Flere stressede ingeniører efter strukturreformen

De omorganiseringer, rationaliseringer og effektiviseringer, som var en konsekvens af den nu fem år gamle reform i det offentlige, har været hårde ved det psykiske arbejdsmiljø, rapporterer IDAs tillidsrepræsentanter.

Antallet af ingeniører, der går ned med stress, er steget siden strukturreformen for fem år siden, hvor amterne blev erstattet med fem regioner, og en række kommuner lagt sammen. Sådan lyder den samstemmende vurdering fra formanden for IDA Offentlig, Thomas Damkjær Petersen, og civilingeniør, ph.d. Bjarne Toftegård, direktør i Forebyg stress. Også selv om der ikke findes tal, som kan dokumentere udviklingen.

De er derfor ikke i tvivl om, at Jørn K. Pedersen, civilingeniør i Region Syddanmark, giver et retvisende signalement af situationen, når han i denne artikel på ing.dk fortæller, at han i dag kan sætte navn på seks- syv personer på sin cirka 100 mand store arbejdsplads, som er gået ned med stress, mens han ikke husker et eneste stresstilfælde, da han arbejde i Grundvandsafdelingen hos Sønderjyllands Amt.

Bjarne Toftegård mener ikke, at Jørn K. Pedersens oplevelse er enestående:

»Min fornemmelse er, at det ikke var så stressende at være i det offentlige før, og jeg tror, at ingeniører alle steder har oplevet kolleger, der har været alvorligt stressede,« siger civilingeniør Bjarne Toftegård, som har arbejdet med stressforebyggelse i det offentlige, primært i stat og kommune.

»Det er på ingen måde tilfældigt. Du kunne udvælge hvilke ingeniører i det offentlige, du ville, og de ville give det samme svar. Min fornemmelse er, at det ikke var så stressende at være i det offentlige før, og jeg tror, at ingeniører alle steder har oplevet kolleger, der har været alvorligt stressede,« siger Bjarne Toftegård, som har arbejdet med stressforebyggelse i det offentlige, primært i stat og kommune.

IDA: Klart flere stresstilfælde

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA Offentlig, der organiserer ingeniører i kommuner, regioner og i staten, tvivler heller ikke på, at der er sket en stigning i antallet af ingeniører, der bliver ramt af stress i løbet af de seneste år. Og skønt IDA ikke har nogen opgørelse over udviklingen, sætter Thomas Damkjær Petersen sin lid til de meldinger, som tillidsrepræsentanterne på de offentlige arbejdsplads kommer med.

»Vi oplever klart flere, der er gået ned med stress, og der er ikke tvivl om, at den væsentligste opgave på arbejdsmiljøområdet er psykisk stress. Arbejdsbelastning og arbejdstilrettelæggelse er derfor noget, vi har fokus på i IDA Offentlig,« siger han.

Preben Meier Pedersen, chefkonsulent i KL med speciale i arbejdsmiljø, er enig i, at der er sket mange ændringer i forbindelse med reformen, men peger på, at billedet ikke er entydigt:

»Det er et meget komplekst billede, og det er klart, at nogle vil sige 'yes' og se muligheder, mens andre vil se det som en trussel, når der sker forandringer. Derfor er det noget, man må tale om for at finde ud af, hvad man skal gøre, for at det lykkes. For eksempel har mange peget på det positive i, at man har fået et bredere fagligt miljø med flere kolleger. Så det er svært at sige noget meget håndfast om virkningerne af reformen,« siger han.

Længere mellem leder og medarbejder

Thomas Damkjær Petersen erkender, at Strukturreformen ikke bærer skylden alene. Han er dog ikke i tvivl om hovedårsagen til det stigende antal stresstilfælde:

»Man skal være hurtig, deadlines er korte, og trods nedskæringer, rationalisering og effektivisering har man en forventning om at opretholde et højt serviceniveau på alle områder, og dér er det meget individuelt, hvad man kan magte, siger Thomas Damkjær Petersen.

Bjarne Toftegård tilføjer, at den voldsomme forandring som strukturreformen satte i gang, bærer en stor del af ansvaret for, at medarbejderne er blevet mere stressede, fordi ændringer i sig selv giver stress - i hvert fald i en periode - lige som de mange fusioner, der var nødvendige, kan skabe et dårligere psykisk arbejdsmiljø.

Endelig spiller det en rolle, at der er kommet større enheder, som i mange tilfælde betyder, at der er blevet længere fra ledelsen til de medarbejdere, der udfører arbejdet:

»Når ledelsen enten kommer for langt væk eller går hen og bliver for ambitiøs, kan selv en mindre beslutning i ledelsen giver store påvirkninger ned i organisationen. For eksempel er det nemt for ledelsen at beslutte at indføre et nyt it-system, men implementeringen kan være meget krævende og besværlig for medarbejderne,« siger Bjarne Toftegård.

Han understreger, at ledelsens beslutning kan være fornuftig og tilmed nødvendig, men at konsekvenser ofte kan være så voldsomme for medarbejderne, at det kan lægge kimen til stress:

»Konsekvensen af et nyt system kan være, at folk ikke kan udføre deres opgaver godt nok. Det fører til frustration, og i det lange løb vil de udvikle stress, fordi de gerne vil give den samme service, men ikke har mulighed for det,« siger Bjarne Toftegård.

Lad lederes bonus afhænge af arbejdsmiljøet

Han råder til bedre forventningsafstemning mellem ingeniører og ledere, hvis stress skal tages i opløbet:

»Det er vigtigt at afstemme forventninger. Mellemlederne er nødt til at melde op i systemet, hvad der ikke fungerer, så aben ikke havner på medarbejderens skulder. Og i yderste konsekvens kan meldingen op i systemet være, at man ikke er i stand til at opfylde lovens krav om f.eks. sagsbehandlingstid. Gør mellemlederen ikke det, kan problemet ikke løses,« siger Bjarne Toftegård.

Han opfordrer til, at ledere i det offentlige i langt højere grad bliver målt og belønnet på deres evne til at skabe et sundt arbejdsmiljø og undgå stress blandt medarbejderne:

»Hvis deres bonus var afhængig af, hvor lidt stress der er i deres afdeling, ville lederne i toppen også blive straffet, hvis der er dårligt arbejdsmiljø inden for deres ansvarsområde. Det var bare at tage beslutningen, når det er inden for det offentlige,« siger Bjarne Toftegård, som mener, at netop et fokus på stress fra topledelsens side vil forplante sig i hele organisationen.

Skal forebygges på den enkelte arbejdsplads

Formanden for IDA Offentlig, Thomas Damkjær Petersen, mener også, at det voksende antal stresstilfælde bedst bremses ved at tale om dårligt psykisk arbejdsmiljø og ved at gøre det legitimt at sige fra, hvis man føler, at arbejdet er ved at vokse én over hovedet. Derudover skal stress på dagsordenen i de offentlige arbejdspladsers samarbejdsudvalg:

»Der skal være en stresspolitik, så man har nogle værktøjer, hvor man snakker om det mellem chef og medarbejdere, gerne på tidspunkter hvor ingen føler, at det er presserende. I gamle dage var alkohol et tabu, men i dag kan man ikke forestille sig, at man ikke tager fat i det,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Preben Meier Pedersen fra KL mener også, at dialog er vejen frem, og at problemerne skal løses på de enkelte arbejdspladser. Han peger på, at kommunerne siden overenskomsten i 2005 har været forpligtet til at arbejde med arbejdsbetinget stress, og at det fra KL's side er blevet fulgt op med informationsmateriale, for eksempel en håndbog om stresshåndtering.

»Stress er noget, der skal forebygges og tages op på den enkelte arbejdsplads i forbindelse med sygefraværssamtaler,« siger Preben Meier Pedersen.

Ifølge Bjarne Toftegård kan det være en opgave, der også skal bruges kræfter på de kommende år - ikke kun på grund af strukturreformen:

»Der er ingen grund til at tro at det bliver anderledes de næste fem år; dels på grund af den økonomiske krise, som betyder besparelser i den offentlige sektor, dels som en konsekvens af den koncerntankegang, der præger de store offentlige enheder og så betyder løbende organisationsændringer - ikke mindst i i krisetider,« forudser Bjarne Toftegård.

Kommentarer (0)