Opsendelse?
Hvornår er det planen at raketten skal fyres af igen? Der er måske ikke sat en bestemt dato endnu?
På en næsten vindstille og meget klar lørdag foretog 10 danske rumkapselbyggere fra Copenhagen Suborbitals (CS) en række droptest på Lindø Industripark, der forsikrer dem om, at deres faldskærme virker.
Fire gange blev en faldskærm på 50 kvadratmeter hævet til 90 meters højde og droppet med sandsække på 160 kilo, og hver gang opførte den sig som forventet.
»Den sad simpelthen lige i skabet hver gang,« siger Kristian von Bengtson, der står i spidsen for rumkapselafdelingen i Copenhagen Suborbitals og stod på toppen af portalkranen et par af gangene, da skærmene blev droppet.
Læs også: Se billeder af faldskærmstest på Lindø
Portalkranen på Lindø er bygget til at løfte 1.000 ton, og derfor var det nærmest komisk at anbringe faldskærmssystemet på kranens enorme krog, fortæller Kristian von Bengtson.
»Alt herude er så enormt, at det er svært at fatte,« lyder fra Kristian von Bengtson. der fik mulighed for at låne portalkranen, da Ingeniøren-læser Peter Blazejewicz, der ofte har hjulpet CS, er transportchef på Lindø Industripark og kunne stille med kranfolk fra den danske transport- og logistikvirksomhed Blue Water Shipping.
Foruden at teste, om faldskærmene foldede sig rigtigt ud, skulle testen afsløre, om en såkaldt slider-mekanisme virkede. Slider-mekanismen er beregnet til at dæmpe den hastighed, med hvilken skærmen folder sig ud.
Hvis skærmen folder sig ud med et brag, er risikoen, at samlinger går i stykker, eller astronauten får fysiske skader. Derfor har CS-folkene lavet flere slidere, bl.a. et stykke nylon, som alle faldskærmens liner går igennem.
Faldskærmen er pakket, så nylonstykkets placering på linerne er helt tæt på faldskærmen. På den måde starter faldskærmen med at antage en dråbeform, men efterhånden som den falder og bliver fyldt med luft, bliver linerne spændt ud til siderne, og nylonstykket vil bevæge sig nedad. På den måde forsinker nylonstykket/slideren åbningen af faldskærmen.
I løbet af lørdagen lavede CS også test, hvor faldskærmen foldede sig ud på jorden alene ved at lade den fylde med vind. Og sidst på dagen blev der droppet en faldskærm, der havde siddet i det første rumskib Tycho Brahe, der fløj over Østersøen sidste år. Faldskærmen fra rumskibet er kun halvt så stort som de nye skærme.
Under den sidste rigtige test blev der brugt en slider, hvor skærmen blev åbnet så langsomt, at den ramte jorden meget voldsomt og smadrede bunden af den ramme, som skærmen sad i.
»Det var sidst på dagen, og testen var egentlig bare et forsøg, hvor vi godt vidste, at det var, hvad vi kunne regne med,« siger Kristian von Bengtson.
CS-folkene Søren Gregersen og Mads Stenfatt har stået i spidsen for udviklingen af faldskærmene. Mads Stenfatt er selv faldskærmsspringer og har tilført faldskærmsafdelingen i CS en ny indsigt i brugen af specialposer og pakning af liner.
I alt skal rumskibet Tycho Deep Space bruge tre faldskærme på 50 kvadratmeter hver. Hver skærm vejer omkring 10 kilo og bliver pakket til en pølse med en længde på 50 centimeter og en diameter på 20 centimeter.
»Men så skal der også tre mand til, og man skal helt ned og give den en med knæet,« siger Kristian von Bengtson.
Endnu mangler CS-folkene at sy de to sidste faldskærme, men den ene er snart færdig, og den sidste bliver syet, når der - snart - ankommer nyt stof fra USA.
Næste gang CS drager til Lindø bliver formentlig i starten af maj, hvor rumkapslen Tycho Deep Space bliver udsat for to droptest. Testene sker uden faldskærme, og for at simulere den fart, som kapslen rammer vandet med, bliver den først droppet fra mellem fem og ti meter.
Anden test går ud på at svinge den ud over vandet for at simulere et skævt nedslag. Og endelig vil rumkapselbyggerne vende kapslen på hovedet i vandet og blæse fire balloner op med SodaStream-kulsyre-patroner for at se, om den vender sig om som forventet.
»Vi håber, at kunne gøre det til en åben event, hvor folk kan se på. Men det er Lindø, der står med den afgørelse,« siger Kristian von Bengtson.
Planen er, at kapslen er helt klar inden juni, hvor myndighederne begynder at give grønt lys til nye opsendelser i Østersøen. Foruden test af en flertrinsraket og en aktivt styret raket, så skal rumkapslen løftes op over Østersøen af en såkaldt LES-raket.
Hvornår er det planen at raketten skal fyres af igen? Der er måske ikke sat en bestemt dato endnu?
Vi har fem "events" på Østersøen i år - hvis alt går vel. Vi planlægger at det sker over hele sommeren. Det kan blive færre hvis noget driller - vi arbejder sådan at hver vellykket test giver grønt lys for en ny opsendelse ti større højder, eller med vanskeligere mål. Trin for trin.
Dato puslespillet skal passe med SOK´s øvelsesplaner for området, og med Marinehjemmeværnets øvelser og med DMI´s planer for vejret.
Endelig også med vores byggetakt og personel.
Men vi kører på hele tiden hen over sommeren.
Peter Madsen
Vi har fået mikset lidt video sammen fra i lørdags.
http://www.youtube.com/watch?v=anojFJZ--rM
Rigtig fin video. Tak.
Men har du ikke lidt rod i hvilke slidere der er hurtige og hvilke der er langsomme? Den sidste er jo så langsom at den slet ikke når at glide ned, så balasten når næsten ikke at blive bremset. Bang.
Hvornår blev det helt simple krydsskærm-princip droppet?
Men har du ikke lidt rod i hvilke slidere der er hurtige og hvilke der er langsomme?
Der burde have stået "slow slider" på den sidste. Men årsagen til at den ikke nåede at åbne var reelt set at linerne blev viklet sammen. Jeg må se om jeg kan rette videoen og re-uploade den.
Tillykke med ibyen prisen.

Kommentarer (6)