Findes Kraken i virkeligheden?

Af Julie Maria Callesen 29. okt 2011 kl. 09.00

Julie Carstensen spørger:

»Man støder tit på kæmpeblæksprutter i film og bøger, men hvad ved man egentlig om dem? Hvor store kan de blive, hvor bor de, hvor mange er der? Og kan de trække en båd ned under vandet eller er det ren fantasi?«

Inger Winkelmann, cand.scient., biologi, Center for GeoGenetik, Danmarks Naturhistoriske Museum, svarer:

Kraken, som vi kender den fra de gamle fortællinger. Tegnet af Pierre Dénys de Montfort i 1801.

Et kadaver af en kæmpeblæksprutte, som er fanget af en dybhavstrawler ud for Australiens sydkyst og derefter lagt på havnekajen i Melbourne, før den transporteres til Museum of Victoria.

En af verdens førende blæksprutte-forskere, amerikaneren Clyde F.E. Roper, har lagt sig på bordet ved siden af en kæmpeblæksprutte for at illustrere størrelselsforholdet.

Den japanske blæksprutteforsker professor Tsunemi Kubodera i gang med obduktionen af en stor hunkæmpeblæksprutte i sit laboratorium. Han var både den første i verden til at fotografere en levende kæmpeblæksprutte i det fri (2004) og den første til at fange én (2006).

Her ses et europæisk eksemplar, som er skyllet op på en strand i det nordlige Spanien, et område hvor de relativt ofte findes.

Lystfiskere fra Californien viser deres fangst af Humboldt-blæksprutter frem. Det ses her, at de er betydeligt mindre end kæmpeblæksprutter, men de lever i store grupper og findes, i modsætning til kæmpeblæksprutten, også oppe ved havoverfladen.

»Kæmpeblæksprutten, eller Architeuthis dux, som dens latinske navn lyder, har rigtigt nok givet ophav til mange myter og skrækhistorier. Igennem mange århundreder kendte man kun til dem gennem fortællinger om uhyggelige havmonstre, som f.eks. det norske fabeldyr Kraken, men da et eksemplar skyllede i land på den danske kyst, blev resterne af kadaveret sendt til zoologen Japetus Steenstrup ved Københavns Universitet, og herefter kunne han i 1857 offentliggøre opdagelsen af kæmpeblæksprutten.

De lever i dybhavet, helt ned til 1.200 meter og muligvis endnu dybere, og er derfor temmelig vanskelige at studere, men man har på trods af dette en smule viden om dem. Denne viden stammer mest fra studier af døde dyr fundet på havoverfladen og fanget i fiskeres dybhavstrawl.

De bliver, som navnet jo antyder, meget store. Hannerne kan nå op til 10 m og hunnerne helt op til 15m i total kropslængde som fuldvoksne. Dette inkluderer de to lange tentakler, der bruges til at fange byttedyr. Man ved ikke med sikkerhed, hvor gammel en kæmpeblæksprutte kan blive, så hvor hurtigt, de vokser for at nå denne imponerende størrelse, er endnu uvist.

Man finder dem i alle verdenshavene, mest langs med kontinenterne i områder med stor primærproduktion; altså steder med masser af andre dyr, som de kan æde. Der findes ikke noget troværdigt estimat for, hvor stor den globale bestand af kæmpeblæksprutter er, men sjældne lader de altså ikke til at være.

De er glubske rovdyr og spiser stort set alle dyr, der er mindre end dem selv. Man kan også se på deres maveindhold at de ofte spiser andre kæmpeblæksprutter; de er altså kannibaler.

Historierne om, at de kan sænke skibe, som man ser det i film og bøger, holder ikke vand. De er højt specialiserede til at leve i dybhavet og kommer kun op til de øverste vandlag, når de er syge eller på anden måde skadede og døden nær, så med mindre man dykker ned til en kilometers dybde, behøver man ikke frygte Architeuthis vrede.

Der findes dog andre imponerende blækspruttearter, som man måske skulle tage sig i agt for, f.eks. Humboldt blæksprutten Dosidicus gigas. Disse blæksprutter findes i stort antal langs med Mexico og USA's vestkyst, og selvom de bliver noget mindre (op til 1,5 m), så er de kendt for at jage i store grupper og for at være meget aggressive. Der findes flere rapporter om, at de har angrebet både dykkere og fiskere.

Er man interesseret i at læse mere on kæmpeblæksprutter, så kommer der en artikel om dem i næste udgave af Dyr i Natur og Museum (Statens Naturhistoriske Museums halv-årlige udgivelse), som kan læses online her. Her findes desuden masser af andre spændende artikler for naturinteresserede læsere.«

Inger Winkelmann har skrevet speciale om kæmpeblækspruttens globale populationsgenetik.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (6)

Glenn Møller-Holst 1 år siden

Hafguva og kraken?

... Historierne om, at de kan sænke skibe, som man ser det i film og bøger, holder ikke vand. ...

Kig på ;-) :

Hafguva (havdamp):
http://da.wikipedia.org/wiki/Hafguva_%28ha...

Kraken (søuhyre):
http://da.wikipedia.org/wiki/Kraken_%28s%C...

18.06.2005, Ing.dk: Vedvarende energikilde kan løse Bermuda-gåden:
http://ing.dk/artikel/64720
Citat: "...En af teorierne er, at når overfladen af den 'metan is', der dækker det mest af Bermuda trekanten, bliver ustabil, forårsager det bevægelser i havet og en eksplosiv blanding af luft og metan over havoverfladen. Og ifølge forskerne er der derfor stor fare for, at ethvert skib eller fly, der befinder sig i området, kan synke eller gå i brand..."

occultopedia.com: Kraken:
http://www.occultopedia.com/k/kraken.htm
Citat: "...
It was also said that when the Kraken submerged, it could suck down a vessel just by the whirlpool it created.
...
The creature was also mentioned in 1555 by a Swede named Olaus Magnus, who wrote a book about the history of the Scandinavian nations. In it he described this strange monster, which seems to have been a giant squid or octopus or cuttlefish
..."

Maelstrom:
http://en.wikipedia.org/wiki/Maelstrom
Citat: "...
A maelstrom ... is a very powerful whirlpool; a large, swirling body of water.
...
Three of the most notable literary references to the Lofoten Maelstrom date from the nineteenth century. The first is the Edgar Allan Poe story "A Descent into the Maelström" (1841). The second is 20,000 Leagues Under the Sea (1869), the famous novel by Jules Verne. At the end of this novel, Captain Nemo seems to commit suicide, sending his Nautilus submarine into the Maelstrom (although in Verne's sequel Nemo and Nautilus survived). The "Norway maelstrom" is also mentioned in Herman Melville's Moby-Dick.[9]
..."

Saltstraumen:
http://en.wikipedia.org/wiki/Saltstraumen
Citat: "...
Vortices known as whirlpools or maelstroms up to 10 m in diameter and 5 m in depth are formed when the current is at its strongest.
...
Saltstraumen has existed for some two to three thousand years. Before that the area was different due to post-glacial rebound.
..."

anmeld

Glenn Møller-Holst 1 år siden

Kolosblæksprutte

Kig også på:

Kolosblæksprutte:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kolosbl%C3%A6...
Citat: "...
Der var tale om en halvvoksen hanblæksprutte på 450 kilogram og en samlet længde på omkring ti meter. [2] Der er fundet yderligere 5 delvist opløste eksemplarer i maven på kaskelothvaler.
...
Kolosblæksprutten har øjne på størrelse med middagstallerkener, som er de største kendte øjne i dyreverdenen.
...
op til 25 halvmåneformede barberbladsskarpe kløer
...
Kløerne er forankret i muskler, der kan drejes 360 grader.[1]
..."

BBCNews, 2 April, 2003, Super squid surfaces in Antarctic:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Citat: "...
This animal, armed as it is with the hooks and the beak that it has, not only is colossal in size but is going to be a phenomenal predator and something you are not going to want to meet in the water
..."

anmeld

Glenn Møller-Holst 1 år siden

Re: Kolosblæksprutte

http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Citat fortsættelse: "...
"[b]Now we can say that it attains a size larger than the giant squid.[/b] Giant squid is no longer the largest squid that's out there. We've got something that's even larger, and not just larger but an order of magnitude meaner."

This squid has one of the largest beaks known of any squid and also has unique swivelling hooks on the clubs at the ends of its tentacles.
...
"We feel that colossal conveys both the size and the aggressiveness of the animal.
..."