Ingen kunne drømme om at lade en urmager arbejde i et lokale, der var indrettet som snedkerværksted.

Alligevel er det i princippet netop det, mange virksomheder gør, når de i den bedste mening river væggene ned og placerer alle medarbejdere i samme åbne kontorlandskab. Problemet er nemlig, at de ikke tænker over, at forskellige typer arbejde kræver forskellige typer rum.

Og den manglende omtanke bærer en del af skylden for, at produktiviteten herhjemme ikke kan holde trit med de lande, vi normalt sammenligner os med, mener Peter Holdt Christensen, der er lektor og forsker i kontorarbejdspladsen som strategisk ressource og ledelsesredskab ved CBS.

Siden 1995 er arbejdsproduktiviteten i Danmark kun steget med 11 procent, mens den er vokset med 22 procent i Tyskland, 34 procent i Sverige og 38 procent i USA, fortæller han.

Peter Holdt Christensen er helt med på, at andre faktorer som f.eks. de danske lønninger også har indflydelse på forskellene, men henviser til sine egne empiriske undersøgelser, der viser, at det rigtige match mellem arbejde og lokale øger produktiviteten:

»Vi bliver påvirket af de fysiske rum, vi færdes i, og derfor er der et produktivitetspotentiale i at bruge kontorarbejdspladserne rigtigt. I vores undersøgelse kan vi se, at rum ikke betyder alt, men har en forklaringskraft på 10-12 procent. Med andre ord er der et forbedringspotentiale på 10-12 procent de steder, hvor rummene i dag er overladt til tilfældigheder,« hævder han.

Blind plet for rummet

Peter Holdt Christensen plæderer ikke for, at storrummet skal nedlægges. Tværtimod. Pointen er netop, at storrumskontoret er det rigtige valg, der sætter produktiviteten i vejret, når det bliver befolket af medarbejdere, der har behov for hele tiden at dele viden og arbejde tæt sammen, mens det ikke egner sig til opgaver, der kræver fordybelse og ro, forklarer han.

Ifølge Peter Holdt Christensen har de fleste virksomheder imidlertid en blind plet i forhold til selve den fysiske arbejdsplads. Udformningen overlader man til arkitekterne, som ofte indretter rum ud fra æstetiske hensyn. Det fører til form uden forståelse for det arbejde, der skal udføres.

Når samme skæbne i mindre grad overgår fabrikslokaler og værksteder, skyldes det, at arbejdsprocesserne er meget mere overskuelige, når det - lidt forenklet sagt - drejer sig om at flytte en fysisk dims fra den ene medarbejder til den anden, eksemplificerer Peter Holdt Christensen.

»Det er meget sværere at se, hvilken viden, der strømmer fra den ene medarbejder til den anden, og hvordan. De fleste arbejdsprocesser på kontoret er usynlige, og derfor er det vanskeligt at se, hvordan de fungerer bedst muligt,« uddyber han.

Skal det lykkes, må virksomhederne forstå tre ting: Rum påvirker mennesker. Mennesker har forskellige typer arbejdsopgaver på forskellige tidspunkter. Forskellige typer arbejde kræver forskellige rumtyper.

»Det kan være svært at forholde sig til, og derfor vælger virksomheden enten cellekontorerne eller storrumskontorerne. Resultat kan være, at antallet af fejl vokser på grund af for lidt videnudveksling eller for megen uro,« pointerer han.

Virksomhederne skal derfor lære at bruge deres kontorarbejdspladser strategisk. Her er første skridt at analysere det arbejde, der skal udføres og dernæst kigge på, om det harmonerer med de fysiske omgivelser.

»Er rummet udelukkende en møbeludstilling, der skal udsende et signal om kreativitet. Eller understøtter rummet det arbejde, der foregår,« forklarer Peter Holdt Christensen.

Når storrummet er så populært netop nu, skyldes det ifølge Peter Holdt Christensen, at dets ubegrænsede mulighed for social interaktion passer godt med tidsånden, som den for eksempel udleves på de sociale medier. Forskellen er dog væsentlig. Man kan logge sig af chatten eller Facebook, når det ikke passer ind i programmet. Den mulighed giver storrummet ikke.

Indretning er en ledelsesopgave

Ingeniørarbejde er ifølge Peter Holdt Christensen en god blanding af dels samarbejde og kreativitet - som understøttes bedst af storrumskontoret - dels individuelle opgaveløsninger, der kræver tid og ro til fordybelse.

Den ideelle ingeniørarbejdsplads er derfor en god blanding af storrumskontor og enkeltmandscelle eller stillerum. Tilbyder arbejdspladsen ikke rum til fordybelse, vælger mange videnmedarbejdere at arbejde mere hjemme, fortæller han, men peger i samme åndedrag på, at det ikke er en optimal løsning:

»Sidder man hjemme fem dage om ugen, mister man det sociale aspekt og bliver for individualiseret. En organisation fungerer ved, at alle yder en indsats for fællesskabet og får feedback fra kollegerne,« fremhæver han og opfordrer folk til at gribe fat i den nærmeste chef, hvis de føler sig begrænset af omgivelserne. Det er nemlig først og fremmest en ledelsesopgave at indrette arbejdspladsen rigtigt. Peter Holdt Christensen erkender dog, at det kan være en svær samtale:

»Problemet er, at snak om rum nemt bliver opfattet som en brokkekultur. Mange ledere lukker derfor af og bliver allergiske over for emnet. Men det er et problem, de er nødt til at tage alvorligt, hvis de vil være konkurrencedygtige« fastslår han.