Spørgsmålet
..Er vel om der bliver nok arbejdspladser til dem? Jeg kan være lidt bekymret for at det politiske mål om at øge optaget vil resultere i massearbejdsløshed
Flere får nej til ingeniørstudium
Til trods for, at ingeniørerne på sigt bliver en mangelvare, har flere ingeniørretninger netop givet afslag til en større andel af de aspirerende ingeniørstuderende.
Især på produktionsuddannelserne har der siden 2007 været en forøget afslagsrate, viser nøgletal fra IDA.
Ganske vist er der optaget flere på produktionsingeniøruddannelserne, end der blev for fem år siden. Men til gengæld optog man i 2007 godt 95 procent af de dengang 168 ansøgere på landsplan til produktionsretningerne, mens der i år kun er blevet optaget 78 procent af 260 ansøgere.
DTU er den største aftager af studerende, der ønsker at gå produktionsvejen, og derfor er det også der, mange oplever afslag. Her er der i år optaget 75 ud af 139 ansøgere med produktions- og konstruktionsretningen som deres førsteprioritet.
Det skaber frustration i Dansk Industri:
»Allerførst er vi glade for de mange optagede studerende. Når det så er sagt, er det ærgerligt med så mange afviste på de uddannelsesretninger, der er efterspurgt af erhvervslivet. Med prognoser, der spår mangel på ingeniører i fremtiden, er det ærgerligt, at der bliver afvist studerende på grund af utilstrækkelig kapacitet. Vi har i mange år efterlyst en kapacitetsudvidelse. Det er vigtigt, at det sker over hele landet,« siger Sarah Gade Hansen, chefkonsulent i Dansk Industri.
Sarah Gade Hansen understreger dog også vigtigheden i, at der skal kunne gives afslag til ansøgere, der ikke er kvalificerede.
»Der skal også være plads til enkelte afvisninger for at udvikle mere eliteprægede linjer. Men samtidig skal der være alternative ingeniøruddannelsestilbud i samme geografiske område - ellers vil afviste ingeniørstuderende søge andre typer af uddannelser.
Som man kan se i den voksende afslagsprocent, er interessen for uddannelsen nemlig vokset støt de seneste år. Det siger dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU Martin Vigild.
»Udvidelsen er en reaktion på, at der er pres på uddannelsen. Vi ser en tendens, hvor de klassiske ingeniørretninger, såsom produktionsingeniør, er populære, mens det også er eftertragtet at blive bygnings- og elektroingeniør. Derfor har vi nu kigget på vores uddannelsestilbud, hvoraf nogle er udvidet for at kunne imødekomme efterspørgslen,« siger Martin Vigild.
Selv med udvidelsen har godt og vel 50 personer fået et afslag. Når man ikke udvider med mere end 15, så er der en god forklaring:
»Vi vil måske gerne udvide til mere end 75 pladser. Men det skal også hænge sammen. Det er en praktisk og en eksperimentel uddannelse, som er dimensioneret med undervisere og faciliteter, så der kan man ikke bare optage 30 eller 45 studerende ekstra fra det ene år til det andet.«
Stadig ledige studiepladser
Tendensen til flere afslag er den samme i andre retninger af landets ingeniøruddannelser. For maskiningeniøruddannelsen er den relative optagelsesprocent faldet fra 98 til 91 på fem år. Næsten samme tal gør sig gældende, hvis man ser på bygning og anlæg. Her faldt optagelsen fra 97 til 91 procent.
Ifølge Martin Vigild er flere afslag en problematik, man forholder sig til. Men man vil ikke anerkende det problematiske forhold mellem afslag af studiesøgende og en branche, der savner arbejdskraft, og Martin Vigild peger på, at der er flere nyuddannede, der står uden arbejde. Ifølge Akademikernes Centralorganisations tal fra juni stod 400 nyuddannede ingeniører uden arbejde et år efter endt uddannelse.
»Vi har en dimittendledighed at tage hensyn til. Vi øger antallet af studiepladser for at øge antallet af færdiguddannede ingeniører. Men vi er også opmærksomme på ikke at uddanne så voldsomt, at det får uheldige konsekvenser for nyuddannede dimittender. Det er vigtigt ikke at overproducere,« siger Martin Vigild.
Endelig har man gjort udbuddet af uddannelser større. I år udbyder DTU f.eks. en helt ny uddannelse - nemlig Geofysik og Rumuddannelsen. Med udvidelser af eksisterende studier har DTU således skabt 140 nye studiepladser de seneste to år.
Optag af studerende forøget med 51 procent
Grafen viser den øgede optag af studerende på ingeniørstudierne siden 2007. Tallene er gennemsnit for hele landet. Kun en enkelt retning har ikke oplevet øget tilvækst, mens tre retninger har modtaget over dobbelt så mange studerende på blot fem år. (Grafik: Marci Papineau Gottlieb - Kilde: IDA)
Kommentarer (1)