Det ved da alle skole-elever? eller...
Hvis man alligevel vil lægge ryglænet ned og stadigt sidde godt, så skal sædet i virkeligheden følge med, så vinklen mellem ryg og sæde stadiger 90 grader.
Det er jo det alle gør når de "vipper" på en stol....
Forsker giver svaret: Derfor sidder man dårligt i flysæder
Mange drager i disse dage sydpå for at tilbringe ferien ved en pool på et firestjernet hotel med en margarita i hånden. Men før man når så langt, venter flere timer i et ulideligt flysæde.
Nu kan ph.d.-studerende og civilingeniør i sundhedsteknologi Christian Gammelgaard Olesen fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aalborg Universitet give svaret på, hvorfor flysædet er så ulideligt - og for den sags skyld andre sæder, hvor man lægger ryggen ned og dermed kommer til at sidde og glide ned i sædet. Det påvirker nemlig muskelmassen.
»Man kender det godt selv, hvis man kommer til at sidde på et sæde, hvor man sidder og glider ned af stolen. Så kommer man virkelig til at sidde dårligt,« siger Christian Gammelgaard Olesen.
Undgå at glide ned i sædet
Indtil nu har teorien været, at man bliver øm i bagen af at sidde ned i for eksempel et flysæde, fordi vævet i ballerne bliver trykket sammen, så der ikke kan komme blod og dermed ilt ud i muskelmassen.
Det skulle betyde, at cellerne til sidst dør af iltmangel, hvilket kan udvikle sig til siddesår for eksempel hos kørestolbrugere, hvor musklerne bliver klemt flade på samme sted i lang tid.
Men det passer ikke, viser Christian Gammelgaard Olesens forskning. En af de primære årsager til, at man bliver øm i enden er, at man sidder og glider frem eller tilbage på sædet. Med andre ord er det den horisontale kraft, som muskelvævet bliver påvirket med.
Når man glider ned i sædet, bliver muskelcellerne på den måde påvirket med et vrid, der betyder, at de til sidst dør. Man kan sammenligne det med en vandfyldt ballon, forklarer Christian Gammelgaard Olesen.
Den har en konstant masse, men hvis man klemmer den, så udvider overfladen sig. Hvis man så bliver ved med at klemme den hårdt nok, så springer den, fordi ballonen strækker sig.
Det samme sker med cellerne. Når cellevæggen strækker sig, så kan cellen ikke styre, hvad der kommer ud og ind igennem cellevæggen, og så dør den.
Problemet opstår især, når man for eksempel sidder i et flysæde og lægger ryglænet ned. Så vil man langtsomt glide fremad, og det udsætter cellerne for den skadelige påvirkning. Derfor er det også bedst at sidde ret op, så den horisontale påvirkning er nul.
Hvis man alligevel vil lægge ryglænet ned og stadigt sidde godt, så skal sædet i virkeligheden følge med, så vinklen mellem ryg og sæde stadiger 90 grader.
Skal modvirke siddesår
Christian Gammelgaard Olsen håber, at den nye viden kan hjælpe med at designe kørestole, så kørestolsbrugerne har mindre risiko for siddesår.
80 procent af kørestolsbrugerne rammes på et tidspunkt af siddesår, og det kan betyde, at kørestolsbrugeren bliver tvunget til at ligge i sengen i ugevis og vente på, at såret heler. Det kan betyde et voldsomt tab af livskvalitet. Hvis der går betændelse i såret, kan det ligefrem blive livstruende.
»Den nye viden kan for eksempel bruges i elektriske kørestole. I stedet for at have trinvis sæde og ryglænsvinkel, så kunne man måske have 10 niveauer, hvor ryglæn og sæde er passet sammen, så kørestolsbrugeren ikke kommer til at sidde uhensigtsmæssigt,« siger Christian Olsen.
»Vi vil også kunne bruge den nye viden i arbejdet med at udvikle puder til kørestole, så man måske helt kan undgå, at brugerne får tryksår,« fortsætter han.
»Den nye viden vil helt sikkert også kunne tages videre og bruges i arbejdet med bilsæder og flysæder,« siger han.
Christian Gammelgaard Olsen understreger dog, at der i høj grad er tale om grundforskning, og at der er brug for videre udvikling, før der kommer nogle konkrete produkter på banen.
Han er dog allerede i kontakt med et tysk firma, der udvikler computermodeller til at designe bilsæder så komfortable så muligt.
Læs også
Stol
Forskning alle kan få glæde af - fint.
Peter siger det hele med få ord.
I stolens vippestilling er ryggens belastning af lændområde kraftigt reduceret. Det kan vel kaldes sundhedskomfort.
mere stol
det må også være lettere at lave en flystol der drejer om sin egen akse
Re: mere stol
det må også være lettere at lave en flystol der drejer om sin egen akse
Det er meget væsentligt for et flysæde hvordan det kollapser ved hård landing/styrt. Her antager man at flyet lander på maven og at passageren sidder i sædet. Stellet skal nu fungere som crumple zone. Derfor er sæde og stellet fast.
Skulle hele sædet tippe bagover, så skulle det fastgøres på et roterende ophæng som ville være en dyrere og mere kompliceret del at få til at fungere optimalt ved styrt.
Til den generelle holdning her inde som vidst er "duh! det vidste vi godt", så er forskningens resultater og et kort sammendrag af en hovedkonklusion ikke det samme. Det er relevant at forstå ikke blot hvad der føles godt eller skidt, men også hvorfor det er sådan og præcis hvilke mekanismer der ligger bag.
Vi kan også alle mærke at vi bliver hurtigere kolde hvis det blæser i koldt vejr, og at vi ikke køles så meget når vi har meget tøj på, men uden forståelsen for mekanismerne bag; konvektion af det tynde lag af varm luft væk på vores overflade samt den øgede fordampning af fugt, så virker kun trial and error hvis vi vil videre.
Re: mere stol
det må også være lettere at lave en flystol der drejer om sin egen akse
ja ja det var en påstand, men to rør med den rette radius og fire glidere må kunne gøre det, påstår jeg så lige videre
Re: mere stol
TO rør og FIRE glidere?
Alt for avanceret og vanskeligt at fremstille i vore dage.
Klap nu lige flyet - øh, hesten -
Men...
Taget i betragtning af hvor meget vi alle sidder ned på elendige sæder af den ene eller anden art, er det da skræmmende at ingen har forsket i dette før....
Smukt at Christian Gammelgaard Olesens ser problemet og gør noget ved det.
Mindre benplads
Folk med lange ben har ikke de problemer, der sidder man fint i spænd mellem sæderne og glider ikke frem og tilbage.
Lang
Lange personager velplaceret kunne gøre et fly mere stabilt.
Lange H.C.Andersen fik af sin lærer i Slagelse denne: "Man kunne skære Dem midt over og gøre to hvalpe her ud af".
Flysæder
Jeg tror en stor del af årsagen er psykisk. Vi har ikke lyst til at side i et sæde så længe, med så lidt plads. Det bliver ikke bedre med ukendte mennesker inde for vores nærhedgrænse på ca 1m.
Personligt har jeg altid haft det bedst med sæderne i 747, nå nu skulle stoppes ind i sådan en cigar
( ps mere end 100000 miles)
Troels Halken
Abonnent
Re: Mindre benplads
Folk med lange ben har ikke de problemer, der sidder man fint i spænd mellem sæderne og glider ikke frem og tilbage.
Med 190cm er det ikke noget jeg kan genkende. Syntes at jeg sidder elendigt i et flysæde som er konstrueret til at sidderen i snit er 165-175.
Kunne Christian ikke gå sammen med en producent af flysæder, så vi kan få nogle som er bedre.
Vh Troels
langt mere end flysæder...
Hvis det som det påståes i artiklen bliver muligt at lave kørestole som forhindre siddesår er det intet mindre end en revolution. Decubitus (siddesår/liggesår) er stærkt plejekrævende, og ses ved næsten alle typer immobile patienter. Som artiklen også antyder er tilstanden i ubehandlet tilstand dødeligt, foruden at det stinker som ind i h******, hvilket naturligvis sænker livskvaliteten yderligere hos, i forvejen belastede, patienter. Hvis denne grundforskningsviden kunne danne grundlag for ikke bare nye kørestole og flysæder, men også nye generationer af passive hospitalssenge/puder til disse patienter, med anti-decubitus teknologi (som erstatning for de nuværende "aktive senge"), ville det kunne spare en masse sundhedspersonale i både kommuner og regioner. Kære ingeniørere vær venlig at komme igang med udviklingen/forskningen (potentialet er ENORMT).
Sæder der vikke kan lænes
Rejste til Paris med Air France på en Airbus 318 for ca. 3 uger siden. Her kan sæderne ikke lænes tilbage. Samtidigt er sæderyggen meget tynd. Det sidste giver nok et par ekstra rækker i flyet ;-).
Praktisk anvendelig viden
Jeg har formidlet at linket til denne artikel er kommet på det lokale plejehjems facebookside. De vil nu revurdere deres rutiner for kørestolsindstilling og sengeindstilling - på basis af denne ny viden.
Dette er et eksempel på at ing.dk + læsernes netværk hurtigt formidler ny forskning der nu anvendes i praksis.
-----------------emneskift---------------
Forresten, ville det mon ikke gøre en væsentlig forskel hvis man udstyrede kørestole med en slags lændesele, så brugeren ikke blev skubbet frem og tilbage i sædet ved accelration og nedbremsninger?
MVH
Jan - der heldigvis er godt gående :-)
Uklar forklaring
Jeg må indrømme at være forvirret.
"Når man glider ned i sædet, bliver muskelcellerne på den måde påvirket med et vrid, der betyder, at de til sidst dør."
giver for mig ikke mening sammen med det efterfølgende:
"Man kan sammenligne det med en vandfyldt ballon, forklarer Christian Gammelgaard Olesen.
Den har en konstant masse, men hvis man klemmer den, så udvider overfladen sig. Hvis man så bliver ved med at klemme den hårdt nok, så springer den, fordi ballonen strækker sig."
Så er det trækkraften i musklerne/hudens celler der er problemet eller er det sammentrykningen af cellerne der er problemet, som analogien antyder?
Den første fortolkning ville passe med diskussionen om at glide frem eller tilbage i et sæde, mens den anden forklaring først og fremmest handler om langvarigt trykpåvirkning - ligesom den "gamle" forklaring.
Kabinetryk
Har kabinetrykket ikke også noget at gøre med ubehaget? Mener at have læst at A380 har højere kabinetryk af komfortårsager.
flere siddepositioner
Jeg er af den mening af det absolut vigtigste for siddekomforten er at man har mulighed for at skifte stilling. Der findes ikke en stilling man kan sidde i 9 timer der er behagelig.
For mig betyder kabinetryk og de psykologiske indespærrings effekter nævnt her i tråden ikke det store, men jeg er også 195 cm med lange ben i forhold til min længde. For mig betyder især placeringen af foldebordet (skal jeg have skarpe metalstænger presset i mine knæ) og om de har valgt de nye helvedes plastikskalsæder, hvor der ikke en gang er de 5 mm skum til at fordele trykket over knæet.
Dernæst er det et problem at ryglænet er designet til en gns person i 60'erne. Det eneste sted min ryg rører sædet er derfor ved bagdelen og så igen hvor hovedstøtten går ind i mine skulderblade.
Tilsidst er der bredden af sæderne. Mine skuldre er gerne 5-10 cm udover begge sider af ryglænet. For ikke at genere min sidemand prøver jeg at få et gangsæde så jeg kan læne mig udover, men det betyder så at jeg skal sidde med skæv ryg hele vejen.
Så for mig er det absolut vigtigste om jeg kan få bare 5 cm mellem knæene og sædet foran så jeg kan flytte lidt på mig undervejs, og hvis du har 5 cm har du hermed mistet retten til at brokke dig. :)
mvh,
Christian, der har været med 7 fly indenfor den sidste uge og skal med 2 mere i aften, og som drømmer om genindførelsen af zeppelinere.
Kommentarer (17)