Anything out there???
Tak skal du ha` for et nys. Det må være p.g.a. kulden.
For blot nogle få år siden fandtes der en støvskive pakket med gas og støv omkring stjernen TYC-8241-2652-1. Denne skive var et ideelt arnested for nye planeter, men ved nye observationer, hvor man skulle begynde at lede efter planeter, var støvskiven pludselig forsvundet. Det svarer til, at en mængde støv, der kunne fylde hele det indre solsystem, er forsvundet.
Den nye opdagelse af gjort af astronomen Carl Melis fra University of Californien i San Diego.
Stjernen TYC-8241-2652-1 befinder sig 456 lysår borte i stjernebilledet Kentauren. Med sine kun 10 millioner år er den en yngre version af vores sol, der er 4,5 milliarder år gammel.

Støvskiven omkring stjernen blev opdaget i 1983 og har været forholdsvis konstant i de sidste 25 år. Støvet i kredsløb om stjernen opsluger dele af dens energi og udsender infrarødt lys. Efterhånden som den infrarøde glød vokser og aftager, kan man anslå, hvor meget materiale der findes i kredsløb om stjernen. Astronomerne anslår, at støvkorn i et antal svarende til alle sandkorn på Jordens strande kredsede omkring stjernen.
I 2009 ændrede tingene sig. Observationer med Gemini South teleskopet i Chile viste, at den infrarøde stråling var faldet til næsten det halve. Efterfølgende undersøgelser de seneste år har bekræftet, at det meste af støvet omkring stjernen er forsvundet og den infrarøde stråling er faldet med en faktor 30.
En så pludselig ændring er helt usædvanlig, når man ser på den millioner af år lange tidsskala, som de fleste andre astronomiske begivenheder foregår i.
Normalt varierer mængden af støv omkring en stjerne i løbet af dens levetid. Efter at stjernen er dannet, kan der skabes unge planeter ud fra støvskiven. I den efterfølgende tidlige periode, foregår der ofte voldsomme ting, hvor meget af støvet bliver fejet op af de tidlige planeter eller store klumper af støv, som så også efterfølgende støder sammen og igen skaber mere og mere støv.
Astronomerne mente, at støvskiven omkring TYC-8241-2652-1 netop befandt sig i denne tidlige periode. Derfor er den en stor overraskelse, at den pludselig er forsvundet.
Umiddelbart har astronomerne to mulige forklaringer: Enten er støvet faldet ind mod stjernen, hvor det er blevet opslugt, eller også er der sket et eksplosivt sammenstød, som har blæst det meste af støvet helt ud af stjernesystemet.
Den sidste teori vil dog normalt kræve en meget længere periode end de to år man har observeret. Men heller ikke den første teori stemmer helt overens med observationerne.
De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.
Tak skal du ha` for et nys. Det må være p.g.a. kulden.
Astronomerne anslår, at støvkorn i et antal svarende til alle sandkorn på Jordens strande kredsede omkring stjernen.
Det var sgutte meget støv - i astronomisk målestok, altså. Især når man påtænker at:
Efter at stjernen er dannet, kan der skabes unge planeter ud fra støvskiven
Hvis der ikke er mere støv end "der er sand på alle jordens strande" er det vel ikke ligefrem kæmpeplaneter der kan dannes af den mængde stof...?
[i et antal svarende til alle sandkorn]
Der står antal, ikke mængde.
Spørgsmålet går egentlig bare på at når man ikke længere observerer IR, kan det vel lige så godt være en afkøling i stedet for støvet er 'forsvundet'.
Findes der [b]billeder[/b] i stedet for alle disse 'kunstneriske udtryk'?
[i et antal svarende til alle sandkorn] Der står antal, ikke mængde.
Hvad er størrelsen/massen på et "støvkorn" i astronomisk forstand?
[quote][i et antal svarende til alle sandkorn] Der står antal, ikke mængde.
Hvad er størrelsen/massen på et "støvkorn" i astronomisk forstand?[/quote]
Jeg har ikke lige et link til en eksakt defintion, men har læst meget materiale gennem årene.
Jeg mener, at når astronomerne taler om 'støv' så kan det være helt op til asteroidestørrelse.
Det skal ikke sammenlignes med det 'støv' vi finder i hjemmet.
Men mon ikke det er journalistiske 'fortolkninger'?
http://www.thebunsenburner.com/news/astron...
skriver intet om 'støv'(antal), men:
The study, presented in the journal Nature, reports that “The star seems to have gone from hosting substantial quantities of dusty ejecta, in a region analogous to where the rocky planets orbit in the Solar System, to retaining at most a meagre amount of cooler dust.”
[quote][i et antal svarende til alle sandkorn] Der står antal, ikke mængde.
Hvad er størrelsen/massen på et "støvkorn" i astronomisk forstand?[/quote]
"Cosmic dust is dust grains and agreggates of dust grains. These
particles are irregularly-shaped with porosity ranging from fluffy to
compact. The composition, size, and other properties depends on where
the dust is found. General diffuse interstellar medium dust should be
distinguished from dust grains in dense clouds, which should be
distinguished from planetary rings dust, which should be distinguished
from circumstellar dust etc. For example, grains in dense clouds have
acquired a mantle of ice and the average dimensions are larger than
those dust particles in the diffuse interstellar medium.
Interplanetary dust particles (IDPs) are generally larger still."
Måske astronomerne skulle have været mere præcise, og nævnt at det var den infrarøde stråling som var droppet. I stedet for først at tro strålingen kom fra støv, og dernæst fortsætte med støvet når strålingen dropper.
Det kunne da være korrekt, men hvilke indicier har de på støvet i de første målinger, og kunne det blot være kølet af.
Måske astronomerne skulle have været mere præcise, og nævnt at det var den infrarøde stråling som var droppet.
Det gør de også i den artikel jeg nævnte:
but something surprising happened in 2009: The infrared emission dropped by nearly two-thirds.
Så det er åbenbart observeret at IR-strålingen er 'forsvundet', men deraf kan man vel ikke konkludere at 'støvet' er 'forsvundet'.
Dog kan der være tale om at 'støvet' er opslugt af stjernen, eller opvarmet så meget så emissionen går op i et højere spektrum.

Kommentarer (10)