I maj måned blev Europa ramt af den særligt aggressive colibakterie VTEC 0104, som indtil nu har kostet 50 mennesker livet og inficeret mere end 4100. Derfor har blandt andet Statens Serum Institut arbejdet hårdt på, at afdække hvad det var, der præcis skete.

I første omgang blev spanske agurker mistænkt for at være smittebæreren, senere bønnespire, og nu bukkehornsfrø fra Egypten. Forskningsleder, WHO Collaborating Centre for Reference and Research on Escherichia and Klebsiella, Ph.d Flemming Scheutz, kan ikke præcis sætte fingeren på, hvor bakterien kommer fra, udover at den stammer fra Nordafrika.

Flemming Scheutz forklarer, at bakterien har en ny kombination af faktorer, der gør den enormt farlig. Dels sidder den rigtig godt fast i tarmen og kan derfor opholde sig i tarmen meget længe. Med sig har bakterien også en bakterievirus, der er kommet fra en anden bakterie, som så har et gen med et giftstof, som hedder verotoxin. Og det er i dette toxin, som er i stand til at angribe nyrerne og visse nerveceller, hvilket kan resultere i nyresvigt, lammelser og død.

»Kombinationen af at VTEC kan sidde rigtig længe i tarmen og så producere det her giftstof, plus at den har optaget nogle gener, som gør den resistent over for en lang række antibiotika, det er det, der gør denne her virus værre, end noget vi har set før,« forklarer forskningslederen.

Nye trusler

Med det videnskabelige arbejde har forskerne kunnet afdække bakteriernes arvemasse og se, hvordan bakterier kan optage genetisk materiale fra andre bakterier og på den måde danne helt nye trusler. Den viden, som Statens Serum Institut og amerikanske kolleger har tilegnet sig, kan man bruge fremover til en bedre forebyggende indsats, forklarer Flemming Scheutz, som samtidig roser det internationale samarbejde.

»I den her situation har vi gjort det, at vi sammen med ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) har sendt alle kontrolmaterialer og bakterier til de andre EU-lande, så de får muligheden for at sætte de detektionsmetoder op, som er nødvendige. Så vi opgraderer simpelthen det internationale beredskab, hvis der skulle komme et nyt udbrud af den her bakterie eller andre beslægtede bakterier.«

Flemming Scheutz forklarer, at der kan være mange grunde til, at vi ser flere aggressive bakterier i vores fødevare de senere år. En grund kan være, at vi er bedre til at opdage dem. Men flere eksperter har også peget på den allestedsnærværende globale opvarmning, der i nogle regioner er skyld i kraftig tørke, så jordbrugerne bliver nødt til at bruge kloakvand til vanding.

I andre regioner kan kraftige regnskyl være med til at fragte bakterier fra dyr til afgrøderne. »Og så spiste vi altså ikke nær så mange sukkerærter fra Kenya eller bukkehornsfrø fra Ægypten for ti år siden,« fortæller Flemming Scheutz.

Flemming Scheutz understreger dog, at når man ser på, hvor mange grøntsager, vi spiser og har spist over de sidste 20 år, er der en meget lille risiko for at blive smittet fra grøntsager.