Farligt atomaffald sejles ugentligt gennem dansk farvand

Politiken I 2011 var der mindst 48 transporter af farligt atomaffald gennem dansk farvand. Derudover sejles der i gennemsnit 30 gange i døgnet anden farlig last som råolie, olieprodukter eller visse typer kemikalier.

48 gange sidste år fik Statens Institut for Strålebeskyttelse en forhåndsorientering fra et andet land om, at et fragtskib ville sejle igennem dansk farvand med radioaktiv last. Instituttet erkender dog, at de ikke har noget overblik, og at det reelle tal kan være meget højere.

»Men vi har ikke det fulde overblik over omfanget. For da sejlrenderne har status af internationalt farvand, har skibene ikke pligt til at oplyse detaljer om deres last til os. Derfor kan der sagtens sejle skibe igennem med radioaktivt materiale, som vi ikke får nys om,« siger Kresten Breddam, chefkonsulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse, til Politiken.

I slutningen af 2010 forlod skibet 'Puma' uden varsel sin planlagte rute i den internationale sejlrande i Kattegat og sejlede til Skagen for at tanke brændstof. Det skabte panikagtige tilstande hos flere danske myndigheder, da man - alt for sent - opdagede, at skibet, der havde kastet anker få kilometer fra den danske kyst, havde radioaktivt materiale om bord og endda sejlede uden den påkrævede lods.

Det satte øget fokus på transporterne. Instituttet fører, så vidt det er muligt, tilsyn med transporten af radioaktiv last. Der kan eksempelvis være tale om reaktordele, dampgeneratorer, der er blevet forurenet af den radioaktive stråling samt kemiske stoffer som det stærkt ætsende uranhexaflourid, der benyttes ved fremstilling af reaktorbrændsel.

Ud over sejladser med radioaktivt materiale, viser Politikens beregninger, at der i gennemsnit dagligt sejles 30 laster med farlig last som råolie, olieprodukter eller visse typer kemikalier.

Læs mere på side 14 i dagens udgave af Politiken.

Kommentarer (10)

Hvordan kan det være, at alt med "atom" og "radioaktivitet" altid skal forsynes med adjektivet "farligt"? Jeg kan forstå det i et blad som Politiken. Men at INGENIØREN også skal være offer for denne fordummelse, fatter jeg - stadigvæk - ikke. I 1984 sank det gode skib Mon Louis ud for den hollandske kyst efter en kollision med en færge. Med i lasten var en betragtelig mængde uranhexafluorid, der som omtalt i artiklen er "stærkt ætsende". Desuden reagerer det med vand under udvikling af stor energi og fluss-syre. Enden på historien Mon Louis var, at alle tønderne med det farlige stof blev fisket op. Var der på noget tidspunkt grund til bekymring? Nej. Lasten havde en værdi på et par hundrede mio. kr. Så ejerne havde (mærkeligt nok) emballeret det forsvarligt. Se historien:
http://www.iaea.org/Publications/Magazines...

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være, at alt med "atom" og "radioaktivitet" altid skal forsynes med adjektivet "farligt"?

Fordi ofrene for strålesyge er portræteret som lidende, og fordi atomvåben ligeledes er afbilledet som noget der kan skabe stor lidelse.

At små strålingsdoser ikke er mere skadeligt end bil-os, er en ting der er vanskeligt at få frem.

I 1984 sank det gode skib Mon Louis ud for den hollandske kyst efter en kollision med en færge. [cut] Var der på noget tidspunkt grund til bekymring? Nej. Lasten havde en værdi på et par hundrede mio. kr. Så ejerne havde (mærkeligt nok) emballeret det forsvarligt.

1984 er længe siden. De højere købmandsskoler har siden da haft adskillige kurser i "hvordan ignorerer jeg en risiko, og får udbetalt en stor bonus". Ligeledes er rådgivere nu økonomisk afhængig af hvor mange powerpoints de kan lave, og ikke af hvor mange tekniske fejl de laver.

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være, at alt med "atom" og "radioaktivitet" altid skal forsynes med adjektivet "farligt"?

Farligt gods bliver nu engang betegnet som farligt. Også selv om det transporteres forsvarligt og overholder alle regler. Det gælder også radioaktivt materiale. At man vil danne et glansbillede af at radioaktive stoffer slet ikke er farlige (så længe alt går godt), hjælper ikke de indsatsfolk der skal sættes ind og rydde op, hvis nu der er gået hul på en tønde som ellers ikke kan gå i stykker.

Hvis et skib sejler med noget der kan være potentielt farligt, så skal redningsmandskab informeres i tilfælde af et uheld, så de kan tage de rette forholdsregler... Der er jo ingen som vil forbyde at disse stoffer transporteres på en fuld lovlig måde.

  • 0
  • 0

Bertel Lohmann Andersen:

Hvordan kan det være, at alt med "atom" og "radioaktivitet" altid skal forsynes med adjektivet "farligt"?

Ganske enkelt fordi livets "indbyggede farligheder" snart er afskaffet af det moderne videnssamfund!!

Døden ved fødseler, ved børnesygdomme, ved "banale" infektioner, ved sult, ved fejlernæring, ved rovdyr, ved ulykker, ved vold osv. - som før satte middellevetiden til 30 år - er næsten alle afskaffet. - Tilbage er kun de "farligheder", vi selv laver.

I de første par generationer efter en ny "sikkerhedsrevolution"" forstår folk, at de "farligheder" er en bivirkning - og er minimal i forhold til fordelene - men efter et par generationer mere, tager man det som en selvfølge, at man med få undtagelser lever sikkert, til man dør af ælde.
- "Det naturlige" er faktisk af rigtigt mange i dag set på som det ultmativt sikre!! - Mens det menneskeskabte er det, der gør vort liv usikkert!!!

Du har et særdeles stort point i, at journalisterne i netop dette ingeniørmedie burde påpege det forkerte i Politikens sprogbrug i stedet for bare at kolportere det.

PS: I dag har vi da også allerede det første opslag - om at en populistisk helseminister "beordrer" lægerne at skære ned på antibiotikabrugen - der er fremstillet som om, antibiotika er det, der giver infektioner.
- Måtte du og andre blive mere ivrige efter at gøre opmærksom på dette paradoks, så vi i det mindste kan have èt medie, hvor folk bliver gjort opmærksom på, at den moderne videnskultur har givet os et liv, der er så sikkert, at det for et par generationer siden ville være utænkeligt. - Og at "det farlige" kun er små bivirkninger af noget, der endnu ikke er så ideelt som "Gud".

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det satte øget fokus på transporterne. Instituttet fører, så vidt det er muligt, tilsyn med transporten af radioaktiv last. Der kan eksempelvis være tale om reaktordele, dampgeneratorer, der er blevet forurenet af den radioaktive stråling samt kemiske stoffer som det stærkt ætsende uranhexaflourid, der benyttes ved fremstilling af reaktorbrændsel.

Uranhexaflourid er et meget farligt stof - ikke fordi det er radioaktivt, men fluor er meget giftigt. Uran er svagt radioaktivt, man kan faktisk håndtere det uden særligt udstyr - det er forresten ikke affald, det bruges i berigningsanlæg til fremstilling af brændsel til a-værker.
Hvis skibet forulykker er det naturligvis en katastrofe, men al form for stråling stoppes af ca. 1 m vand. På bunden af havet vil det være mindre farligt end det sennepsgas, der ligger rundt omkring i de danske farvande.
Så der er masser af ting i dagligdagen, man kunne bekymre sig over med langt større grund.

  • 0
  • 0

Hvis skibet forulykker er det naturligvis en katastrofe

Nej, et skib der forulykker er ikke nødvendigvis en katastrofe. Det er en ulykke så længe der er tilstrækkeligt redningsmandskab til at begrænde uheldet. Hvis der ikke er tilstrækkeligt redningsmandskab, så ulykken breder sig til noget der ellers ikke ville have været omfattet af ulykken, er det at definerer som en katastrofe.

Det er en ulykke, hvis en person falder over bord. Det er en katastrofe, hvis der ikke er nogen til at redde ham op igen...

  • 0
  • 0

Det radioaktive materiale der er på Risø, skal blive på Risøs område.

Kan man virkeligt ikke finde ud af ,at den billigste løsning er en betonbygning ,med plads til det hele som er placeret på Risø. Hvis ikke er man en teknisk svagpisser rent ud sagt. Det er en langt billigere løsning end at grave det 2-300 meter ned i undergrunden.......men hvis så selvfølgeligt på Risøs område.

Derved undgår man og genere andre kommunerog udsætte de som skal placere tingen i minen for unødvendig stråling.

Både de kommuner hvor det radioaktive materiale skal transporteres henover til den kommune hvor man på bedste molbohistorievis opfører sig amnalogt som i historien med med storken i kornet .

  • 0
  • 0

Kan man virkeligt ikke finde ud af ,at den billigste løsning er en betonbygning ,med plads til det hele som er placeret på Risø. Hvis ikke er man en teknisk svagpisser rent ud sagt. Det er en langt billigere løsning end at grave det 2-300 meter ned i undergrunden.......men hvis så selvfølgeligt på Risøs område.

Det er klart den bedste løsning. En fin betonbygning med skråt tag, der kan klare mange år uden vedligehold det er det bedste.

Alternativt kunne man tage alt byggeaffaldet (dvs. de uha farlige atomer) og fortynde det ned til et (endnu mere) ligegyldigt strålingsniveau og så kunne det bruges i vejfyld (ikke slidlaget selvfølgelig). Det bedste ville være at man ville kunne hævde at atomaffald ville blive blotlagt hvis ikke man fik vedligeholdt vejene tilstrækkeligt :)

  • 0
  • 0