Brandsikringssystemet er skyld i, at Berlins nye lufthavn, BER, ikke kan åbne som planlagt den 3. juni. Lufthavnsdirektør Manfred Körtgen udpegede synderen på en pressekonference tirsdag - og gav som tåget begrundelse, at systemet ikke er 'modent nok' til at blive taget i brug.

Derfor nægter den tyske synsvirksomhed TÜV at godkende det. Og derfor holdes Berlins topmoderne port til verden lukket i mindst to måneder endnu - med millioner af euro i ekstra omkostninger og et enormt organisationskaos til følge.

Nye informationer indikerer, at BER er så umodent, at bygherrerne lige nu må bide i et særdeles surt æble. Tilsyneladende stikker problemerne dybere, end de officielle udmeldinger hidtil har givet udtryk for.

Ifølge Financial Times Deutschland (FTD) har TÜV bekræftet, at man har fået til opgave at teste brandsikringsystemets funktionsdygtighed med henblik på godkendelse. Disse test kan dog først foretages, når byggeriet er afsluttet - og indtil videre har TÜV slet ikke fået lov at komme til. Branchefolk ser udmeldingen som et tegn på, at færdiggørelsen af lufthavnen i virkeligheden er langt efter tidsplanen.

Dagbladet Die Welt har gravet oplysninger frem, som præciserer problemerne i brandsikringssystemet:

En af systemets hovedkomponenter er et udluftningsanlæg, hvis præfabrikerede enkeltdele normalt leveres med TÜV-certifikat, og derefter implementeres i anlægget. I Berlin har man tilsyneladende valgt en anden og ikke helt gennemtænkt løsning:

Man har fået specialfremstillet væsentlige dele af anlægget, og de er blevet implementeret, uden at TÜV først har sat sit stempel på dem. Åbenbart håbede BER-folkene, at synsvirksomheden ville give sin tilladelse til brugen, når lufthavnen fik sin samlede godkendelse.

Men sådan skulle det ikke gå. Den uortodokse procedure har gjort godkendelsesprocessen langt mere kompliceret - og det er sandsynligvis en af grundene til lufthavnens forsinkede åbning.

Dertil kommer helt konkrete tekniske problemer. Brandsikringssystemet i BER er verdens største og mest moderne, men ifølge Die Welts oplysninger svigter det i praksis:

Systemets hjerte er en 100 meter lang mainframe i lufthavnens kælder. Opstår der en brand et eller andet sted i den 220.000 m2 store terminal, skal systemet skifte til alarmtilstand og automatisk indlede relevante brandsikringstiltag og slukninger i de enkelte områder. Men anlægget fungerer ikke, som det skal - på trods af, at det er velansete firmaer som Bosch, Siemens og T-Systems, der har arbejdet med på det.

Mainframen styrer bl.a. sprinklere, der er fordelt i hele lufthavnen. Men angiveligt er bl.a. hovedterminalen så højloftet, at sprinklerne næppe vil kunne inddæmme en større brand.

»Vi taler om ét stort rum. Normalt har du brandmure efter så og så mange meter. Men det er ikke tilfældet her,« siger en talskvinde for ingeniørfirmaet hhpberlin til Die Welt. Firmaet har det overordnede ansvar for brandsikringskonceptet i BER.

Følgelig kan røg og giftige gasser hurtigt brede sig. Det er således essentielt, at udluftningen fungerer. Men de hundredvis af automatiske spjæld, som i tilfælde af brand skal transportere røg ud af lufthavnen og tilføre frisk luft, kan ikke koordineres, så de fungerer efter hensigten. Tilsyneladende er der tale om et softwareproblem, der først er dukket op i sidste weekend, og som ikke kan løses frem til den planlagte åbningsdato.

Tyske medier har de seneste dage refereret til anonyme kilder blandt lufthavnsarbejderne, som gør opmærksom på et yderligere problem, nemlig at den automatiske lukning af branddøre og -porte ikke fungerer.

700 midlertidige dørlukkere

Ifølge tabloidavisen Bild har BER bedt myndighederne om særtilladelse til alligevel at bruge brandsikringssystemet i en begrænset periode. Regionalavisen Potsdamer Neueste Nachrichten skriver, at BER har bedt om at måtte ansætte 700 midlertidige medarbejdere til at styre branddørene manuelt. Begge dele blev prompte afvist.

Som om det ikke var nok, kommer der i disse dage også meldinger om, at bagagesystemet - et af verdens hurtigste - har problemer. BER planlægger angiveligt at opføre nødterminaler, fordi de oprindelige kapaciteter ikke står mål med de forventede passagertal. Og dele af lufthavnen - f.eks. den eksklusive Lufthansa-lounge - står endnu uden strøm og rindende vand.

Meget tyder altså på, at bygherrerne bag Berlins lufthavn har set sig nødsaget til at trække i nødbremsen få uger før start - for på den måde at give sig selv et pusterum. Men det kommer til at koste: fra regeringskredse i Berlin forlyder det, at man forventer ekstra omkostninger på ca. 15 mio. om måneden frem til åbningen, der foreløbig er sat til august.

Dertil kommer, at hoteller og forretninger i lufthavnen må vinke farvel til flere måneders indtægter, og at luftfartsselskaberne skal poste penge i omlægningen af afgange og ankomster til Berlins gamle lufthavne Schönefeld og Tegel. Det forventes desuden, at den forsinkede fusionering af de to - og transporten af materiel til BER - vil være forbundet med substantielle ekstraudgifter.

Indtil videre har ingen taget ansvar for forsinkelsen af BER's åbning, men presset på lufthavnens bestyrelse - ikke mindst på formand Klaus Wowereit - vokser. Formanden, der også er Berlins overborgmester, ventes at afgive en regeringserklæring senere i dag.