FN: USA skal hælde mindre majs i tanken

Jyllands-Posten Tørke i USA får FN til at anbefale amerikanerne at producere mindre bioethanol.

Hver fjerde amerkanske mark er fyldt med majs til bioethanol, men den amerkanske tørke rammer fødevareproduktionen så hårdt, at FN vil have USA til at producere fødevarer fra flere majsmarker.

Tørken rammer den amerkanske fødevareproduktion så hårdt, at FN frygter en ny fødevarekrise hvis ikke USA nedsætter mængden af bioethanol i benzinen.

»På grund af tørken har vi bedt USA overveje at nedsætte andelen af bioethanol i benzinen,« siger direktør David Hallam fra FN's landbrugsorganisation FAO til Jyllands-Posten.

FN har ikke fået svar fra USA. Under den seneste fødevarekrise i 2008 nægtede USA at ændre på reglerne for andelen af bioethanol i benzinen.

USA har i dag en målsætning om, at 10 pct. af benzinen skal være bioethanol, og den branche har over de seneste ti år skabt 500.000 nye arbejdspladser i USA.

Den massive bioethanolproduktion betyder også, at et areal svarende til 5-6 pct. af verdens kornarealer er beplantet med majs for at imødekomme det store behov for bioethanol.

Læs hele historien i Morgenavisen Jyllands-Posten eller læs mere på jp.dk.

Emner Bioethanol

Kommentarer (1)

Bortset fra at man ikke beplanter arealer med majs, man sår majsen, så sker det jo i klimaets navn.
Et globalt forbud mod at benytte madvarer til klimaformål burde være højt på FNs dagsorden.
Etanol i benzinen har vist sig at være en rigtig dårlig ide, den burde have ventet til man havde udviklet teknologien så man alene brugte affaldsstoffer til etanolproduktion.

  • 0
  • 0