så befolkningen ikke har råd til mad, vil blive mødt med handels- og valuta-restriktioner som med tiden (ret hurtigt) bliver enden på globaliseringen.

  • 0
  • 0

[quote]Når jeg læser konklusionen på den pgl "analyse", så må jeg konkludere, at den har en socialistisk agenda, der intet har med virkelighedens verden at gøre. Prisen afspejler udbud/efterspørgsel og de pgl forskere har helt "glemt" at kigge på den efterspørgsel der relatere sig til overbefolkning og voldsom befolkningstilvækst. Ligeledes "glemmer" de at kigge på den ekstremt ineffektive fødevareproduktion mange steder i den tredie verden, ikke mindst i Zimbabwe: Landet der under Ian Smith var hele det sydlige Afrikas kornkammer.

Det var da topmålet af tåbelig konklusion du bedrev det til dér!

Læs lige lidt op på, hvordan verdenshandelen med fødevarer (især korn) foregår, inden du straks begynder at marchere med skrårem og seler ;-)[/quote]

De kan da også bare spise kage hvis de ikke har råd til brød.

  • 0
  • 0

Jeg havde forventet en hed debat om de rige landes brug af biobrændsel, som overvejende skyldes at folk er bange for atomkraft og politikerne er bange for vælgerne. Hvad er perspektivet i, at der i tysk benzin nu er 5% bioethanol mens mange mennesker sulter? Og anden generation ethanol er vist ikke lige om hjørnet, at dømme efter projektet i Kalundborg.

  • 0
  • 0

Jeg forstår umiddelbart ikke, at høje fødevarepriser skulle skade Ulande. Ulande er jo netop kendetegnet ved hovedsagelig at have landbrugsproduktion og stort set ingen industriproduktion. Høje fødevarepriser burde derfor give disse lande en godt økonomisk rygstød.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke konkludere omvendt; fødevarepriserne stiger fordi der er sociale uroligheder?

  • 0
  • 0

Jeg forstår umiddelbart ikke, at høje fødevarepriser skulle skade Ulande.

Det er fordi eliten i ulande generelt er totalt, akkurat, ligeglade, med deres egen befolkning - feudalisme er en stor del af u-lands-pakken, om man vil.

Der sker simpelthen det at når Præsident Osso Buco lige står og mangler nogle USD til en ny pansret Mercedes så sælger han naturligvis landets fødevarer på verdensmarkedet. Befolkningen skal så ind på bazaren og byde over hvad f.ex. Goldman Sachs, med den fulde støtte fra den Amerikanske centralbank og dens seddelpresse, har lyst til at betale.

  • 0
  • 0

Bertel Lohmann Andersen:

Jeg havde forventet en hed debat om de rige landes brug af biobrændsel, som overvejende skyldes at folk er bange for atomkraft og politikerne er bange for vælgerne. Hvad er perspektivet i, at der i tysk benzin nu er 5% bioethanol mens mange mennesker sulter? Og anden generation ethanol er vist ikke lige om hjørnet, at dømme efter projektet i Kalundborg.

Jeg er fuldstændigt enig med dig i, at den vigtigste faktor for en hurtigst og mest harmonisk udvikling af verdenssamfundet er relativt lave - men især stabile - energipriser.
Derfor er jeg også enig med dig i, at skrækkampagnen mod kernekraft måske har skabt den mest ødelæggende af de myter og tabuer, der til enhver tid er en sund udviklings stoppeklodser.

Som - en usædvanlig højtuddannet - bonde, føler jeg det dog som mit ansvar at protestere mod, at bønder - som altid er samfundets laveste sociale klasse - altid bliver ofre for både disse myter og samtidigt ofte også ofre for arbejdet med at støtte en god og rationel udvikling.

Du spørger, hvad der er rationalet i methanol som brændstof i Tyskland, når mange mennesker samtidigt sulter.
Du behøves ikke at gå til Tyskland, men kan stille dig selv spørgsmålet:
"Hvad er rationalet, når danske bønder ombygger deres fyr og fyrer med korn til 1 kr/kg i stedet for olie til 10 kr/l?"
Svaret er naturligvis, at man sparer halvdelen af udgifterne samt en del skat og afgifter.

Sandheden er, at følelserne må tages væk, når politikken omkring landbruget tilrettelægges (som med kernekraft).
Sult er nemlig ikke et resultat af for lidt mad på globalt plan.
Det er et resultat af en umådelig fattigdom i de lande, hvor næsten alle lever af landbrug. En fattigdom, der forhindrer opbygningen af et godt marked med globale forbindelser samt anden moderne infrastruktur.
- Forholdene i de områder skades så yderligere når vore følelser byder os at ruinere de lokale markeder og bønder ved at sende gratis fødevarehjælp, når priserne er højest.

Forståelige følelser, der medfører irrationelle handlinger, er således hovedgrunden til, at vi ikke har fået en udvikling mod en god global energistruktur med kernekraft som en af hovedelementerne, men de er også årsag til, at vi ikke har fået en stabil fødevarepris og slut på fattigdommen i agrarsamfund.

Vi må - trods mange gamle politiske ideologers forsøg på at vise det modsatte - indrømme, at det globale marked fungerer bedre og bedre.
Hvis vi brugte vor opmærksomhed og indsats til at regulere det endnu bedre i stedet for at bekæmpe det, da ville man hurtigt indse, at en størst mulig sammenkobling mellem fødevarepriser, energipriser og det generelle
prisindex vil gavne især verdens fattige - deriblandt bønderne.
- Ingen kan dyrke korn til under 1 kr/kg på rationel vis, når olieprisen - der direkte afspejler prisen på gødning, transport og maskiner - koster 10 kr/l.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Den sammenhæng som Lagi, Bertrand og Bar-Yam (New England Complex Systems Institute i Cambridge, USA) peger på mellem social uro og stigende fødevarepriser er bestemt påfaldende og virker troværdig. Dertil kommer, som nævnt i debatten på ing.dk, at stigende befolkningstilvækst (med ca. 150.000 ekstra munde/pr dag) sandsynligvis også bidrager betydeligt til sammenhængen (samt en masse andre faktorer – det er en kompleks problemstilling). Men at de stigende fødevarepriser skyldes, at landbrugsarealer bruges til at dyrke energiafgrøder som fx majs kan på ingen måde gives den afgørende rolle som forfatterne tillægger. Kausaliteten er bestemt påfaldende og logisk, men det er ikke ensbetydende med at energiafgrøderne kan tillægges (hoved)ansvaret for at øge fødevarepriserne. Det kan derimod de stigende oliepriser.

Debatten om ’food vs fuel’ blev lanceret tilbage i 2006/7, hvor den skabte en del myter omkring bioethanol. Faktum er, at energiomkostningerne til at høste, processere og transportere råvarer (fødevarer) udgør op mod halvdelen af de samlede omkostning. Når oliepriserne stiger, stiger fødevarepriserne således også markant. Samme forhold gør sig ikke gældende for stigende produktion af energiafgrøder. Faktisk bidrager energiafgrøderne med en væsentlig biproduktion af mask (engelsk: Dried distillers grains) som anvendes til husdyrfoder pga. dets høje proteinindhold. Produktionen af energiafgrøder slår således ’to fluer med et smæk’, da der produceres ’CO2-fattig/neutral’ energi såvel som husdyrfoder (mange bioraffinaderier i fx USA er yderst kosteffektive i deres produktion hvilket opnås gennem integrering af hovedproduktionen, bioethanol, med ’on-site’ dyreopdræt (fx kvæg, dambrug) og/eller kraftværk).

En løsning på de stigende fødevarepriser er derfor efter min mening, at reducere (helst afvikle) brugen af oliebaseret brændstof til transport. Forsøg i USA har vist, at de fleste biler problemfrit kan køre en blanding af 30% bioethanol/70% benzin (E30), hvor vi pt. i Danmark og mange andre industrialisere lande kun har 5-10% bioethanol i tanken.

  • 0
  • 0