Faldefærdige rønner skal være sommerhuse

Jyllands-Posten 5.000 faldefærdige helårshuse skal nu være fritidshuse for at skabe liv på landet.

Mindst 5.000 usælgelige huse på landet skal fremover kunne sælges som fritidshuse. Regeringen skønner ifølge et notat fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at det kan skabe op mod 7.000 nye job på landet.

Boligerne skal ifølge ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), sælges under en såkaldt friboligordning. Det betyder, at boligerne sælges som fritidshuse, men at deres status senere kan ændres til helårshuse igen, hvis ejerne ønsker det.

Denne ordning skal først og fremmest skaffe turister til yderområderne, men ministeren forventer også, at mange ældre vil vælge at flytte permanent til deres fritidshus, når de går på pension.

En opgørelse fra boligportalen Boliga viser ifølge Berlingske, at der i dag er 5.253 huse til salg i Danmark for under 700.000 kr. Mere end halvdelen af dem har været til salg i mere end et år. 36 pct. af husene findes på Bornholm og hele 44 pct. på Mors.

**Læs hele historien i Jyllands-Posten i dag eller læs Ritzaus telegram på TV2.dk. **

Emner Huse

Kommentarer (4)

Dejligt. Vi kunne godt bruge flere fritidshuse i DK. Specielt i højsæsonen.

Spørgsmålet er så om de bliver sat tilstrækkeligt i stand. Er ikke sikker på at vi har lyst til at leje "faldefærdige rønner" ud, eller om der er nogen der vil leje dem.

/Claus
http://www.campaya.dk

  • 0
  • 0

Når jeg laver denne søgning: http://www.boliga.dk/kortsoegning?guid=205... har jeg svært ved at se, at hele 44 % af husene under 700.000 med liggetider mere end 365 dage skulle ligge på Mors? Hvordan er det regnet ud? På det kort jeg fik lignede det mere et jævnt fregnet dk, bevares, med større koncentration nogle steder, men alligevel...

  • 0
  • 0

Tja.-
Med 36% på Bornholm og 44% på Mors, er der "kun" 20% til resten af Danmark. Efter fregnerne at dømme må de ligge på Lolland.:)

Spøjst billede på TV2, men det er vist mest af hensyn til turister opgørelsen er møntet på.

  • 0
  • 0

På mange af småøerne mangler der liv om vinteren, netop fordi helårshuse er solgt til feriebrug. Her på Drejø er det 60% der står tomme det meste af året.
Langt de fleste huse er kun "usælgelige" fordi ejeren ikke vil sælge. Ikke fordi der ikke er nogen der gerne vil bo der !

Bopælspligten er blevet omgået i årevis i misforstået hensyn.
Derved er priserne blot steget uforholdsmæssigt meget, hvilket selvfølgelig ikke gør det nemmere at tiltrække fastboende.
Man tager reelt mere hensyn til dem der fraflytter, end til dem der bliver boende.

Mange udmærkede gamle huse vedbliver kun at være udmærkede sålænge de er beboet hele året.
Et sommerhus bliver passet på en anden måde, da man jo ikke har lyst til at bruge hele ferien på at vedligeholde. Derfor bliver der brugt meget uhensigtsmæssige materialer, som tilsyneladende er mere vedligeholdelsesfrie, men som reelt ødelægger husene på få år.
F.eks. cementbaseret maling i stedet for god kalk.

Så forslaget er måske bare en anden, og for staten billigere, måde at få revet kønne gamle bygninger ned på ?

  • 0
  • 0