Flere olietransporter har markant forøget risikoen for en større olieforurening i danske farvande.

Det viser en ny analyse af skibstrafikken i Østersøen og de indre danske farvande, som østersølandenes havmiljøorganisation, Helcom, har fået det rådgivende ingeniørfirma Cowi til at udføre.

I 2011 pløjede 11.589 tankskibe og 27.019 fragtskibe forbi Skagen, mens der nord for Bornholm passerede 9.470 tankskibe og 32.445 fragtskibe.

Områderne med størst risiko for olieudslip efter skibskollisioner befinder sig nord for Bornholm, i farvandet mellem Bornholm og Femern samt i Kattegat, hvor østersøtrafikken kobles sammen med trafikken til Gøteborg.

Meget trafik og kort til land

»Farvandene er kendetegnet ved, at der er meget trafik, ret kort til kysten og mange sensitive områder omkring skibsruterne,« siger civilingeniør og hydrauliker Carsten Jürgensen fra Cowi, som har udført den tre år lange, EU-finansierede undersøgelse.

»Risikoberegningen viser, at de danske myndigheder kan vente oliespild på 300 til 5.000 ton hvert 11. år i Øresund og Kattegat samt et oliespild i samme størrelse i Østersøen omkring Bornholm hvert 17. år,« tilføjer han.

Ulykker i den størrelsesorden er alvorlige. Sidst, det skete i den danske del af Østersøen, var i maj 2003, da containerskibet Gdynia i klart solskinsvejr, svag vind og god sigt buldrede ind i siden på den kinesiske bulk carrier Fu Shan Hai tre sømil nord for Hammer Odde. Det kinesiske skib sank, og 1.200 ton olie flød ind og ødelagde mange kilometer svensk kyststrækning.

Ud over at svine kysterne til er olieforurening i havmiljøet meget skadelig for dyrelivet, forklarer seniorforsker Pia Lassen fra Nationalt Center for Miljø og Energi, ved Aarhus Universitet:

»Olien laver mange skader. Den smører fuglene ind i olie, og når den opløses i vandet, er specielt de lettere komponenter meget toksiske for fiskeyngel. En del af den tungere olie synker ned og skader havbundens flora og fauna. Desuden indeholder meget olie PAH'er, der er genotoksiske og kan medføre mutationsskader.«

Helcoms ulykkesregistrering viser samtidig, at langt hovedparten af de hidtidige kollisioner er sket tæt ved kysten, hvor hurtig indsats er af vital betydning. Derfor anbefaler Helcom-analysen entydigt en udbygning af det radar- og tv-baserede sikkerhedssystem VTS (Vessel Traffic Service).

Lysregulering i hvert kryds

I Søfartsstyrelsen, der er VTS-myndighed, er specialkonsulent Carsten Jensen skeptisk:

»De anbefalinger, som Helcom kommer med, svarer til at sætte lysregulering op i ethvert kryds over hele landet. Det øger selvfølgelig sikkerheden, men giver ikke økonomisk mening.«

Det afviser Carsten Jürgensen:

»Vi har sammenlignet effekten af trafikseparering, VTS og f.eks. nye opsamlingsskibe, som nærmest ingen effekt har, fordi man ikke kan nå ud at samle olien op, før den rammer kysten. Og så sammenligner vi priser. Et udbygget VTS-system er mest kosteffektivt,« siger han.

Carsten Jürgensen gør opmærksom på, at han ikke afviser Søfartsstyrelsens udsagn, men at han blot præciserer, hvad Brisk-projektet går ud på*. red.*