Den danske universitetsverden kommer til at opleve langt flere tilfælde af forskerflugt, som det netop er sket på DTU med sagen om de 26 forskere, der forlader DTU Management Engineering til fordel for et nyt center på Aalborg Universitet.

Det vurderer Claus Emmeche, lektor i videnskabsteori, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet.

Han mener, at den stigende mobilitet blandt forskere hænger sammen med den markedsgørelse af universiteterne, der er sket siden daværende forskningsminister Helge Sander lancerede handlingsplanen 'Nye veje mellem forskning og erhvervsliv - fra tanke til faktura' i 2003.

Ambitionen var mere erhvervsrettet forskning og professionel universitetsledelse frem for en ledelse valgt af medarbejdere.

»Ledelsen har i dag langt større indflydelse på forskningsstrategier end tidligere, og det betyder, at de forskere, der er uenige i ledernes målsætning, i højere grad end tidligere vil søge derhen, hvor de finder grobund for deres forskning,« siger Claus Emmeche.

Taxametersystem sænker niveauet

I den aktuelle sag handler den faglige strid ifølge Claus Emmeche om, hvilke kompetencer en ingeniør skal have i det 21. århundrede.

»Lidt firkantet kan man sige, at DTU står for et klassisk ingeniør-ideal med fokus på det naturvidenskabelige og tekniske, mens AAU står for et udvidet ingeniør-ideal, der har en bredere tværfaglig kompetenceprofil,« forklarer Claus Emmeche.

Han peger desuden på, at taxametersystemet også har indflydelse på konkurrencen mellem universiteterne. Når universiteterne bliver betalt for hver studerende, der gennemfører sine studier, skaber det incitament til at sammensætte uddannelser, der er lette at gennemføre, men som ikke altid lever op til undervisernes faglige ambitioner, og det øger risikoen for, at underviserne smutter.

»Taxametersystemet frister ledelsen til at få så mange studerende igennem som muligt i stedet for at se på, om dem, der består, rent faktisk har lært noget. Og jeg er ikke den første, der har sagt, at det kan sænke niveauet, når man ikke kan tillade sig at sætte barren højt, fordi det koster kroner og øre,« siger Claus Emmeche.

IDA: Til gavn for de studerende

Frygten for et lavere fagligt niveau deles ikke af Flemming Krogh, formand for IDAs Uddannelsesudvalg. Han mener ikke, at de faglige miljøer er truet af markedsgørelsen.

»Nej, jeg synes, det er fint, at markedsmekanismerne virker, så forskellige aktører kan markere sig med hver deres profil. Det er til gavn for de studerende, som får mulighed for at vælge mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, og på sigt betyder den bredde, at vi får uddannet kandidater med forskellige faglige profiler til glæde for erhvervslivet,« mener Flemming Krogh.

Han ser det som naturligt, at AAU og DTU bevæger sig i hver sin retning:

»Når institutionerne skal markedsføre sig for at tiltrække de studerende, opfatter jeg det som helt legitimt, at hver organisation afgrænser deres eget område, så længe det samlede marked er bredt og kvalificeret. Hvorvidt de enkelte institutionerne har ramt rigtigt med deres profiler, vil tiden vise, når vi om nogle år kan se beskæftigelsesfrekvensen for de forskellige grupper,« forklarer Flemming Krogh.

Nyt jobmarked for de bedste

Kristian Kreiner, professor, Institut for organisation på CBS, peger på, at forskermobiliteten også skal ses i sammenhæng med den bevillingsstruktur, der er blevet den dominerende i Danmark over de senere år. Forskerne skal finansiere en stadigt større del af deres forskning gennem eksterne bevillinger og får derved også mulighed for at gøre sig økonomisk interessante for andre universiteter og finde et andet sted at slå sig ned, hvis de ønsker det.

»Tendensen ses allerede i USA og Storbritannien, hvor universiteterne bliver målt benhårdt i forhold til bevillinger og det har skabt et jobmarked for 'high performere'. Det samme vil ske i Danmark i form af øget mobilitet mellem universiteterne. Ikke mindst fordi det politiske system ønsker mere konkurrence mellem institutionerne,« forklarer Kristian Kreiner, men han understreger dog, at det foreløbig er sjældent, at en hel forskergruppe forlader et universitet på samme tid.