De tider er forbi, hvor jernbaneprojekter mestendels handlede om 'simpelt' anlægsarbejde, og projekteringen kunne gennemføres ved at låne nogle medarbejdere fra de store afdelinger for traditionelt byggeri.

I dag kræver baneprojekter et større antal specialister med et fuldt karriereforløb inden for bane.

»Og der er fortsat for få specialister. Det er branchens store problem,« siger Niels Kjær, chef for baneafdelingen i Cowi.

Den eksplosive efterspørgsel på ingeniører er drevet af, at de danske jernbaneprojekter i dag består af langt mere baneteknik og relativt mindre anlægsarbejde.

»For tre år siden var vi måske 80 medarbejdere. Deraf var kun ca. 20 jernbaneteknikere. De fleste var anlægsfolk. I dag er vi nok snarere 50-60 inden for det jernbanetekniske og 40-50 anlægsfolk. Især vores letbaneprojekter i Aarhus og Odense har et meget stort teknisk indhold,« siger Niels Kjær.

Selv om DTU via en diplomingeniøruddannelse og en specialiseret kandidatuddannelse, som drives i samarbejde med Banebranchen, forsøger at sluse tekniske studerende over i de banetekniske fag, er det ikke nok til at følge med efterspørgslen.

DTU - 8-10 om året

I øjeblikket uddanner DTU's jernbane-overbygningsuddannelse 8 til 10 deciderede jernbaneingeniører årligt. I 2011 var der 98 studerende, som havde taget mindst ét kursus på overbygningsuddannelsen for jernbaneingeniører. Også VIA University College i Horsens udbyder uddannelsesforløb i jernbaneteknologi.

»Vi ville meget gerne uddanne mange flere. Men vi må erkende, at det er svært at få de unge til specifikt at vælge jernbaneteknologi som deres fremtidige levevej,« siger lektor og studieleder Allan Larsen, DTU Transport.

Han påpeger, at mange af de ingeniørstuderende ikke bliver eksponeret tilstrækkeligt for perspektiverne ved en karriere inden for jernbane grundet trafik- og transportområdets beskedne andel i DTU's nuværende bacheloruddannelser.

Derudover går flertallet af studerende med baggrunde fra matematik-orienterede bacheloruddannelser typisk efter at arbejde med trafikmodeller eller transportoptimering frem for at bruge deres kompetencer til eksempelvis at specialisere sig inden for signalteknologi.

Udenlandske ingeniører

Rådgiverne forsøger at rekruttere udenlandske kandidater og videreuddanne egne ingeniører via interne uddannelsesforløb.

»Vi kan ikke gå ud og få præcis de specialister, vi skal bruge. Det betyder, at vi har nogle ubesatte stillinger, og vi har følgelig nogle ansatte, som arbejder rigtigt mange timer. Vi har også nogle af vores engelske og svenske kolleger til at hjælpe os. Desuden gør vi en indsats ved at køre interne uddannelsesprogrammer,« siger Eva Rindom, direktør, Atkins Danmark.

Også hos Rambøll drager man konsekvensen af det manglende udbud af danske jernbaneingeniører:

»Det er klart en udfordring at få nok erfarne medarbejdere. Derfor ansætter vi i stigende grad medarbejdere, der ikke har dansk som modersmål.« siger Tonni Christiansen, direktør for Bane hos Rambøll.