FLS taber 188 mio. kr. på hemmeligt forskningsprojekt
Årtiets dyreste forskningsprojekt har kostet den danske cement- og mineralspecialist FLS 188 millioner kroner. Det fortæller koncernchef Jørgen Huno Rasmussen til Ingeniøren efter gårsdagens præsentation af regnskabet for andet kvartal.
»Der er tale om en fremragende ide fra vores ingeniører, som vi har testet på vores testcenter, Dania, i Mariager. I testene havde det den tilsigtede og ønskede effekt, men da vi skulle opskalere det kraftigt og teste det hos en kunde, kunne vi ikke opnå tilfredsstillende resultater. Nu har vi testet det i flere kvartaler, og aftalen med kunden udløber, så vi måtte drage konsekvensen, stoppe testen og prioritere andre projekter,« siger han.
»Men det er risikoen ved den slags projekter. Vi har prøvet det en gang før i 1990'erne, hvor vi måtte afskrive et par hundrede mio. kr. på et projekt, der kørte skævt. Nu håber jeg bare, at jeg ikke kommer til at opleve det igen i dette årti.«
Hemmelig ide skal hjælpe mineral- og cementproducenter
Hvad teknologien præcist går ud på, vil Jørgen Huno Rasmussen ikke ud med af hensyn til konkurrenterne. FLS har tidligere offentliggjort fokusområderne for deres forsknings- og udviklingsafdelinger i Valby, Mariager, Indien og USA.
Inden for mineraler er det knusning, materialer og slid, mineraludvinding, separation af faste bestanddele og væsker, materialehåndtering og hydrometallurgisk behandling. Inden for cement-området er der fokus på erstatning af klinker-materiale i cementproduktionen, CO2 og energieffektivitet, udledning af skadelige gasarter, brændsler og forbrænding og knusning.
I og med at teknologien blev testet i Mariager, hvor FLS har omdannet sin gamle cementfabrik til et af verdens største testcentre for mineral- og cementteknologi kan man konkludere, at teknologien skal anvendes indenfor de områder. Nedskrivningen på 188 mio. kr bliver da også fordelt ligeligt mellem tre af koncernens fire forretningsområder: Cement, Non-Ferrous og Customer Services.
Halvandet års yderligere test kan redde projektet
Selv om FLS har afskrevet samtlige investerede midler i projektet, er Jørgen Huno Rasmussen overbevist om, at teknologien kan udvikles til et kommercielt produkt indenfor halvandet år.
»Når vi vælger at afskrive det fulde beløb, selv om vi har patenter på teknologien, og at jeg personligt tror, at vi kan få den til at virke, så er det fordi, at vi ellers skulle have haft en plan for, hvordan vi vil videreudvikle teknologien. Men det har vi ikke lige nu. Det her forskningsprojekt har været så stort, at vi har sat andre lige så store projekter på hold, og nu må vi prioritere dem i stedet.«
»Tavsheden afspejler, at FLS stadig arbejder videre med områderne og derfor ikke vil give deres konkurrenter en indsigt i, hvilken teknologi der er tale om,« vurderer senioraktieanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.
Sidste år investerede FLS 339 millioner kroner - svarende til 1,5 procent af omsætningen - i forskning og udvikling, og målsætningen er at komme op på 2 procent af omsætningen. I andet kvartal blev der alligevel kun investeret 1,4 procent af omsætningen.




Kommentarer (0)