En indforstået samtale om faglige spidsfindigheder, en hurtig snak på telefonen, når en opgave driller, eller pingpong på mail, når der er spændende nyt inden for ens faglige felt. Det er alt sammen en del af et fagligt fællesskab, men for næsten hver anden ingeniør er det ikke en naturlig del af deres hverdag.

Det fremgår af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af sine medlemmer.

Lektor Christian Bjørnskov, der blandt andet har forsket i social kapital ved Institut for Økonomi, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, opfatter det som et alvorligt problem, at 46 procent af ingeniørerne ikke i særlig udpræget grad føler sig som del af et fagligt fællesskab.

Mere præcist er der en gruppe på 12 procent, der kun 'i mindre grad' eller 'slet ikke' føler sig som del af et fagligt fællesskab, mens 31 procent kun gør det 'i nogen grad'. 3 procent svarer 'ved ikke' til spørgsmålet.

»Der er grund til at være bekymret for dem, der ikke føler sig som del af et fagligt fællesskab. Rigtig meget ny viden kommer gennem de faglige netværk, og derfor risikerer de helt konkret at falde bagud fagligt,« siger Christian Bjørnskov.

Fint med fagligt netværk udenfor

En lille majoritet på 54 procent føler sig derimod i 'høj' eller 'meget høj grad' som en del af et fællesskab med fælles identitet og faglig stolthed. Overraskende nok er det imidlertid ikke på deres arbejdsplads, men i Ingeniørforeningen, at hovedparten af ingeniører finder deres faglige fællesskab.

Således angiver 78 procent af den halvdel, der i høj grad føler sig som en del af et fagligt fællesskab, at de henter det blandt fagfæller i Ingeniørforeningen. Til sammenligning finder kun 46 procent af ingeniørerne det faglige fællesskab på deres arbejdsplads. Dermed lander arbejdspladsen som nummer fire på listen med seks afkrydsningsmuligheder. Det var tilladt at sætte flere kryds.

Christian Bjørnskov mener ikke, at resultatet bør føre til selvransagelse blandt virksomhederne. For ham er det en naturlig konsekvens af, at mange ingeniører er så fagligt specialiserede i forhold til deres ingeniørkolleger, at de har behov for et netværk ud af huset:

»Når det gælder fagligt fællesskab, sidder relativt mange ingeniører alene, men derfor kan de sagtens have et fint socialt fællesskab og gode arbejdsforhold. Når blot de har faglige fællesskaber andre steder, er det ikke et problem, at de mangler dem på arbejdspladsen,« siger Christian Bjørnskov.

Pas på med lukkede, interne netværk

For de mange ingeniører, der har deres faglige specialistnetværk uden for arbejdspladsen, lurer faren imidlertid, hvis arbejdspladsen insisterer på, at de skal skabe deres netværk internt i virksomheden, mener Christian Bjørnskov.

Han løfter derfor en advarende pegefinger i forhold til virksomheder, der lukker sig om sig selv:

»Hvis en virksomhed insisterer på, at tingene skal holdes i huset, risikerer man at skabe problemer med sine ansatte. Selv om det ikke kan læses direkte ud af undersøgelsen, rummer dens resultater kimen til et stort problem,« siger Christian Bjørnskov og giver et eksempel fra sin egen verden:

»Der har været en kraftig tendens på Aarhus Universitet til, at man fra ledelsens side ønsker mere samarbejde internt på universitetet og presser folk til det. Det samme sker i mange store virksomheder med højt specialiserede medarbejdere som f.eks. ingeniører. Men når man ikke værdsætter kontakter ud af huset sådanne steder, stiger risikoen for, at man underminerer husets faglighed,« siger Christian Bjørnskov.

Ingeniøren på andenplads i fællesskabsfølelse

Når IDA topper listen som det fællesskab, flest føler sig som en del af, hænger det ifølge Christian Bjørnskov til en vis grad sammen med, at IDA står bag spørgeskemaet, men der er nok også en anden grund:

»Det skyldes måske også, at IDA ikke er nogen normal fagforening, men er målrettet en gruppe meget specialiserede mennesker. Modsat de mere traditionelle fagforeninger er der et konkret fagligt indhold i IDA. Groft sagt kan man kalde den en konsensus- snarere end en konflikt-fagforening, fordi den i højere grad tilbyder et informations- og støttenetværk,« siger Christian Bjørnskov.

Teddy Østerlin Koch, kommunikationschef, IDA, mener da også, at resultatet bekræfter den stærke faglige identitet, som IDA bryster sig af.

Ifølge undersøgelsen ligger bladet Ingeniøren på en andenplads, når det gælder evnen til at skabe et fagligt fællesskab for ingeniører. Det har 64 procent krydset af. Teddy Østerlin Koch inkluderer derfor også Ingeniøren i sit svar:

»Det er en stærk faglig identitet, der gør IDA og Ingeniøren, altså ingeniørfamilien, unik. Vi har de fagtekniske netværk, som danner ramme om meget mødeaktivitet med fagligt indhold, og det får man også ved at læse Ingeniøren. Jeg tror, at mange andre fagforeninger er lidt misundelige over den stærke faglige identitet. Ingeniøren brænder for sit fag og er stolt af at være ingeniør,« siger Teddy Østerlin Koch.

Grund til at lykønske IDA

Christian Bjørnskov er enig. Han mener, der er grund til at lykønske IDA:

»Det er flot, fordi det viser, at IDA er rummelig nok til at gøre det, deres medlemmer værdsætter,« siger Christian Bjørnskov.

Teddy Østerlin Koch understreger imidlertid, at IDAs placering som ingeniørernes fællesskabsgenerator nummer ét bør være en selvfølge:

»Havde vi ikke vores faglige netværk, så skulle vi fandengalme se at få dem opfundet i en fart,« siger Teddy Østerlin Koch.

Det kan lyde ulogisk, at bladet Ingeniøren, som de færreste ingeniører formodes at læse sammen i grupper, får en andenplads på fællesskabets hitliste. For Christian Bjørnskov giver det imidlertid mening, fordi bladet er med til at holde ingeniørerne fagligt opdateret:

»Her læser de om, hvad der foregår, og får viden om, hvad andre laver. På den måde bidrager avisen til det faglige fællesskab - uanset at det bare er et blad,« siger Christian Bjørnskov.