Forsker: Behov for ny trådløs platform til hjemmeelektronikken

Hvis elektronisk udstyr i hjemmet for alvor skal begynde at kommunikere med hinanden, bliver der behov for en helt ny åben infrastruktur, mener dansk forsker.

Af Torben R. Simonsen

Mens der allerede i dag er masser af trådløs kommunikation i hjemmet mellem forskellige elektroniske apparater, kan vi se frem til, at ikke kun betjeningen af apparaterne vil være trådløs - det vil den indbyrdes kommunikation mellem apparaterne også.

For at det kan lade sig gøre på en fornuftig måde, er der behov for en helt ny fælles infrastruktur for den trådløse kommunikation i det elektroniske hjem.

»Der er behov for, at vi får redt trådene ud så at sige. Får ordnet teknologierne på den samme platform, men også på en måde, så man kan anvende både nye og eksisterende teknologier,« siger Rune Torbensen, der netop har afleveret en ph.d.-afhandling med fokus på udfordringerne med at få det digitale hjem til at hænge sammen.

»Der findes allerede mange trådløse teknologier for home automation, men der er behov for en teknologisk platform, der kan samle de mange teknologier i et heterogent netværk,« forklarer Rune Torbensen.

Han understreger dog, at det efter hans opfattelse er afgørende, at der bliver tale om en åben platform, der bygger på åbne standarder og evt. open source.

»Hele pointen er, at det skal være nemt for virksomhederne at komme i gang med at udvikle trådløse produkter. Der er mange, der gerne vil, men de har ikke nødvendigvis kompetencerne i huset, og det kan være forholdsvist dyrt bare at komme i gang med nogle af de trådløse teknologier,« fortæller forskeren.

Ikke afhængig af én teknologi

Rune Torbensen har i flere år arbejdet tæt sammen med industrien om udvikling af trådløse løsninger, og har blandt andet derigennem fået inspiration til den trådløse platform, som understøtter det tilhørende koncept Pervasive Home Automation, hvor pervasive netop står for den populære term 'it i alting'.

»Min løsning henvender sig i høj grad til producenter af elektronisk udstyr. Med denne platform er de ikke afhængige af en bestemt teknologi til den trådløse kommunikation, men kan hurtigt komme i gang med en forholdsvis lille investering,« siger han.

Som konceptet ligger nu, arbejdes der ikke med en decideret hjemmeserver til håndtering af alle elementerne. Derimod er der tale om en tjeneste eller rollemodel, hvor en række controllere eller styrebokse er udstyret med den nødvendige logik til at styre enhederne, herunder også de XML-filer, der skal bruges til at oversætte beskederne til de sprog, som de forskellige enheder kan forstå.

IP-broer

Desuden skal hjemmet bestykkes med, hvad Rune Torbensen kalder IP-broer, der med den nødvendige radio- og antenneteknologi vil kommunikere med de elektroniske apparater. Disse enheder kan opfattes som en slags USB-hubs, hvor IP-kommunikationen kommer ind i den ene ende, og der via USB-moduler kommer trådløs kommunikation ud af den anden.

»Da de forskellige protokoller bliver mappet over til IP, behøver de enkelte enheder ikke køre IP. Man kan eksempelvis have en trådløs udendørs temperaturmåler, som kan leverer data til flere forskellige og uafhængige styrebokse på IP,« forklarer Rune Torbensen.

Hans tese er, at opbygges der tilstrækkeligt momentum omkring en åben trådløs platform, så vil det blandt andet give flere apparater at vælge imellem til at indgå i det intelligente hjem, der i dag hæmmes af, at man låser sig fast på en bestemt teknologi. Rune Torbensen erkender dog, at der skal noget markedsføringsarbejde til, før konceptet vil blive anvendt i industrien.

»Lige nu er jeg på udkig efter flere projekter, hvor jeg kan indsamle erfaringer. Jo bedre perspektiv, der kan komme på konceptet, des bedre. Nu har jeg kigget på en række bestemte anvendelsesområder, men det kan jo være, at andre områder vil have andre krav,« siger han.

Emner Trådløs teknologi Forbrugerelektronik

Se også

Læs også

Telenors 3G-net i Aalborg lukket under historisk sammenlægning
Kontaktløse betalingskort kan læses på mange meters afstand
Nets: Ja, trådløse betalingskort kan scannes med en smartphone

Kommentarer (14)

Emil Olsen

Fuldstændig enig i at det må være open source.
Kan lige forestille mig hvordan det ville blive med et eksempelvis Apple produkt til at styre opvaskeren.
Det kunne hurtig blive en dyr, mangelfuld og uddateret fornøjelse.

  • 0
  • 0
Carsten Kanstrup

Derimod er der tale om en tjeneste eller rollemodel, hvor en række controllere eller styrebokse er udstyret med den nødvendige logik til at styre enhederne, herunder også de XML-filer, der skal bruges til at oversætte beskederne til de sprog, som de forskellige enheder kan forstå.

Hold da op. XML filer, IP-broer, controllere og ekstremt komplicerede ZigBee Light Link profiler for bare at tænde en lampe. Mon Rune har overvejet, hvorfor IHC og tilsvarende systemer aldrig rigtig er slået an? Hvem har brug for at tænde komfuret med en smartphone, eller at køleskabet selv bestiller mad?

Skal man have en ny trådet eller trådløs standard, skal den være [b]meget[/b] simpel og samtidig sikker og så universelt anvendelig, at vi kun har brug for [b]én[/b] standard.

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg Abonnent

Linket herover er KUN til abstract.

Selve phd-afhandlingen publiceres vel også elektronisk ?

Hvem har et link ?

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg Abonnent

Kommentarer forudsætter læsning af afhandlingen.

Resumeets sidste linier virker fornuftige, men der er meget i ing.dk's artikel som ikke virker fornuftigt - hvilket antydes i flere kommentarer herover.

Jeg glæder mig til at læse phd-afhandlingen - måske viser den et skridt ud fradet herskende mørke.

  • 0
  • 0
Michael Coene

Jeg synes der burde være et navn for fænomenet hvor virksomheder insistere på hvert eneste gang at bruge lukkede og beskyttede protokoller, selv om historien viser igen og igen at kun de åbne protokoller har en Kinamands chance på langvarig succes. Compulsive Obsessive Patenting Syndrome? Anal Retentive Encryption Disorder? Bedre bud?

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Skal man have en ny trådet eller trådløs standard, skal den være meget simpel og samtidig sikker og så universelt anvendelig, at vi kun har brug for én standard.

Eller omvendt: Meget anvendt i forvejen. Hvad er der galt med WIFI og TCP/IP?

Er det overdrevent med en WIFI chip i en lampefatning? Måske. Men en chip er en chip og om den snakker ZegBee eller WIFI kan være det samme.

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg Abonnent

@Baldur Norddahl:
Der er et teknisk problem med flere trådløse protokoller - incl. dem du nævner: de bruger (brugte ?) for megen energi = afladet batteri i trådløse enheder (e.g. termometre).
Ganske vist kan du oplade en Wifi mobiltelefon dagligt / hver 2. dag, men det duer altså ikke for en regnmåler eller et termometer eller et trådløst lampetryk (batteritryk).
Og der er enheder som er forbundet som kan tage energi fra forbindelsen.

Som eksempel kan du se på Lk's IHC Wireless, hvor alle afbrydere / lysdæmpere er forbundet og får energi fra 230V nettet, medens alle kontakter (dem man betjener) har et batteri som skulle vare flere år.

Derfor er der opfundet et antal andre protokoller, herunder BlueTooth, som er lavenergiprotokoller. Jeg tror Zigbee og Z-wave høre til de protokoller.
Desuden er disse protokoller også indrettet til at lave et netværk (mesh), hvor naboer videretransmitterer.

Så uden at være ekspert, men dog vidende, så er der grunde til at nogle protokoller er egnede og andre ikke.

Men ja, det ville være lettere med een protokol (wifi) og een trådløs router i husstanden. Men hvis der aligevel skal lægges et "applikationslag" mellem de små, herlige enheder (afbrydere, lysdæmpere, termometre, osv) OG dette "applikationslag" bor i en specialiseret boks (Home Automation Server) - som også har wifi interface aht. remote betjening, så er det vel uden betydning ?
Bortset fra ægte fanatikere, som vil have een åben standard ?

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

En kontakt behøver ikke være online undtagen i det sekund hvor du trykker på den. Derfor kan den fungere i meget lang tid uanset protokol. Modtageren af signalet, lampen, har adgang til 230V nettet.

  • 0
  • 0
Michael Coene

En kontakt behøver ikke være online undtagen i det sekund hvor du trykker på den. Derfor kan den fungere i meget lang tid uanset protokol. Modtageren af signalet, lampen, har adgang til 230V nettet.

Ja, men den skal logge på, danse WPA, få tildelt et IP adresse osv. Det koster både tid og strøm. Men IBM har foreslået på et tidspunkt at bruge WIFI uden TCP/IP. På den måde kan man genbruge hardware, og køre på en laptop uden ekstra plug-in kort....

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Ja, men den skal logge på, danse WPA, få tildelt et IP adresse osv. Det koster både tid og strøm. Men IBM har foreslået på et tidspunkt at bruge WIFI *uden* TCP/IP. På den måde kan man genbruge hardware, og køre på en laptop uden ekstra plug-in kort....

Det er tilladt at huske state - for eksempel IP-adresse og WPA-akkreditiver. Desuden er det slet ikke et issue hvis dimsen kører IPv6. Da bruger den bare link-local adressen som er statisk.

Man skal netop IKKE forsøge sådan noget som at køre uden TCP/IP. Det er imod formålet med at genbruge eksisterende infrastruktur.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

@Baldur Norddahl: Som eksempel kan du se på Lk's IHC Wireless, hvor alle afbrydere / lysdæmpere er forbundet og får energi fra 230V nettet

Metote til strømforsyning af chippen bør ikke diktere protokollen.

K

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Widex A/S
Produktionskoordinator med flair for kvalitetsstyring - Otovation
Grundfos A/S
Softwareingeniør
Efsen Engineering A/S
Ingenør/Maskinmester til teknisk virksomhed
Vestas Wind Systems A/S
Produktionsingeniør
Sund & Bælt Holding A/S
Mekanisk driftsleder til A/S Storebælt
Banedanmark
Ingeniør
Crisplant A/S
Projektleder trainee
Flere job

Forsiden lige nu

Nogle af solcellebaronerne bliver reddet på målstregen

Miljøvenligt raketbrændstof mindre giftigt end koffein

Statsrevisorerne kritiserer ministeriers uddeling af klimamillioner

Kæmpe asteroide passerer tæt på Jorden

EU-ledere: Barbér støtten til fossile brændsler

Tyskland dropper købet af kæmpedrone

Læs Haldor Topsøes sidste interview med Ingeniøren

København: Nu skal vi have metro til Sydhavnen
Flere nyheder