Fakta om naturgas og biogas til transport

Gasdrevne biler er en velafprøvet hyldevare fra de store bilproducenter. VW producerer f.eks. populære modeller som UP! og Passat med gasmotorer. Globalt findes over 14 mio. gasbiler. I Danmark er der 14, alle ejet af Naturgas Fyn.

Naturgasdrevne biler eller lastbiler udleder typisk ca. 20 pct. mindre CO2 pr. kilometer. En gasbil, der kører på biogas produceret af gylle og biomasse har teoretisk set en direkte negativ CO2-udledning (-52,57 gram pr. km), idet biogasproduktionen binder drivhusgassen methan fra gyllen som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren. Biogas produceret på en blanding af majs og gylle vil medføre et mindre prangende CO2-regnskab.

Rækkevidden for gasbiler er som for - eller lidt længere end - benzinbiler. En gasbil har som regel en reservetank med benzin. Køreoplevelsen i en gasbil er som oplevelsen i en benzinbil.

Nettet er der

Danmark har brugt over 50 mia. kr. på et vidt forgrenet naturgasnet. Det er derfor relativt billigt at opbygge en infrastruktur af fyldestationer til transportsektoren. Biogas til transport skal nå ud til fyldestationerne via det almindelige naturgasnet og vil altså i praksis være blandet med fossil naturgas.

Hele tre omfattende analyser udarbejdet af henholdsvis Energistyrelsen, Energinet.dk og Naturgasbranchen har i løbet af det seneste år samstemmende konkluderet, at biogas og naturgas samfundsøkonomisk set er den mest optimale måde, hvorpå man kan reducere CO2-udledningen fra transportsektoren på kort og mellemlangt sigt.

I Sverige er man gået i gang med at udbrede biogas til lastbiler og er på vej mod seks fyldestationer til lastbiler. Både Volvo og Scania har udviklet gasmotorer til lastbiler. I Skåne skal alle busser køre på biogas senest i 2018.

Støtte til biogas

Det seneste energiforlig gav kraftig støtte til biogasproduktion. Samtidig gav en lovændring naturgasselskaberne lov til at investere i biogasproduktion, hvilket betyder, at en række nye, store biogasanlæg nu er under planlægning. Ifølge Energistyrelsen vil Danmark med den nuværende teknologi være i stand til at producere biogas til at dække en ottendedel af energiforbruget i al dansk vejtransport. Det langsigtede potentiale ved biogasproduktion vurderes at være stort nok til at dække 40 pct. af transportens nuværende årlige energiforbrug.

Naturgas til transport må ikke forveksles med den LPG-autogas (liquefied petroleum gas), som var udbredt mellem 1960 og 1990. LPG består af butan og propan. Naturgas (og biogas opgraderet til anvendelse i motorer) består hovedsageligt af methan og skal tankes under et tryk på mindst 200 bar.

Kommentarer (2)

Det får nok en svær gang her i Danmark. Det er simpelthen for simpelt blot at sætte kompressorstationer op og lade eksisterende gasbiler tanke fra dem.
Så mister politikerne jo noget grønt og spektakulært at bruge penge på, som de kan sole sig i. Hvad den reelle effekt er på det hellige formål betyder ikke noget, blot det ser godt ud. At USA har sænket sit CO2 udslip gennem de senere år ved at bruge mere naturgas, det gælder ikke. Nej det skal foregå på den rigtige måde uanset effekten af metoden.

  • 0
  • 0

"Naturgasdrevne biler eller lastbiler udleder typisk ca. 20 pct. mindre CO2 pr. kilometer. En gasbil, der kører på biogas produceret af gylle og biomasse har teoretisk set en direkte negativ CO2-udledning (-52,57 gram pr. km), idet biogasproduktionen binder drivhusgassen methan fra gyllen som ellers ville være sluppet ud i atmosfæren. Biogas produceret på en blanding af majs og gylle vil medføre et mindre prangende CO2-regnskab"

Hvem er ophavsmand til ovenstående synspunkt?

Man skal passe på med det ”spin”, der ukritisk fremhæver ”kædens (teoretiske) stærkeste led”, og ”glemmer” de svage led:

For det første er der aldrig en negativ CO2-effekt af at køre på biogas. Denne teoretiske fordel opnås kun, hvis man antager, at biogassen alene er gyllebaseret, og at biogassen ikke var produceret, hvis den ikke forbruges i biler. Denne logik holder ikke. Bilernes evt.brug af biogas er ikke årsagen til biogasproduktion. Når staten støtte biogasproduktion er det (primært) begrundet i at gylle, der ikke er afgasset i biogasanlæg, bidrager stærkt til udslip af methan og lattergas, der begge er kraftige drivhusgasser. Men biogassen – eller møggassen, som nogen benævner den- , vil under alle omstændigheder være anvendt til enten simpel opvarmning eller afbrænding i en gasmotor.

Det andet er, at anlægsejerne i praksis putter meget andet end gylle i anlæggene, for at producere gassen, fx fedt, glycerin, majs m.v. I praksis kommer omkring 2/3 af gaspro-duktionen fra disse andre stoffer, og der er hverken CO2- eller energifordele ved at bio-forgasse sådanne brændsler frem for at afbrænde dem.

Det er givetvis langt billigere og mere energiøkonomisk, at afbrænde biogassen i motorer på anlæggene, og dermed substituere lidt naturgas, og så omstille bilerne direkte til Naturgas, hvis man vil satse på gas-drevne biler. Men CO2-fordelen bliver aldrig større end forskellen mellem CO2-udslippet pr GJ brændværdi i Benzin/dieselolie (74 kg CO2/GJ) og gassens CO2-udslip (57 kg/GJ), dvs en reduktion på knap 25%.

  • 0
  • 0