Når man har kendskab til hvor svært det er at få ens læge til at anerkende at man lider af psykiske problemer og sende en videre i systemet, ja så undrer det ikke nogen, og da slet ikke nu hvor man presser syge mennesker til at arbejde fuldtid, fordi andet har de ikke råd til, sådan som man beskærer flexordninger mm.

alle der har været udsat for stres, eller været tæt på at få stres, kender til symptomerne, med svigtende hukommelse. Simple hverdags ting der burde ligge på rygraden kan lige pludselig glemmes.
Jeg arbejder selv i en virksomhed der er ledet af personer der ikke forstår eller er interesseret i den tekniske afdelings udfordringer. Min kontrakt udløber heldigvis på næste fredag og jeg glæder mig.
For 3 mdr siden fyrede man sekretæren og en tekniker, uden at have en plan for hvordan disse opgaver nu skulle løses. Det blev så mig der kom til at stå med det ansvar, da det har direkte indflydelse på hvor godt jeg kan udføre mit arbejde. Teknik er selvfølgelig det jeg er bedst til, men er blevet overhældt med administrative opgaver. Jeg er desværre en loyal og ansvarsfuld person (på trods af at jeg ikke har nogen fremtid i firmaet), så jeg har sat mig ind i de systemer. Der er selvfølgelig ikke plads til det hele i hovedet. Jeg har lovet mig selv at denne gang skal jeg ikke tage det nært. Det skal ikke gå ud over mig.
De forrige gange jeg har været ansat i firmaet, har jeg som tiden gik, oplevet søvnproblemer, og små hukommelses glip, sågar på vej til arbejde i bil oplevet, "hvad skete der lige her". Simpelthen været væk et kort sekund eller været tæt på at lave en fejl.

Men ikke den her gang. Løsningen har været at cykle på arbejde. De 2 gange en time om dagen har faktisk været højdepunktet på dagen. Det eneste udover løn udbetalingen jeg har glædet mig til.
Jeg har grundet de nye administrative byrder ikke kunne vider udvikle min tekniske viden, det som jeg syntes var spændende ved arbejdet.
Jeg er tværtimod begyndt at afvikle min tekniske viden, først ubevidst men nu helt bevidst. Hvis der er noget der skal ud og glemmes så er det det.
Det er blevet vigtigere for mig at huske at tage tomater med til frokost.

Vi er nu 3 teknikere. På næste fredag er de 2. Den nye programmør ansat for 6 mdr siden...hans øjne er allerede slukkede og har søvn problemer, han er tæt på at brænde sammen. Den anden tekniker/programmør stopper så snart han har fået et nyt job. Så ringer de nok til mig. Og denne gang skal det koste dem dyrt. Jeg har været alt for flink.

Det allermest stressende er den ekstreme idioti fra ledelsen og moder firmaets side. Det er det man raser over.

Så kuren på stres er at begynde at cykle og udvikle en "rend mig i røven indstilling".

Så ringer de nok til mig. Og denne gang skal det koste dem dyrt. Jeg har været alt for flink.

Det lyder ikke til, at jobbet er nogen som helst løn værd, så jeg ville nok holde mig væk permanent, hvis du har valget.

[quote]Så ringer de nok til mig. Og denne gang skal det koste dem dyrt. Jeg har været alt for flink.

Det lyder ikke til, at jobbet er nogen som helst løn værd, så jeg ville nok holde mig væk permanent, hvis du har valget.[/quote]

Jeg har ikke været heldig med mine job ansøgninger de sidste 3½ år, så jeg har ikke så meget valg. Om 2-3 mdr er det hele glemt, og jeg tager sikkert en tørn mere, hvis ikke jeg har fundet andet.
50 årig service tekniker...det klinger ikke så godt i HR afdelingen. Men skidt pyt, jeg nåede at arbejde i et år, så jeg har optjent en ny dagpenge periode, og er ikke en af dem der skal på bistand til nytår.

Jeg skrev kuren mod stress er at begynde at cykle.....
Det var forkert. Der skulle stå begyndende stress. Går man ned med stress forvandledes man til en grønsag....midlertidigt for de fleste heldigvis.
Men har man oplevet de mennesker er det ikke overraskende at dele af hjernen er svitset af, simpelthen som en overlevelses mekanisme.