Alt tyder på, at vandværkerne skal til at tage flere analyser og indføre et ledelsessystem, der både giver vandforsyningerne bedre overblik og overvågning.

Det er nogle af hovedpunkterne i arbejdet med EU's reviderede drikkevandsdirektiv, som gerne skulle være klar til december, og som ligger til grund for dansk lovgivning og dermed for den handlingsplan, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) satte i gang i sidste uge.

Som Ingeniøren tidligere har skrevet, er analyser og systematisk ledelse nogle af de tiltag, der kan sikre danskerne rent drikkevand.

Ansvaret for drikkevandet ligger i Danmark i Miljøministeriet, mens det i andre lande ligger i det ministerium, der har enten fødevarer eller sundhed som område.

At se drikkevand som en fuldblodsfødevare vil dog ifølge flere eksperter være for omfattende i forhold til krav om målinger og dokumentation - men i mindre målestok er det den rigtige vej at gå, mener for eksempel direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen:

»De små værker vil umuligt kunne leve op til kravene og vil drukne i bureaukrati. Men ledelsessystemet DDS (Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed) er en tilgængelig løsning for vandværker,« siger han om et system, der er udviklet af vandforsyningsbranchen (se nedenfor).

Pligt til rettidig omhu

Biolog i DHI Claus Jørgensen har været med i en arbejdsgruppe omkring revision af de kemiske parametre til EU's drikkevandsdirektiv og en arbejdsgruppe, der skulle vurdere konsekvenserne af ændringer i direktivet.

I alt har fem europæiske arbejdsgrupper under EU arbejdet på anbefalinger til direktivet, og de er enige om at anbefale EU-Kommissionen flere analyser og indførelse af ledelsessystemer i vandforsyningerne.

»Set med mine øjne er det vigtigste punkt i anbefalingerne, at DDS indføres,« siger han.

DDS bygger på principper fra fødevareindustriens pendant HACCP, og Claus Jørgensen ved, at det kan tage tid at indføre i den traditionsbundne vandsektor.

»Men det er vigtigt for den danske vandforsyning, fordi der er folk, der bliver syge. Og fordi vi ikke klorer, har vi en ekstra forpligtelse til at udvise rettidig omhu,« siger han.

Det er svært at gøre op, hvor meget mere sundhed man får ud af et ledelsessystem som DDS i Danmark, fordi der ikke findes statistikker over tilfælde, hvor drikkevandet har ført til sygdom - som Ingeniøren også skrev i sidste uge. Men arbejdsgruppen har skævet til England i sin research.

»Her indførte man Water Safety Plan (WHO's DDS, red.), og det gav færre sygdomstilfælde. Så det virker,« siger Claus Jørgensen.

Med indførelse af DDS vil især de små vandværker i Danmark - som der er flest af - få en anden holdning til sikkerhed, mener biologen.

Beskidt vand kostede kød

Fødevareindustrien har længe ønsket sig, at drikkevand blev opfattet som en fødevare, fordi virksomhederne er meget afhængige af vand til rensning, siger erhvervsmiljøchef i brancheforeningen Landbrug og Fødevarer, Anette Christiansen.

»Derfor undrer det os, at der ikke er de samme krav til vandforsyningerne som til fødevareindustrien,« siger hun.

Det generelle billede er ifølge erhvervsmiljøchefen, at fødevarevirksomhederne selv foretager egenkontrol, når vandet kommer ind i huset.

Det gør Danish Crown også to gange årligt, som det nuværende direktiv lægger op til. Men virksomheden blev i 2007 ramt af forurening på en mindre skærestue i Viborg. I 14 dage var fabrikken lukket på grund af colibakterier fra et vandtårn.

»Det kostede os en halv million kroner. For i sådan en situation er der kun én ting at gøre, og det er at standse maskinerne og kassere kødet,« siger miljøchef i Danish Crown, Charlotte Thy, der hilser strammere krav til vandforsyningen velkommen.

Flere analyser

Arbejdsgrupperne bag det kommende drikkevandsdirektiv lægger også op til flere prøver om året, og det kommer til at ramme langt størstedelen af de danske værker. Ud af de 2.600 almene værker her i landet, indvinder knap 2.350 af dem under 350.000 kubikmeter om året. For denne gruppe vil antallet stige fra én årlig prøve af blandt andet mikrobiologiske parametre til mellem 4 og 12 prøver alt efter vandværkets størrelse.

De danske myndigheder har ikke tidligere været forpligtet til at indberette drikkevandskvaliteten for denne størrelse værker, men det er kommissionen interesseret i at ændre i det reviderede direktiv.

FAKTA: Dokumenteret drikkevandssikkerhed

DDS er et danskudviklet værktøj, der bygger på principperne i fødevareindustriens pendant HACCP. DDS består af fire principper:

• Der skabes overblik.

• Der gennemføres en risikoanalyse (hvad kan gå galt/konsekvenser).

• Der udarbejdes Drikkevandssikkerhedsplan (styring af kritiske risici).

• DDS implementeres.

Indtil videre har to større vandforsyninger implementeret DDS i fuldt omfang og har samtidig certificeret systemet. Dansk Vand- og Spildevandsforening vurderer, at yderligere fem-ti større forsyninger har igangsat arbejde omkring DDS.