Københavns Kommune har ikke været rustet til at beskytte sine borgere mod sundhedsskadelig støj fra anlægsarbejdet. Entreprenørerne har haft for let spil til at underlægge metrostationernes naboer sundhedsskadelig støj i halve og hele år, erkender kommunen, der nu vil sætte anlægsarbejdet på Cityringen under skarpere kontrol.

Som en konsekvens af, at Metroselskabet ikke har overholdt de gældende regler, og at kommunens folk har været overvældet over opgavens omfang, har arbejdet på hovedstadens kommende metro gjort mange københavneres dagligdag til et lydhelvede.

Og anlægsarbejdet er først lige begyndt. Metroselskabet har varslet, at der bliver brug for omkring 1.000 miljøgodkendelser, før arbejdet på Cityringen er afsluttet.

Den omfattende opgave har hverken kommunens tilsynsorganisation eller det regelgrundlag, som tilsynet skal uddele påbud på grundlag af, været i stand til at magte.

Helt konkret har teknik- og miljøforvaltningen valgt at basere sit tilsynsarbejde på 'Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune'. Det var en fejl, for anlægsarbejdet på Cityringen er alt andet end midlertidigt og kan støje i både halve og hele år.

»Vi har drøftet det med vores jurister og konkluderer, at forskriften ikke er velegnet til at regulere anlægsarbejde, der i så langvarige perioder, dvs. 6-12 måneder, har krævet dispensation til at udføre meget støjende arbejde,« siger udviklingsdirektør i kommunens teknik- og miljøforvaltning Jens Elmelund.

Så nu forsøger Københavns Kommune at ruste sig, dels ved at skifte regelgrundlag til Miljøbeskyttelseslovens paragraf 2, dels ved at opnormere sin tilsynsafdeling betragteligt.

Metroselskab skal sikre naboerne

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal er tilfreds med, at kommunen nu får bedre redskaber til at regulere Cityringens anlægsentreprenører, når Metroselskabet ikke selv har levet op til deres ansvar for at genere naboerne mindst muligt:

»Lovgiverne omkring Cityringen har lagt snittet sådan, at Metroselskabet er pålagt ansvaret for at reducere generne og sikre, at naboerne bliver ramt af så få gener som muligt. Teknik- og miljøforvaltningen kan give påbud. Og når der er givet x antal påbud, vurderer den statslige ekspropriationskommission, hvad der skal ske.«

Men kommunen har haft store problemer med styre det selskab, som den selv ejer 50 procent af. Bare et så grundlæggende krav som at få offentliggjort støjmålingerne har kostet kamp:

»Jeg ville ønske, at selskabet havde været lydhørt over for borgerne og havde haft bedre styr på deres entreprenører, så de ikke havde skabt det besvær for dem, der bor tæt på de forskellige byggepladser,« siger borgmesteren, der er glad for, at selskabet nu endelig har offentliggjort resultatet af støjmålingerne på sin hjemmeside.

Nu skal de ansvarlige forklare sig

Spørgsmålet om, hvorvidt snittet ligger rigtigt, skal de københavnske politikere finde ud af på mandag, når larmen fra cityringsbyggeriet og myndighedernes behandling er sat på som en 'drøftelsessag' på teknik- og miljøudvalgets møde.

Det er Borgerrepræsentationens to skarpeste kritikere af Metroselskabet og af kommunens teknik- og miljøforvaltning, den radikale Bo Normander og Enhedslistens Morten Kabell, der har krævet sagen drøftet på mandagens teknik- og miljøudvalgsmøde for at sikre sig, at kommunen fremover vil kunne løse sin opgave. På mødet skal både teknik- og miljøforvaltningen og Metroselskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann, forklare sig.

De kritiserer teknik- og miljøforvaltningen, der skulle holde tilsyn med metroentreprenørerne for manglende tilsyn, for at være uforberedt på anlægsstøjens omfang og for ikke at være skarp nok i sine krav til Metroselskabet om at støjafskærme. Og de vil sikre sig, at kommunen med Miljøbeskyttelsesloven paragraf 42 bliver bedre i stand til at beskytte københavnerne end med forskriften.

Kræver bedre tilsyn

»Problemet er, at forvaltningen ikke har været skarp nok og ikke har krævet, at Metroselskabet sørger for en bedre støjafskærmning, når der bliver givet dispensation. Der er mange tekniske muligheder for at mindske støjgenerne,« fastslår Normander, der også forventer at forvaltningen bliver bedre til at holde opsyn med anlægsarbejdet:

»Selvfølgelig stammer problemet fra, at bygherren ikke overholder reglerne. Men der har ikke været tilstrækkeligt med tilsyn, hvor forvaltningen tjekker, at selskabet overholder det, de selv har sagt. Da vi fik støjopgørelserne fra Metroselskabet, blev forvaltningen jo nærmest overrasket over, at det var så slemt.«

Som et eksempel på den genstridig bygherre nævner Bo Normander, at Metroselskabet har givet ekspropriationskommissionen fejlagtig dokumentation:

»På det ufuldstændige beslutningsgrundlag har kommissionen besluttet ikke at indstille beboerne i Stampesgade, der er naboer til stationsbyggeriet ved hovedbanegården, til ekspropriation. Det venter jeg, at forvaltningen kan forklare på teknik- og miljøudvalgsmødet på mandag,« siger Bo Normander.

Overordnet er han ikke i tvivl om, at sagsbehandlingen fremover bliver mere smidig og dermed hurtigere. Forvaltningens mulighed for at føre tilsyn bliver bedre, og borgerne kan stadig klage over forvaltningens afgørelser, men han vil have klarere retningslinjer for, hvordan klagerne bliver håndteret.

Vil have mere ekspropriation

Også Enhedslistens medlem af teknik- og miljøudvalget, Morten Kabell, vil hjælpe støjplagede københavnere til at blive eksproprieret:

»Vi har alle vidst, at det ville støje ad pommern til at anlægge Cityringen. Men så må vi hjælpe borgerne til at blive eksproprieret. Metroselskabet har hidtil været meget tilbageholdende med at gøre noget, der kan gavne københavnerne. Men jeg vil have drøftet, hvilke muligheder vi som medejer af metroselskabet har for at tvinge selskabet - ikke nødvendigvis til at larme mindre - men til at ekspropriere de mennesker, der bliver hårdest ramt. For uanset om det er 85 eller 75 dB (A) over flere år, så er svaret ekspropriation,« fastslår Morten Kabell, der gerne så en løsning, hvor kommunen køber de mest støjplagede boliger til den offentlige vurdering:

»Det vil ikke gøre Cityringen dyrere, for selv om vi skal bruge 100 millioner kroner på det, kan lejlighederne jo sælges igen, når metroen bliver færdig. Erfaringen fra den første metro siger, at ekspropriationerne nok bliver en overskudsforretning.«

Selskabet gemmer sig bag jurister

Hvorfor er metroselskabet så så tilbageholdende?

»Metroselskabets direktion er nogle stivnakker, der har store problemer med at forstå, at selskabet er københavnernes, og at det laver københavnernes metro. Jeg har stigende problemer med at have tillid til en arrogant direktion, som ikke kunne drømme om at fortryde eller beklage noget og forsøger at fremstille sig som mere fuldendte end paven,« siger Kabell og tilføjer:

»Og når selskabet opfører sig magtfuldkomment, har vi som selskabets medejer et problem.«

Som et eksempel på Metroselskabets ensidige kommunikation siger Morten Kabell:

»Jeg kunne godt ønske, at Metroselskabet var i stand til a holde møder med københavnerne uden at møde op med 25 jurister ude hos borgerne. Det er at føje spot til skade.«