Hvis computerens skærmbillede pludselig fryser, eller serveren genstarter, så kan der ligge mere end en tilfældig computerfejl bag. Det er nemlig nogle af de effekter, som de stadigt mere avancerede mikrobølgevåben kan forårsage. Og hvis de bliver rettet mod kritiske systemer i energisektoren eller vitale systemer på et hospital, kan den form for usynlige angreb i princippet koste menneskeliv.

Selvom det måske kan lyde som det rene science fiction, så er truslen fra mikrobølgevåben stigende, vurderer eksperter. Derfor har EU bevilget millioner af euro til forskningsprojektet Hipow - Protection of Critical Infrastructures against High Power Microwave Threats. Altså beskyttelse af kritiske infrastrukturer mod højeffekt mikrobølgetrusler.

'Den potentielle trussel fra High Power Microwave (HPM)-våben og andre radiofrekvens-enheder er steget til et niveau, som må betragtes som alarmerende. Skadelige angreb udført af billige, lavteknologiske enheder kan forventes hvor som helst når som helst (EM-terrorisme), og mulige forstyrrelser med fatale konsekvenser bliver betragtet som værende realistiske i operationelle omgivelser,' fremgår det blandt andet af Hipow-projektets hjemmeside.

Norge står i spidsen

Den administrative leder på Hipow-projektet, seniorforsker Odd Harry Arnesen fra det norske Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI), forklarer, at det eksempelvis kan få ganske alvorlige konsekvenser, hvis det elektroniske udstyr på et hospital bliver ramt af en elektromagnetisk puls fra et mikrobølgevåben.

Og den form for trusler stiger, i takt med at elektroniske systemer spiller en stadigt mere central rolle i den kritiske infrastruktur, påpeger han.

»Det hænger sammen med modtageligheden. Hvis der ikke er mange mål, der kan blive påvirket, så ville der ikke komme nogen angreb. Men der er flere og flere mål. Derfor stiger sandsynligheden og konsekvenserne også. Det er begrundelsen for dette EU-projekt,« siger Odd Harry Arnesen.

Selvom Norge ikke er medlem af EU, så er FFI alligevel koordinator på det EU-støttede forskningsprojekt. Det skyldes, at Norge, modsat mange andre lande i Europa, allerede har retningslinjer på plads, som kan sikre mod angreb med mikrobølgevåben, og derudover deltager Norge desuden i Europæiske Økonomiske Fællesskab og er den vej rundt berettiget til nogle af EU's forskningsmidler.

Hipow bliver finansieret under EU's 7. rammeprogram, og projektet har til formål at afdække, hvordan europæisk infrastruktur - eksempelvis energiforsyning - kan sikres mod angreb med mikrobølgevåben. Det vil sige koncentrerede elektromagnetiske bølgeformer, som kan få it-systemerne i eksempelvis et kraftværk eller på et hospital til at gå ned.

Retningslinjer for best practice

Ganske vist er der stort set ingen eksempler på koordinerede angreb med mikrobølgevåben i Europa, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid, mener Ernst Krogager, civilingeniør, dr.techn. og seniorforsker ved Forsvarets Materieltjeneste. Han peger på, at teknologien er moden, mens det moderne samfund i høj grad beror på, at elektronikken fungerer.

»Man skal selvfølgelig passe på ikke at råbe 'ulven kommer', men teknologien, der skal bruges til mikrobølgevåben, er blevet mere tilgængelig. Hipow handler om at være forberedt på den form for angreb, så de ikke kommer fuldstændigt som en overraskelse,« siger Ernst Krogager, som er den danske repræsentant i Hipow-projektet.

Projektet forventes at generere flere konkrete slutresultater. Dels bliver der arbejdet på at udvikle detektorer, der kan afgøre, om der har fundet et angreb med et mikrobølgevåben sted, ligesom der også bliver spekuleret i, at detektorer skal kunne retningsbestemme, hvorfra en mikrobølgeimpuls kommer.

»Selvom pulsen kun varer et kort øjeblik, så er det væsentligt at kunne identificere, om der er tale om et mikrobølgevåben. Angrebet kan ellers ligne et hackerangreb eller en computerfejl, der får en server til at genstarte, og så er det svært at vide, hvordan man skal forholde sig,« siger Ernst Krogager og tilføjer, at selv et kort angreb, der får en server til at genstarte, kan være alvorligt nok i sig selv, hvis serveren indgår i en kritisk funktion.

Ud over en detektor skal Hipow resultere i en form for håndbog med best practice-retningslinjer, som kan implementeres i kritisk infrastruktur, så skaden ved eventuelle angreb med mikrobølgevåben minimeres.

Det kan eksempelvis dreje sig om, hvor langt der bør være fra et hegn til en bygning med et serverrum, da mikrobølgevåben ikke nødvendigvis rækker særligt langt. En anden retningslinje kunne være, at it-systemerne i en kritisk infrastruktur skal være omgivet af et såkaldt Faraday-bur. Det vil sige en elektrisk ledende struktur som for eksempel et trådnet, der beskytter mod udefrakommende elektromagnetiske impulser.

»Almindelige afskærmninger såsom kabinetter til stationære computere giver ikke automatisk ekstra beskyttelse, da der kan forekomme resonansfænomener, såfremt det elektromagnetiske felt kan finde vej gennem kabler eller andre koblingsveje,« forklarer Ernst Krogager.

DI: God idé

Chefkonsulent i DI's brancheorganisation for telekommunikation og it, Itek, Henning Mortensen ser frem til, at der kommer nogle generelle retningslinjer for, hvordan kritisk infrastruktur bedst kan sikres mod angreb med mikrobølgevåben.

»DI hilser Hipow-projektet velkomment. Der er behov for mere fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa. Hipow-projektet kan bruges til at få sat fokus på én mulig trussel og give gode råd til, hvordan en sådan trussel bedst kan imødegås,« skriver Henning Mortensen i en mail og fortsætter:

»Fra Danmark deltager alene Forsvarets Materieltjeneste. Det er godt at se dansk deltagelse. Men det er vigtigt, at resultaterne også formidles videre til andre sektorer, som kan siges at udgøre kritisk infrastruktur - herunder det private erhvervsliv. Derfor ser vi også med stor tilfredshed på, at det er en del af formålene at få indarbejdet resultaterne i gældende sikkerhedsstandarder tillige med indarbejdelse i risikovurderinger.«