Bevæbnet med en hammer i overstørrelse eller store mængder dynamit kunne man sagtens kunne rydde vesterhavskysten for de tyske bunkere fra Anden Verdenskrig, der i flere tilfælde har revet lokale og turister til blods.
Det er vurderingen fra civilingeniør Poul Erik Faurholm Hansen fra nedrivningsfirmaet CMP Nedrivning A/S, der blandt andet har været involveret i sprængningen af Rødovrehusene.
»Der er ikke noget uladsiggørligt over det. Der skal tages de nødvendige miljømæssige hensyn, men der er ikke noget i vejen for, at man sprænger en bunker væk - også selv om den ligger i vandkanten eller under vandet,« vurderer han.
Poul Erik Faurholm fortæller, at der ud over dynamit også kunne anvendes store hydrauliske hamre monteret på for eksempel gravemaskiner til at destruere bunkerne - her skal udstyret dog sikres mod saltvand og indtrængende skidt, hvis det skal kunne lade sige gøre at bruge det under vandet.
Og det er netop de bunkere, der ligger i vandkanten eller lige under vandoverfladen som udgør en fare. Med tiden får vandet betonen i bunkerne til at smuldre, og det blotlægger den armerede jern indeni, som kan være farlige at komme i nærkontakt med.
»De ligger der som stationære hajer. Jernet kan stikke en 10-15 centimeter ud, og hvis en svømmer bliver smidt ind sådan en af de til tider store bølger, som der til tider findes ved Vesterhavet, så kan det gå rigtig galt,« fortæller Jørgen Nørby fra kommunernes internationale miljøorganisation.
Organisationen har kendskab til fire tilfælde fra de sidste par år, hvor personer har revet sig til blods på bunkernes metal. Der har været tale om overfladiske sår, men Jørgen Nørby frygter, at det på sigt kan give Vesterhavskysten et dårligt ry, hvis der ikke gøres noget ved problemet.
Hos Kystdirektoratet er man bekendt med de gamle bunkeres tilstand. Her fortæller kommunikationschef Ole Navntoft, at man løbende holder øje med dem i forbindelse med de tjek, som deres medarbejdere foretager af kysternes tilstand. Hvis man opdager metal, som stikker ud af bunkerne, bliver de markeret ved hjælp af GPS, og derefter bliver lokale entreprenører kaldt ud og fjerne dem.
Men der er tale om en midlertidig løsning, hvor regningen ofte ender hos den lokale kommune, som har ansvaret for området, hvor bunkeren ligger.
»Det kostede for eksempel Holstebro Kommune over 100.000 kroner i løbet af sidste år at skære de metalstykker væk,« fortæller Jørgen Nørby.
Han mener, at det er regeringens opgave at finde midler til at få fjernet bunkerne permanent i stedet for at overlade udgifterne for lappeløsningerne til kommunerne.
Det eksakte beløb kendes dog ikke, da det kan variere meget fra den ene bunker til den næste imellem de 100, som kommunernes internationale miljøorganisation anslår det drejer sig om.
Kystdirektoratet har tilbage i 2003 foretaget et forsøg med at fjerne en bunker på land ved hjælp af trykluftsbor. Her tog det en uge og kostede 78000 kroner plus moms at få fjernet en bunker på fem gange seks meter og var fire meter høj. Dengang regnede man sig frem til, at det ville koste sammenlagt 130 millioner kroner at få fjernet de i alt 593 tyske bunkere på kysten.
Men de godt 80000 kroner for at fjerne en bunker lyder for Poul Erik Faurholm som noget af et slagtilbud, hvis det drejer sig om bunkere i vandkanten, og det kan derfor ikke slås fast, at det ville koste mindre end 10 millioner kroner at få fjernet bunkerne fra kysterne.
»Hver bunker er forskellig og stiller forskellige krav, og umiddelbart lyder det ret billigt. Betonen skal også fjernes, og sådan en opgave kan for eksempel blive dyrere, hvis det skal ske i vandkanten eller helt under vand,« vurderer han.
En faktor som at nogle af bunkerne er under vandet er dog ifølge Poul Erik Faurholm ikke noget, der udelukker hverken sprængning eller at hamre betonen i stykker.
»Vi plejer at sige det sådan, at hvis du kan bore i betonen, så kan den også sprænges. Det gælder om at gøre det på en forsvarlig måde, men det kan godt lade sig gøre,« fortæller han.
En tidligere kollega fortalte mig engang, at han for en hel del år siden var med til at sprænge en del af de bunkers der lå ved vestkysten. De fyldte bunkeren op med vand og bragte en lille ladning til sprængning i vandet. Trykbølgen kunne så forplante sig jævnt til hele konstruktionen. Den metode kan vel stadigvæk bruges på de intakte bunkers.
Den simpleste løsning er at sende en mand ud med en vinkelsliber for at fjerne jernstumperne. Dem under vandet kan fjernes med en nedstryger eller en boltsaks.
Alternativt kunne man slæbe de små bunkere ud på lidt dybere vand, hvor de kunne være til gavn for dyrelivet. Det ville samtidig effektivt holde fiskere med skraberedskaber væk.
Det er fullt mulig å sage bunkersene opp i biter og fraktes vekk til en plass for deponering eller skille betong og armeringsjern. Wiresag brukes til å sage granitt og stålkonstruksjoner i Nordsjøen. Italienerne er beste produsenten av slikt utstyr, men et Norsk firma holder på å utvikle lett flyttbar enhet med dieseldrift.
Ville det ikke være meget lettere at spule/suge sandet væk under dem?
Kom de bare en 3-4 meter længere ned ville de vel ligge fint der...
Ville det ikke være meget lettere at spule/suge sandet væk under dem? Kom de bare en 3-4 meter længere ned ville de vel ligge fint der...
en boltsaks og en arbejdsløs.
[quote]Ville det ikke være meget lettere at spule/suge sandet væk under dem? Kom de bare en 3-4 meter længere ned ville de vel ligge fint der...
en boltsaks og en arbejdsløs.[/quote]
Løser kun problemet til der skaller mere beton af. Vi taler vægtykkelser fra 0.5-3 meter.
Det er det de allerede gør.
det har vel en ende på et tidspunkt, men vi fylder jo heller ikke heste-hullerne op for at ingen skal drukne i dem.
det har vel en ende på et tidspunkt, men vi fylder jo heller ikke heste-hullerne op for at ingen skal drukne i dem.
Derfor er det en god idé med et hegn og enkelte advarselsskilte. Dog uden at vi pakkes ind i vat. :-)
Jeg kan godt lide løsningen med at trække dem ud på dybere vand.
Men man kan også lade dem blive, og så sætte et skilt op i området. Der advare om det farlige. Så er det folks egen problem om de kommer til skade.
Det er da allment kjent at Veskysten forsvinner med årene, så før eller senere vil bunkersene dukke opp igjen over sanden på 3-4 meters dyp. Hva da?
Det er da allment kjent at Veskysten forsvinner med årene, så før eller senere vil bunkersene dukke opp igjen over sanden på 3-4 meters dyp. Hva da?
Ja, så kommer almindelige badegæster vel ikke i kontakt med dem...
Dyreliv og dykkere vil sikkert ikke have noget imod dem.
Hvem ejer egentlig de bunkere, Tyskerne der byggede dem eller de allierede der konfiskerede dem, måske nogle helt andre.
En stor gravemaskine ville på kort tid, måske en dag, grave så stort et hul ved siden af bunkeren, at den kan væltes i hullet og være væk fra den offentlige færdsel.
Det er navnlig riskabelt når der er lidt sø og man intet kan se under vandet.
Jeg kender en engelsk turist som for to år siden fik en tå fanget i en krog på en bunker og var nær ved at drukne inden han fik revet tåen ud. Han fik en spids på en jernstang i låret, fik blodforgiftning og var meget tæt på at dø, men kom sig dog efter nogle måneder på hospital.
"Wiresag brukes til å sage granitt og stålkonstruksjoner i Nordsjøen. Italienerne er beste produsenten av slikt utstyr"
Italiensk udstyr --- den er der da vist ingen danskere, der hopper på? :-(
Frysning kan bruges til at stabilisere vægge i gravede huller, og så vidt jeg ved også til at stoppe strømning i (vand-) rør. Så er nok rørene af plastic?
Hvis man fylder bunkersene op med vand (er nok let at få fat i da de ligger ved kysten), og nogle køleslynger, så kan man måske fryse dem udenfra og ind, så der først dannes proppe og siden når indersiden fryser, så flækker hele konstruktionen af udvidelsen når vandet fryser.
Alternativt findes der "sprængende" beton/cement som udvider sig når den hærder.
Eller hvad med at fryse bunkeren ind i en stor isklump, spule sandet væk under den og slæbe den til et sted den kan dumpes? Badevandet bliver nok lidt koldt i en overgangsperiode, men man får lide for skønheden:)
Hvorfor kan vi ikke få de geniale tyskere til at fjerne deres betonklodser fra de danske strande. Jeg mener ikke at nogen her i landet har bestilt bunkere til at vogte vestkysten.
De kommer jo ret tit forbi jylland, de tyskere.
Kunne vi ikke bare kræve at de selv tog lidt af deres bunkere med hjem, hver gang de er her?
Frits Knudsen
At Danskene ikke har noe kjennskap til wiresaging, er vel nåkså naturlig. Det er så lite fast fjell i Danmark, at de må importere stein til molo og veier.
Se på Google earth og søk på Fararra, Toskana. Det som ser ut til å være snø, er marmorbrudd og det er imponerende områder.
Norge har flere store steinbrudd, der de ekspoterer blokker på 50 tonn til Italia, Hellas og Kina. Der blir de saget opp til fliser.
Knut.. jeg tror Frits henviser til Danmarks uheldige oplevelser med Italiensk teknologi på de nye IC4 tog.
Adskillige steder i verden laver man kunstige rev, ved at sænke enten gamle skibsskrog,skrot, sten eller lignende. Jeg har ingen ide om hvad det vil koste, men pengene vil ikke "bare" gå til en oprydning, som ingen i bund og grund jo er interesseret i at smide penge efter, men til at skabe grundlaget for noget nyt, som så samtidig kan styrke et af vores erhverv, nemlig fiskeriet, ved at skabe ynglepladser for fiskelivet. Der er 10 gange så mange fisk på et rev som udenfor.
Om det også kan give grobund for en ny indtægtskilde, nemlig økoturisme, må tiden så vise.
Bonussen er så at der samtidig bliver ryddet op, men det er ikke den primære præmis.
Om det kan lade sig gøre at lave den slags rev i Vesterhavet, hvor der trods alt bliver flyttet en del sand, af vejr og vind, ved jeg ikke, men det er da værd at undersøge.
Morten... Det er 2 ting de har problem med i Italia... Mafia og elektronikk / noe som har med strøm å gjøre i det hele. Mekanikk er de gode til. Noe er lettbygget og rimelig, men begrenset levetid. På utstyr som er laget for å holde en lang tid, er prisen deretter.
Når det gjelder IC4, så ligger nok en del på de som bestilte togene og ikke hadde helt kontroll med hva de bestilte.
De bunkers er en kæmpe del af vores kulturarv, og for os som er vokset op med dem, er de simpelthen en del af vestkysten. Lad dem dog være! Er de til fare, fordi man muligvis kan få en hudafskrabning, hvis man ikke passer godt på? Jeg fik engang en øm storetå, fordi jeg sparkede til en kantsten. Jeg synes vi skal starte med at rive alle kantsten op, og det kan ikke gå hurtigt nok. (ironi kan forekomme)
Lad dem nu ligge!
De har lagt der i så lang tid at de er blevet en del af vestkysten, og det kan da ikke passe at hver gang der er et fjols der kommer galt af sted, skal den professionelle bekymringsindustri, suge penge ud af borgerne, for at pakke de selv samme stakkels borgere yderligere ind i tamponer og lilla bleer!
Det kan sq da ikke passe at vi konstant skal bruge penge på at 'pakke Danmark ind i vat'
Hvad skal vi så fjerne næste gang så Hansen ikke får en ståetå i klemme??
Fliser ? kantsten ? Cykler ? Skarpe knive ? Hold nu op med at tage ANSVAR fra folk der færdes.
Skulle man endelig bruge resourcer på dem een gang til, så slæb dem ud hvor man ikke vil have fiskere til at fiske med trawl, eller for eventuelt at beskytte elkablet fra hav vindmølleparkerne.
Interessante betragtninger over vores kulturarv etc.
Man kunne, udelukkende af teknisk interesse, nu da man ikke vil sprænge, foreslå at sætte strøm til armeringsjernene.
Rigtig megen strøm så armeringen bliver rødglødende - dette vil, tror jeg, få betonen til at forvitre over en årrække. Det burde være tilstrækkeligt, at tilsætte strømmen en enkelt eller et par gange i en times tid!
Strømmen kunne evt. tilføres, når der alligevel er "gratis" strøm fra vindmøller - når prisen går i "0".
Hvis jernene først er løsnet fra den omgivende beton, kan man sandsynligvis også vælge at sprænge bunkerne, nu med en meget mindre ladning.
Alternativt kunne man prøve at oxidere jernene væk med en svag strøm og saltvand; men det kræver nok en mere specialiseret teknisk indsats.
Det kræves selvfølgelig, at armeringen har god elektrisk forbindelse internt i bunkeren, ellers duer det ikke.
Kommentarer (27)