Fakta: Hvor kommer de giftige stoffer i affaldet fra?
Ammonium: En reduceret kvælstofforbindelse, som primært kommer fra madaffald, der indeholder proteiner - og en del af dem er aminogrupper. De iltfri forhold i lossepladsen giver ammonium, som frigives ved nedbrydning. Hvis det kommer ud i vandløb, kan det være giftigt for dyrene og forbruge ilt i vandløbene, hvilket skader både dyr og planter. Ammonium er typisk et af de problematiske stoffer, fordi det næsten altid findes i gamle lossepladser.
Jern: Stammer fra metaldele i lossepladsen, som under iltfri forhold bliver til reduceret jern, som igen oxyderer, når det kommer ud i vand og bliver til okker. Okker kan sætte sig i fiskenes gæller, så de dør.
Chlorerede stoffer: For eksempel affedtningsmidler eller kemikalier fra renserier, der typisk ligger i lukkede eller åbne beholdere. Stofferne er giftige, og hvis de først er i grundvandet, hvor der er ilt til stede, så nedbrydes de ikke. Det er muligt, at de nedbrydes inde i lossepladserne, fordi der kan være de rette forhold, men til gengæld kan der så dannes nedbrydningsstoffer, som giver nogle andre problemer (vinylklorid og DCE).
Pesticider: Kommer dels fra husholdningsaffald, dels fra lokale landmænd, der måske har haft nogle rester. F.eks. ser man ofte fenoxysyrer på lossepladser. De er ret vandopløselige og nedbrydes ikke så nemt under iltfri forhold. Derfor finder man dem stort set hver gang, man ser på lossepladsperkolat. Det er ukrudtsmidler, så de er giftige for planter.
Se også
- 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb
- Dræn kan sikre vandløb mod udsivning
- Milliardregning for gamle lossepladser ender hos staten
- Miljøminister undersøger losseplads-problem
- Ingen har ansvaret for udsivning fra giftige lossepladser
- Miljøminister under pres i sagen om gift fra lossepladserne
- Ny kritik af Ida Auken efter 'slapt' svar om udsivning fra lossepladser
- Det vælter ind med tips fra læserne om gamle lossepladser
- Miljøminister: »Ingen grund til at fremskynde indsatsen mod giftige lossepladser«
- Gemt losseplads ved fisketomme Frøjk Bæk
- Masser af skjulte lossepladser ligger ned til vandløb og søer




Kommentarer (0)