To fætre har ikke nødvendigvis ens Y-kromosomer!
Selvom de har ens Farfar (hvilket de sjovt nok ofte har :-))
f.eks. hvis farfar får to børn, søn+datter så videre fører han ikke sit Y-kromosom til datteren! Når søn og datter så får to sønner (de to fætre), har der for håbenetlig være en ekstra mand og dame med i legen.

Hvis farfaren får to sønner! videre føres Y-kromosomet selvfølgelig til deres ned gennem den mandlige linie!
Lige som mitokondrie DNA gør det for den kvindelige linie (mitokondrie DNA findes nemlig kun i ægget og ikke i sædcellen)

Krøyer interviewer Simonsen. Begge er opvokset og (forsøgt) integreret i kongerigets mest derangede kultur, den Københavnske. Læg mærke til hvorledes Krøyer introducerer den rigsdanske betegnelse: [b]man[/b] i sit spørgsmål, og at Simonsen i sit svar går fuldstændig amok og anvender det famøse udtryk tre (3) gange. Dette er også et eksempel på hvor vigtigt det er at interviewere er tilstrækkeligt kulturelt funderet, og foretrækningsvis integreret i verdens mest formidable kultur, den Angelsaksiske, hvor vi anvender ordet [b]one[/b] / [b]jen[/b] eller til nød en/een.

(min [b]frem[/b]hævning)

»Så [b]man[/b] skal være lidt heldig for at få noget ud af søgninger med familie-DNA?« »Jeg ved ikke, om [b]man[/b] kan sige, at [b]man[/b] skal være heldig. Men det vil give mange falske positiver, så [b]man[/b] skal være ydmyg over for resultaterne af familie-DNA.«

Prøv at oversætte spørgsmålet og svaret til engelsk:

"So one wold need a good deal og luck to get positive results by looking for family-DNA?" I'm not sure that luck is the right word. But it would certainly produce many false positives [mistakes] , so you would have to regard the results with great humility.

Og endelig udformet på wos kulturbærendes sprog:

"Så en har brug for megen held for at få noget ud af søgninger med familie-DNA?" "Jeg er ikke sikker på at held er det rigtige udtryk. Men det vil helt sikkert give mange fejl, så en god del ydmyghed er nødvendig, når en går igennem resultaterne."

Kommentar:
Således skal der spørges og svares, og det viser vigtigheden i først og fremmest at have de rette personer til at spørge, fordi som vi har set her, så sætter fejl introduceret af spørgeren, en hel rad af lige så grove fejl i gang hos svareren - og en ting er i hverfald helt sikkert: Det er spild af tid for wos kulturbærende folk at skulle stave sig igennem så ringe udtryksformåen, og det risikerer ligefrem at "smitte" svagere (i ånden) udrustede af os.

To fætre har ikke nødvendigvis ens Y-kromosomer! Selvom de har ens Farfar (hvilket de sjovt nok ofte har :-)) f.eks. hvis farfar får to børn, søn+datter så videre fører han ikke sit Y-kromosom til datteren! Når søn og datter så får to sønner (de to fætre), har der for håbenetlig være en ekstra mand og dame med i legen. Hvis farfaren får to sønner! videre føres Y-kromosomet selvfølgelig til deres ned gennem den mandlige linie! Lige som mitokondrie DNA gør det for den kvindelige linie (mitokondrie DNA findes nemlig kun i ægget og ikke i sædcellen)

Hvis de har samme farfar, har farfaren fået mindst to sønner, og evt. døtre er uinteressante i sammenhængen...
Så situationen med en søn og en datter, spiller ikke helt sammen med samme farfar...

Kors jeg er D U M

Politiet vil selvfølgelig ikke være med. Tænk nu hvis en GerningsMand slet ikke er far til det barn man undersøger eller mistænker (eller modsat :-))
Nemlig, selvfølgelig.

Ved i hvorfor Politiet både kan forlange en prøve til senere DNA test, OG samtidig løslader samme personer? Således de er på fri fod indtil resultatet foreligger?

Den engelske praksis hvor alle der kommer i kontakt med Politiet får taget deres DNA og profilen gemmes i årtier er voldsomt på kant med en dom fra den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Og kun hvis man udøver den praksis er det vel noget man kan bruge til noget?
Eller?

Bent.

@ Bent Andersen

I England har man faktisk frihed til gøre hvad man har lyst til, måske ikke lige om man også har retten til noget.

I bund og grund, da ingen englænder har pårørende til betale sig fra et drab eller andet alvorligt. Så har de og Vi kun fængslerne tilbage. Hvis nogen har problemer med at DNA er vore dages (Nutidens) fingeraftryk, da kan man vel leve hermed?. Mit underlige håb er at folk med synske evner eller andre evner kan pege hen imod en gerningsmand og så hvis DNA'et matcher ønsker man vel en meget godt forklaring.

Hvad vi ikke kan herhjemme er lade samtlige sager "Gå om", blot fordi een eller flere gerningsmænd nægter (Benægter Fakta).

The Dark Side of the Force

Mørkets Fyrstinde (The Dark Lady), eller måske i denne forbindelse, den mørke side af DNA. Meget omredigeret citation!

Hvad ryger du, Finn?
Jeg vil også have noget!

Bent.

@ Bent Andersen

En biografi om Rosalind E. Franklind af B. Maddox. "The Dark Lady of DNA".
DNA blev fundet o.a. i England, så de har kun sig selv at takke :-)
Engelske mænd har dårlige erfaringer med DNA, det lænker dem til gerningssteder, og de ved det godt!
Og via andre, Vævsforligelige forhold mellem nå ja, donor og modtager. Levende såvel som døde.

Efter min mening kan det kun komme på tale at anvende frivillige DNA-donationer i søgen efter DNA fra familiemedlemmer.

Men hvis der er sket alvorlige forbrydelser i et lokalsamfund, så kan det også sagtens tænkes at folk vil være med til det. Det skete for eksempel i en mordsag i Holland.

Men hvorfor kun se på Y-DNA ?

Det giver bl.a. kvindelige forbrydere en fordel.

Ser man istedet på det autosomale DNA, så kan man med ret god sikkerhed identificere ikke kun søskende, men også en række andre ikke helt så nære søskende:

http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%... (Se figur 3).

-- og med autosomalt DNA er der langt flere kandidater at vælge mellem end med Y-DNA.