SpaceX
SpaceX' s kontrolrum ligner noget midlertidigt de har sat op i deres kantine..
Efter en lille uges tilkobling til rumstationen bliver den private Dragon-rumkapsel i dag frakoblet og skal efter planen vende hjem til Jorden og lande i Stillehavet ud for Californiens kyst sidst på eftermiddagen.
Dragon blev den første private rumkapsel til at blive tilkoblet rumstationen sidste fredag. Siden er den blevet tømt for 625 kilo udstyr og forsyninger.

Efterfølgende har de seks astronauter på rumstationen fyldt 660 kilo udstyr på kapslen, bl.a. dele fra brugte rumdragter, som skal hjem til Jorden.
Astronauterne vil benytte rumstationens robotarm torsdag til at frigøre Dragon fra sin tilkoblingsport på rumstationen kl. 12.10 dansk tid. Et minut senere vil Dragon affyre sine styreraketter og begynde at bevæge sig væk fra rumstationen.
Kl. 16.51 vil styreraketterne så foretage det endelige deorbit-burn, som sender kapslen ned i Jordens atmosfære og på vej hjem.
Cirka 45 minutter senere, omkring kl. 17.36, vil kapslens træk- og efterfølgende hovedfaldskærme blive foldet ud. Kapslen forventes at lande i Stillehavet cirka kl. 17.44 omkring 450 kilometer fra Californiens kyst.
Her vil et af SpaceX's tre ventende skibe samle kapslen op, inden den bliver sejlet tilbage til Californien. Herfra bliver den fløjet til SpaceX's facilitet i Texas, hvor den blive åbnet og pakket ud.
Nasas tv sender live fra 09.30 og det meste af eftermiddagen, dog med forskellige afbrydelser. Selve landingen på havet vil formodentlig ikke blive fanget på kamera.
Går hjemturen som den skal, kan SpaceX og Nasa erklære demonstrationsflyvningen for en succes og vejen er banet for SpaceXs 12 kommercielle flyvninger til rumstationen til en samlet pris af 9,6 milliarder kroner.
SpaceX' s kontrolrum ligner noget midlertidigt de har sat op i deres kantine..

Kommentarer (1)