"Får man gigt af at knække fingre/led?"
"Fingerknækning opfattes af mange som en dårlig vane, der belaster leddene og dermed øger risikoen for gigt. Fingerknækning er den knasende lyd, der kan opstå i fingrenes grund- eller mellemled, når de overstrækkes. Fænomenet skyldes undertryk i ledhulen, hvorved ilt, kvælstof og kuldioxid i ledvæsken samles i små "bobler", der udløser en knasende lyd, når de brister (1).
Mange angiver, at fingerknækning medfører en afslappet følelse i fingrene og forbedret fingerfærdighed. Når fænomenet debatteres, skyldes det imidlertid ofte to forhold - dels omgivelsernes bekymring for langsigtede skadevirkninger på leddene og dels at mange synes, at lyden er ubehagelig.
Da spørgsmålet vedrører gigt, er det vigtigt at understrege, at begrebet "gigt" er en samlebetegnelse for mange forskellige ledlidelser, der alle kendetegnes ved smertefuld hævelse og bevægelsesindskrænkning og undertiden deformering af leddene.
De almindeligste gigtsygdomme er leddegigt (en autoimmun sygdom), urinsyregigt/podagra (udfældning af urinsyrekrystaller i leddene) og slidgigt, der er den hyppigste af alle gigtlidelser, og hvor traumer/overbelastninger er den hyppigste enkeltårsag (f.eks. overvægt, tungt fysisk arbejde og kontaktsport).
Der er intet belæg for, at fingerknækning disponerer til de to førstnævnte gigtformer eller andre betændelsesbetingede ledlidelser. Til gengæld er det naturligt at overveje, om den overstrækning af leddene, der udløser knæk i fingrene, kan medføre slidgigt i fingrene på langt sigt.
Spørgsmålet er kun sporadisk belyst, men til gengæld er konklusionerne i disse undersøgelser ens. Swezey og medarbejdere (2) fandt, at hyppigheden af fingerknækning blandt gamle (i gennemsnit 78,5 år) og børn (i gennemsnit 11 år) var ens. Der fandtes ikke øget forekomst af slidgigt bedømt klinisk og ved røntgenundersøgelse blandt disse ældre mennesker med selvrapporteret, mangeårig fingerknækning, og forfatterne konkluderer, at den væsentligste gene ved fingerknækning synes at være "its annoying effect on the observer".
I en nyere undersøgelse sammenlignedes forekomst af slidgigt hos 74 midaldrende og fingerknækkende mænd og kvinder med 226 alders- og kønsmatchede kontrolpersoner. Heller ikke her fandtes øget forekomst af slidgigt efter fingerknækning (3).
Hvert år uddeles den "alternative Nobelpris" til personer, "hvis arbejde i første omgang får folk til at trække på smilebåndet og derpå til at reflektere". I 1998 publicerede den amerikanske læge Donald Unger et sjældent langvarigt observationelt studie, som han udførte på sig selv (4):
Mindst to gange daglig "knækkede" han fingerleddene på venstre hånd, i alt ca. 36.500 gange over 50 år. Højre hånd tjente som "ubehandlet" kontrol. Ved forsøgets afslutning var der ikke påviselig slidgigt på nogen af hænderne.
Forfatteren benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at mange gode råd om sundhed beror på "sund fornuft" eller overleveringer, men at de ofte ikke er ordentligt underbygget."
Peter Junker er tilknyttet Odense Universitetshospital som professor i intern medicin og reumatologi, det lægelige speciale der beskæftiger sig med bevægeapparatets medicinske sygdomme. Han har publiceret mere end 100 videnskabelige arbejder i internationale tidsskrifter og har bidraget som redaktør og forfatter med talrige kapitler i lærebøger om gigtsygdomme. Han har været mentor/vejleder på 15 nu afsluttede doktordisputatser/ph.d.-afhandlinger. I 2008 modtog han Dronning Ingrids Forskerpris.
Kender godt en vis lettet følelse efter provokeret eller spontant fingerknæk. Er det det samme man opnår ved kiroparktoren? Jeg har indtryuk at, at han sætter ryghvirvlerne på plads, når de er blevet forskubbet lidt - men det er kendetegnende, at hans arbejde resulterer i "knæk". Ja, han går efter "knæk". Og det virker bestemt på "hold i ryggen".
Knækker selv stort set samtlige led i min krop. Visse af ledene knækker helt af sig selv, og er faktisk umuligt for mig at undgå, f.eks. storetå, fodled, knæ, albue, kæbe, håndled.
Det jeg selv gør, f.eks ryggen, fingrene, håndled, knæ, hofteled er ofte en befriende fonemmelse.
Jeg var desuden til fysioterapeut for nogle uger siden som knækkede min fibula, noget i min fod, og samtlige af mine tæer.
Nogen gange er jeg lidt flov over at gå rundt og knække hele tiden, for synes selv det kan være ret ubehageligt at høre på andre sidde og knække fingre.
Der lader ikke til at være videnskablig dokumentation for opståen af ledlidelser ved fingerknækken - men er der redegjort for om lidelserne forværrers af denne (u)vane
Min kiropraktor fortæller mig, at det er luftbobler i leddene, der smælder. Det lyder lidt mystisk, når jeg genfortæller det her, så derfor har jeg google't mig frem til flg. fra http://illvid.dk/spoerg-os/hvad-sker-der-n...
"Videnskabens bedste bud er, at den ledvæske, der findes mellem knoglerne, udsættes for en pludselig trykforandring, når man trækker i fingeren eller trykker på den. Når mellemrummet i leddet udvides, dannes der et undertryk i ledvæsken. Derved opstår et hulrum eller en luftboble, som få mikrosekunder senere falder sammen igen. Det er formentlig denne bobles dannelse og opløsning, der er årsag til de to lyde. Fod- og knæled kan også give knækkende lyde fra sig, typisk når man rejser sig op efter at have siddet på hug i et stykke tid. Disse lyde skyldes sandsynligvis, at senerne i ben eller fødder smutter på plads med et smæld som en elastik, man knipser til."
Jeg mener jeg læste på sundhedslex.dk eller sundhed-online.dk at det er luftbobler der er skyld i det (som e.g. skriver)
Som pianist har jeg i mange år knækket fingre, spillet føles mere frit med denne vane.
Har ikke set bivirkninger, men tager man for groft fat kunne der godt komme skader.
Som sanger hjælper knækning ikke, men nogle klarer smidigheden med lakridser (somme tider alt for mange).
Ja, at knække fingre er faktisk luftbobler. Det har intet med gigt at gøre. At den nævnte forsker i artiklen i 50% har knækket fingre og endnu ikke har gigt i fingrene er et glimrende eksempel på, at gigt intet med at gøre med at knække fingre. Det er nok en af de mest velbevarede skrøner. Der findes stadig alt for mange skrøner inden for sundhed. Flere af mine familiemedlemmer har altid sagt, at årsagen til at så mange i vores familie knækker fingre er urinsyregigt. Nu har jeg læst om urinsyregigt på netddoktor og mange andre sundhedsportaler. Ifølge artiklen http://www.sundhedslex.dk/urinsyregigt.htm er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem urinsyregigt og knækken med fingrene.
Jeg mener jeg læste på sundhedslex.dk eller sundhed-online.dk at det er luftbobler der er skyld i det (som e.g. skriver)
Hvad med at læse den indledende artikel, der startede tråden, før du kommer med kommentarer. Det bliver hurtigt lidt trættende for os andre at læse alle disse gentagelser.
At mennesker, der er hypermobile ogofte "knækker" med deres led, og at hypermobile let kommer ud i yderstillinger, der belaster deres led uhensigtsmæssigt, hvilket kan give ledskader- og formentlig også kan medvirke til slidgigt. Det er vigtigt for hypermobile at deres muskler er stærke, så de kan støtte de ustabile led. En fysioterapeut kan hjælpe med at anvise træningsformer, der kan hjælpe uden at overbelaste.
Pt knækker min højre skulder lystigt- men den har også skabt sig i nogen dage pga min slidgigt.
Mvh
Tine- det omvandrendre barometer- gigt skaber sig ved vejrforandringer
Kommentarer (9)