1. 1. ....9. generations biobrændsel ??

Dagens gode nyhed - med ca. 20 års forsinkelse! I beg. af 90’erne kunne miljøbevægelserne påvise, at biodiesel, eller ”grøn benzin”, ikke var CO2-neutralt som tilhængerne påstod, og at især raps var en af de helt slemme. Årsagen hertil var dels de store mængder sprøjtemidler der blev brugt, men også energiforbruget til selve fremstillingen af rapsolien. Det blev bekvemt udeladt af regnskabet. Ren manipulation.

Dansk Landbrug og vennerne i Venstre gik - og går stadig - voldsomt i brechen for biodiesel, og forlangte store afgiftsfritagelser for at den kunne konkurrere med alm. benzin og diesel.

Nu tilpasser Landbrug & Fødevarer sig de nye signaler, og taler om ”bæredygtighed” - på samme måde som der nok tages afstand fra den udbredte brug af lovlige og ulovlige sprøjtemidler, og at er sprøjtes omkring vandindvindingsområder. Praksis er noget helt andet.

Direkte kvalmende er det, når Toftdahl taler om ”biobrændstoffernes indirekte effekt på landbrugsarealer i andre dele af verden”. Underforstået: hos os, er der ingen problemer. Vel er der så. Dyrkningen af raps er utroligt sprøjtekrævende, og det ved Toftdahl også.

Træerne vokser ikke ind i himlen. Der er vist ingen grund til at forvente, at EU vil ophæve sit krav? - henstilling? - til medlemslandene om at iblande 5,75 pct. biodiesel i alm. benzin. Og vi vil stadig høre De Forenede Motorvejspartier i lyriske vendinger tale om hvor fortræffelig biodiesel er, og om forsyningssikkerhed, så vi fortsat kan leve/køre som hidtil.

Det er alt alt for sent. 2014 vil være bedre.

Men i det mindste sker det.

Vh Troels

Det er et godt initiativ, at få en synlig miljømålefaktor på biobrændstoffer, ligesom vi kender det fra e.g. køleskabe. Jeg har set e.g. bioethanol med CO2-udledninger fra 1-300% af tilsvarende mængde benzin, det samme gælder sandsynligvis for biodiesel.
Dette vil også kunne sætte en effektiv stopper for alle de negative rygter, der bremser den grønne konvertering og sætte en effektive stopper for dem, der ikke bidrager positivt.

Men, den med at det altid kræver mere landbrugsjord et andet sted i verden er f.eks. en at de sejlivede rygter, som slår alle over en kam. E.g. i Brasilien har man opnået et mere miljøvenligt landbrug, men med en 4 gange så stort et udbytte pga. bedre dyrkningsmetoder. Så her har man opnået både flere fødevare og mere 1g. biobrændstof på samme tid.

Men, hvad hjælper det i Danmark? Vi er stadig det eneste land i EU der ikke har E85 på tankstationer eller kan købe ren biodiesel.
I Danmark har vi kun en beskeden iblanding - så man kan opkræve CO2- og miljøafgifter af hele molevitten - også den del der måtte være CO2 neutral!

I US er man nu tæt på en produktions pris 1$ / gallon på CO2-neutal 2. bioethanol. Altså bombe under det danske afgiftssystem! Og jeg tvivler meget på at det skulle være probelem med at skabe et marked til den pris.

Ja, endelig gik det op for EU ( og landmænd i DK) at fødevarer ikke skal bruges til benzin.... Biomasse er og bliver en begrænset ressource. Også forkert, at satse på træ. Træ er jo med til at opsamle co2.
Så brug kun affald.
Jeg synes det kunne være en god ide, at gøre det meget dyrere, at køre i biler. Det er unfair at der er enormt større afgifter på el i forhold til afgifterne på benzin. Med større afgifter på transport bliver transportens co2 emission nedsat.

Hvad kalder man et land, hvor under 1/2% ejer 63% af landet - Bananrepublik ?-Nej da - DANMARK -

Til Jens Fisker
- vi dyrker altså ikke bananer i Danmark :-)

Jeg har, som mange andre, igennem tiden gjort opmærksom på, at det ikke er en god ide med at bruge fødevarer til brændstof, men vi talte for døve øre.
Og vi fik skældud fra dem der havde "de rigtige meninger".

Nu kommer heldigvis så den objektive sadhed for dagen, men desværre alt for sent.

For at citere Bob fra Helt Normalt, så har bananrepublikker normalt ikke lortevejr det meste af året og en skatteprocent på 63!..

Og sig nu ikke el biler...
Og seriøst tror I ikke at der kan ske (og sker) en udvikling på Bio området, måske skal man ikke sprøjte i dag eller om x år, måske skulle man bruge de tons af haveaffald som folk komposter, måske kan man høste tang, måske kan alger producer, der er masser af muligheder, men NEJ I vil bare lukke og slukke..

Af naturlige grunde mener alle noget om landbruget. - Dets produkter er dagligt livsvigtige for alle mennesker, og i områder, hvor der bor mennesker, præger landbruget omgivelserne i stor grad.
- Desværre er der derfor også meget populisme og mange myter omkring det.

At energi er dyrere end mad er den største markedsfejl i et frit markede.
Det er opnået gennem subsidier af tidligere strategiske grunde, der nu er erstattet af sociale grunde.
- Dette er den markedsfejl, der i flere tiår har forhindret at de fattigste lande med op til 90% bønder ikke får muligheden for at tjene til at opbygge skoler, og infrastruktur, så de kan få gavn af globaliseringen.

Det burde være åbenlyst, at så lang tid, man har et frit globalt marked for energi, er det meningsløst at bruge etiske argumenter for forbud eller afgifter på energi lavet af bioråstoffer på lokale områder. - Tvært imod er det de rigeste lande, hvor produktionen er mest effektiv og miljøvenlig, der blive pålagt restriktioner.

Et nærmest komiskt resultat af denne populisme er, at man ustandseligt kan høre folk kritisere landbrugssubsidier - og forlange at de skal leve af markedspriser - mens man samtidigt læsser en masse dyre og begrænsende restriktioner på landbruget ;-)
- Prøv at komme med lignende angreb på de store og stærke grupper af offentligt ansatte. - Da ville vi hurtigt se aktioner, der kan lamme samfundet. Desværre undervurderer man groft, hvor stor betydning landbruget - trods få primære udøvere - har for Danmarks erhvervsliv og handelsbalance.

Mvh Peder Wirstad

Erik

Du har komplet misforstået sagen.

Det er 1. generation biodiesel jeg er imod!
Hvis vi kan benytte os af affald, tang, o.a. helt fint!

Men, at kaste os hovedkuls ud i at bruge madvarer til brændstof, når nu mad globalt set er en mangelvare, er da tåbeligt.
- og vi er 7 milliarder nu, og om få år er vi 9 milliarder mennesker på jorden.

Og sig nu ikke el biler... Og seriøst tror I ikke at der kan ske (og sker) en udvikling på Bio området, måske skal man ikke sprøjte i dag eller om x år, måske skulle man bruge de tons af haveaffald som folk komposter, måske kan man høste tang, måske kan alger producer, der er masser af muligheder, men NEJ I vil bare lukke og slukke..

Altsammen interessante alternativer. Men fælles for dem er vel, at udfordringerne er STØRRE end elbilernes udfordringer. Jeg tror bestemt at der sker en udvikling indenfor alle områderne. Indsatsen er bare så meget større på elbilernes område fordi der allerede er en kommercialisering i gang og fordi f.eks batteriudvikling også bliver drevet af udviklingen indenfor forbrugerelektronik.

Mærkeligt nok anses gylle for at være en grøn kilde til energi, selvom der ikke er noget energi i den. Det er jo mest vand og ufodøjelige foderrester. Men biogasanlæggene SKAL have tilførsler af andre organiske stoffer, som så smugles ind under dække af "biprodukter", restprodukter etc. Madaffald er jo resultat af dårlig planlægning. Valle er et udmærket foderstof. Og gylle er ret energikrævende at fremstille. Og ret forurenende skulle jeg hilse at sige. Og jo, nogle mener at gylle kan bruges til at fremstille drivmiddel til biler.

Men, at kaste os hovedkuls ud i at bruge madvarer til brændstof, når nu mad globalt set er en mangelvare, er da tåbeligt.

Nu ser vi EU-priserne, især de Danske:
Mælk er billigere end vand, korn koster kun lidt mere end træpiller, rapsolie er kun lidt dyrere end dieselolie. Hvor er så efterspørgslen?
Det at dyrke biobrændstof, er en overgangsordning der skulle bane vejen for bedre bioteknologi. Det koster både tid og penge at udvikle teknologierne, ligesom med vindmøller. Derfor skal de igangværende projekter køre til 2020. Spørgsmålet er om det er længe nok til at afskrive investeringerne og drive inovation.

Der er nok alternativer, men det er ikke det EU tager ansvaret for. Det er prisen for at side så fjernt fra virkeligheden. Denne ILUC faktor er bare endnu et skud fra "papirkværnen" i Bruxelles. Håber de får styr på deres tage i Bruxelles/Strasbourg.

Personligt ser jeg hellere at brint-teknologi udvikles sideløbende, men en sammenhængende energipolitik er for meget at forlange af EU.

I 2020 skal mængden af 1 G brændstoffer ifølge forslaget begrænses til max 5% ud af de 10% som er målet for iblanding. EU dømmer derfor ikke 1G biofuels ude fra 2020.

Og så vil jeg (endnu en gang) benytte lejligheden til at præcisere at der samtidig med at der produceres biofuel fra hvede og majs også produceres proteinholdigt dyrefoder. Mængden af dyrefoder svarer næsten til gvad man vill få fra en tilsvarende areal med f.eks soya. Udbudet af fødevarer og foder påvirkes derfor kun meget lidt fra disse typer af biofuels.

Prisdannelsen på fødevarer er en helt anden og kompleks sag. Biofuels er en af dem, men oliepriser, regionale forhold og spekulation er langt større.

ILUC er en meget svær størrelse at kvantificere, da det er baseret på økonomiske modeller, og endnu er der ingen af modellerne som har passet når de blev afprøvet på virkeligheden.
Men når man læser forslaget fra EU-kommisionen, og skærer teknikaliteterne fra ender det med et rimeligt mix af sund fornuft i forhold til at komme væk fra biodiesel lavet fra soya og især palmeolie.

I US er man nu tæt på en produktions pris 1$ / gallon på CO2-neutal 2. bioethanol. Altså bombe under det danske afgiftssystem! Og jeg tvivler meget på at det skulle være probelem med at skabe et marked til den pris.

Hvad er CO2-neutral bioethanol? Må vi be' om en forklaring?

Muligt, at 1 $ pr. gallon (ca. 7 kr. for 4,5 liter benzin!! - her kan man virkelig tale om ekstrem forkælelse) er billigt for bilisterne, men det er det ikke for den fattige del af den amerikanske befolkning, der nu må betale langt højere pris for deres basisfødevare: majs, der opkøbes i enerome mængder for at ende i bilernes benzintanke.

I Mexico er det endnu værre, og har ført til social uro, og flere meget
desperate fattige. Og - hvem ved: måske også en medvirkende årsag til landets blodige narkokrige. Når folk er desperat fattige, så er de ofte villige til at gøre hvad som helst, så er de lette at lokke ind i kriminalitet for blt at overleve. Tidsmæssigt er der en sammenhæng mellem de voldsomme prisstigninger på fødevarer i Mexico, og eskaleringen af narkokrigen.

Bilister med ondt i etikken, vil naturligvis afvise den slags sammenhænge.

Der bruges ca. 9 mio tons i EU til etanol, ud af ca. 330 mio tons produceret.
kilde:
http://dlg.dk/da/vegetabilske-produkter/af...

Du bruger imp. gallon. En US gallon er noget mindre.

@ Arne Lund:
Det burde egentlig ikke være så svært at forstå - men når der opstår så mange politisk begrundede myter som rundt sult og ejendomsret til jord, så er det let at "gå sig vild".

Det har faktisk meget længe været sådan, at man med enkelte undtagelser kan se at et samfunds rigdom er omvendt proportional med, hvor stor andel af befolkninngen, der er bønder!!

En stærkt medvirkende årsag til den sociale utilfredshed i Mexico pga. stigningen i prisen på majsmel er, at mexikanske bønder ikke har haft råd til at dyrke majs, pga. den lave pris som det effektive - og i tillæg subsidierede - amerikanske landbrug har bevirket.

Det er - stort set - overalt på jorden, socialt engagerede ("venstreorienterede" vil mange sige) mennesker, der presser på for at få billigere madvarer.
Det må dog være en selvfølge, at et land med op til 90% bønder vil blive rigere, hvis prisen på mad på verdensmarkedet bliver højere. - Her overstyrer den følelsesbetonede empati altså rationaliteten, fordi de allerfattigste ikke har noget - eller for lidt - jord til at føde sig selv.

Et andet væsentligt problem for at få gjort bønder i fattige lande rigere er, at den globale omsætning med fødevarer er bare et par procent af den mad, der dyrkes - altså langt mindre end for andre produkter.
Det gør prisen på verdensmarkedet utroligt følsom for produktionssvingninger, hvilket gør det umuligt for fattige bønder at få lån til investeringer.

At få en direkte ombyttelighed mellem basisfødevarer og energi er derfor en meget stor fordel på lidt længere sigt, idet energi jo kan fremstilles af mange ting, mens mad ikke kan fremstilles af olie eller kul.

Næsten komiskt er det jo, at de samme socialt engagerede mennesker ofte er dem, der mener, energi må blive dyr - og for øvrigt bør produceres i mindre mængder, hvilket jo vil gøre den dyr i et markedssystem.
Det har så bevirtket, at lande som Saudi Arabien og vi nordmænd, skovler penge ind, som vi da må låne ud til fattige lande. - Til næste år ejer den norske stat værdier i udlandet for 500.000.000.000 kr - eller 1 million per infbygger - foruden at de ejer ca 60% af alle aktier på den norske børs!!

Ethvert land, der har en gæld per indbygger på bare en brøkdel af dette, vil miste sin kreditværdighed og blive ramt af social nød - se bare på Grækenland, Mexico osv.
- Men når nogle bliver rige - målt i penge andre skylder dem - så må andre blive fattige. - Så er det Norge eller Grækenland man må bebrejde?
- Nej, det er vel desværre de, der har en ægte og højværdig bekymring for de fattige og for vores miljø. - En bekymring, jeg deler, men som desværre ikke løses ved følelser.

Mvh Peder Wirstad

10 % biobrændstoffer, det lyder fint.
Allerede nu er der folk, der går sultne i seng for at vi (blegansigter) kan glæde os over at vi er så gode ved klimaet.
Hvis vi mener det alvorligt med at reducere vort bidrag til klodens klimagasser, er det nemt at finde bedre og endog billigere veje frem.
Foreløbigt må vi nøjes med at købe dyr træflis i andre lande og håbe på lidt strøm fra svensk atomkraft.
Og lukke øjnene for realiteterne.

Thorkil Søe:

Allerede nu er der folk, der går sultne i seng for at vi (blegansigter) kan glæde os over at vi er så gode ved klimaet.

I lyset af det, jeg netop har skrevet ovenfor, er det jo næsten utroligt, at du kan skrive det her!! - Ellers er jeg da enig i dit indlæg.

Du bekræfter så på udmærket måde det, jeg skrev øverst.
- "Sultne børn og mishandlede og voldtagede kvinder kan bruges til at skabe forargelse og antipati i næsten alle situationer" - som en historiker engang sagde.

• Landejere og fødevarer kan derfor bruges som prügelknaber for folk med politiske agendaer på alle sider.

Mvh Peder Wirstad

Hej Peter
Du skriver dig væk fra problemet som er, at fattige mennesker i (her) USA og Mexico (samt andre lande hvor fx fødevarer bruges til biodiesel) ikke har råd til at købe mad. Jeg er godt klar over, at også spekulationen i fødevarer også er med til at presse priserne i vejret. Men uanset om det er spekulanterne eller de, der opkøber fødevarer for at bruge dem til biodiesel, der er årsag til problemet, så er slutresultatet tomme maver. Eller…?

Problemet løses ikke med ”følelser”, skriver du. Forkert. Indignation over tingenes tilstand er et yderst legitimt afsæt for at handle med henblik på at ville sætte markedskræfterne ud af spil.

For overfor dine ”rationelle” argumenter, sætter jeg det enkelte menneskes ret til livet, til at kunne ernære sig selv og sine. Er godt klar over, at den slags hensyn ikke tæller på Børsen, hvor kun egen griskhed er legitim.

”Når nogle bliver rige - målt i penge andre skylder dem - så må andre blive fattige”, er det en naturlov, som man ikke stille noget op med? Sådan har markedskræfterne jo indrettet det, og det er så dit (og Friedmans og Thatchers) evangelium, men se dig dog omkring, og se den verden, der er resultatet deraf.

Dét skal naturligvis bekæmpes.

Hej Peter
Du skriver dig væk fra problemet som er, at fattige mennesker i (her) USA og Mexico (samt andre lande hvor fx fødevarer bruges til biodiesel) ikke har råd til at købe mad. Jeg er godt klar over, at også spekulationen i fødevarer også er med til at presse priserne i vejret. Men uanset om det er spekulanterne eller de, der opkøber fødevarer for at bruge dem til biodiesel, der er årsag til problemet, så er slutresultatet tomme maver. Eller…?

Problemet løses ikke med ”følelser”, skriver du. Forkert. Indignation over tingenes tilstand er et yderst legitimt afsæt for at handle med henblik på at ville sætte markedskræfterne ud af spil.

For overfor dine ”rationelle” argumenter, sætter jeg det enkelte menneskes ret til livet, til at kunne ernære sig selv og sine. Er godt klar over, at den slags hensyn ikke tæller på Børsen, hvor kun egen griskhed er legitim.

”Når nogle bliver rige - målt i penge andre skylder dem - så må andre blive fattige”, er det en naturlov, som man ikke stille noget op med? Sådan har markedskræfterne jo indrettet det, og det er så dit (og Friedmans og Thatchers) evangelium, men se dig dog omkring, og se den verden, der er resultatet deraf.

Dét skal naturligvis bekæmpes.

Problemet løses ikke med ”følelser”, skriver du. Forkert. Indignation over tingenes tilstand er et yderst legitimt afsæt for at handle med henblik på at ville sætte markedskræfterne ud af spil.

Det var altså det som det ikke lykkedes for de kommunistiske lande, derfor ødelagde de livet for flere mio mennesker. Eller?

For overfor dine ”rationelle” argumenter, sætter jeg det enkelte menneskes ret til livet, til at kunne ernære sig selv og sine. Er godt klar over, at den slags hensyn ikke tæller på Børsen, hvor kun egen griskhed er legitim.

Jeg ved ikke hvem der ikke vil sikre sig en anstændig pension, men hvis "følelser" skal diktere investeringerne nævner jeg blot: IT-Factory.
http://da.wikipedia.org/wiki/IT_Factory

”Når nogle bliver rige - målt i penge andre skylder dem - så må andre blive fattige”, er det en naturlov, som man ikke stille noget op med? Sådan har markedskræfterne jo indrettet det, og det er så dit (og Friedmans og Thatchers) evangelium, men se dig dog omkring, og se den verden, der er resultatet deraf.

Tja, som når de der arbejder skal forsørge mindst 3 hvoraf mindst en ikke gider arbejde.
Markedskræfter: dvs. køber og sælger mødes.
De der ikke har produceret noget har intet at byde på..
http://en.wikipedia.org/wiki/Market

Dét skal naturligvis bekæmpes.

Bekæmpe handel? Manglende respekt for andres arbejde?
Det har vi prøvet, det hedder diktatur!

Dét behøver ikke gentages.

Det var dog sørgeligt som debatten er blevet afsporet...

En faktuel oplysning. Biodiesel fremstilles ikke af fødevarer. Olien er enten et biprodukt fra foderprotein i soya og raps eller hovedproduktet fra oliepalmer.

At tro at biobrændsler er årsagen til sult, er langt fra sandheden. Den tidligere præsident Lula udtrykte det meget klart "Der er ikke mangel på mad, men på penge".

En faktuel oplysning. Biodiesel fremstilles ikke af fødevarer. Olien er enten et biprodukt fra foderprotein i soya og raps eller hovedproduktet fra oliepalmer.

Biodiesel kan også være fremstillet af slagteriaffald m.m. http://www.dakabiodiesel.dk/page566.asp

@Claus Felby - Debatten er ikke "afsporet", men har været yderst relevant indtil nu. Mener du, dern "afspores" fordi der kommer politiske betragtninger ind i den?

Al respekt for Lula, men han lancerede jo en politik (s.m. USA) om at Brasilien skulle producere store mængder biomasse til USA, bl.a. til transportformål. Desuden er det noget gedigent vrøvl, at der ikke er mangel på mad. Der er trods alt en verden udenfor EU's overskudslagre.

@Karsten Henneberg
Det er korrekt, at slagteriaffald kan bruges til biodisel, men da den animalske husdyrproduktion på lang sigt skal reduceres endog ganske kraftigt, så vil der opstå et forsyningsproblem her. For der vil ikke være slagteriaffald nok til at kunne dække transportsektorens efterspørgsel efter drivmidler.

Løsningen - eller en af dem - er at reducere transportsektorens umættelige behov for drivmidler, men det vil nok føre for vidt her, at gå i detaljer.

Der er trods alt en verden udenfor EU's overskudslagre.

Hvilke lagre?
http://www.euo.dk/spsv/off/alle/overskudsl...

Erik Du har komplet misforstået sagen. Det er 1. generation biodiesel jeg er imod! Hvis vi kan benytte os af affald, tang, o.a. helt fint! Men, at kaste os hovedkuls ud i at bruge madvarer til brændstof, når nu mad globalt set er en mangelvare, er da tåbeligt. - og vi er 7 milliarder nu, og om få år er vi 9 milliarder mennesker på jorden.

Se her mener jeg der er noget du har fuldstændig misforstået Jens Peder !
Det er langt mere rationelt at tage fat på at reducere befolkningstilvæksten end at forøge produktionen af madvarer.
Alt andet lige vil behov for brændstof også falde tilsvarende som en reduktion af befolkningen.

@Karsten Henneberg Det er korrekt, at slagteriaffald kan bruges til biodisel, men da den animalske husdyrproduktion på lang sigt skal reduceres endog ganske kraftigt, så vil der opstå et forsyningsproblem her. For der vil ikke være slagteriaffald nok til at kunne dække transportsektorens efterspørgsel efter drivmidler. Løsningen - eller en af dem - er at reducere transportsektorens umættelige behov for drivmidler, men det vil nok føre for vidt her, at gå i detaljer.

Hvilket belæg er der for at sige at den animalske produktion skal reduceres kraftigt.
Bortset fra at det er mere "økonomisk" at producere vegetabilske produkter ?

Og hvilken forhåbninger har du til at kunne reducere transportsektoren ?

Debatten om E85, er for os der idag har en FlexFuel eller BioPower benzin bil, surt at overvære. At se vi i DK stadig ikke har gjort noget for sagen og kun kan tanke rent i udlandet når vi kører på ferie (hvilket dog får os til at smile, når vi tanker) Se denne gamle artikel fra 2007 http://politiken.dk/debat/kroniker/article... ...Tankevækkende.

Claus Felby: Det er efter min mening helt misvisende at gå til torvs med en udtalelse om at raps- og sojaolie er et biprodukt af foderproduktion?? og at biodiesel derfor ikke er baseret på fødevarer. Biologiske olier har forskellige potentielle anvendelsesområder herunder såvel til tekniske formål som til human konsum.

I øvrigt kunne det være interessant med dokumentation for din påstand om at spekulation har/haft stor betydning for prisdannelsen på fødevarer.

Jeg har kommenteret EU's seneste udspil og ødelæggende virkning på biofuelindustrien i detaljer her: http://renewable-energyblog.blogspot.ch/20... Min pointe er, at det er farligt at spænde ben for biofuel industrien, når der endnu ikke er kommerciel teknologi, der i betydende omfang kan producere biofuel på ikke "crop based" basis.

Jens:
Olie udgør 20-25% af indholdet i soya og raps. Protein udgør 40-50%. Resten er kulhydrater og en meget lille andel af lignin.
Værdien af proteinet pr. kg er højere end værdien af olien, den har været helt oppe på 5,5 USD for et kilo soyaprotein. Så i forhold til både mængde og pris er olien altså et biprodukt i forhold til proteinet. Det betyder selvfølgelig ikke, at olien ingen betydning har, men det er først og fremmest proteinet der bærer økonomien i soya og rapsdyrkning. Min pointe -som jeg håbede det var muligt selv at ræsonere sig frem til, er at når der opponeres imod biodiesel glemmer man oftest den endu større foderproduktion. Det betyder, at stoppede du med dyrkning af raps til bl.a. biodiesel vil der stadig blive efterspurgt raps og soya protein. Hvad det vil betyde for land use og substitution mellem de forskellige typer olie er der næppe noget stort overblik over.

Vedrørende effekten af spekulation på fødevarepriserne. Prøv at google blot 5 min efter emnet. Kig bl.a. efter Verdensbanken's (Policy Research Working Paper 5371) og FAO's analyser.

Bemærk at EU ikke udelukker 1G biofuels. De sætter derimod en øvre grænse på 5% af den samlede mængde brændstoffer i 2020.

Det har faktisk meget længe været sådan, at man med enkelte undtagelser kan se at et samfunds rigdom er omvendt proportional med, hvor stor andel af befolkninngen, der er bønder!!

Nej, fattigdom afgøres ikke af, hvor mange der er bønder. I Danmark, har kun de færreste råd til at eje jord. Fattigdom afgøres af jordprisen. Lande, der har høje jordpriser, har da ikke fattigdom.

Løsningen på fattigdom, syntes ganske enkelt at være, at hæve prisen på jord.

Olie udgør 20-25% af indholdet i soya og raps. Protein udgør 40-50%.

Der er vist byttet om på indhold:
[b]Raps(Brassica Napus ssp. napus)[/b]
Rapsfrø afregnes efter normkvalitet 9% vand, 40% olie i TørStof.
http://www.dlg.dk/da/vegetabilske-produkte...
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...
Protein er der i ca. 20 % af i frøet.
[b]Soya(Glycine Max)[/b]
Der er ca. 15% olie og ca. 40% protein
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Andet er olieudbyttet, ved koldpresning til spiseolier er udbyttet mindst.

De 20-25% er angivet som udbyttet. Det vil sige f.eks 1 ha med ca. 4 tons raps frø giver 900-100 l olie. Resten går over i foder kagen.

Resten går over i foder kagen.

Hos VVS-eksperten kan man købe en oliepresse, der uden problemer får udbyttet op på 20-30% af frøets indhold ved norm. Skal der yderligere ud, bliver frøet forbehandlet, så det nærmer sig de 40% i frøet.
Ved koldpresning til konsum er udbyttet ikke så stort, selv ved hjælp af enzymer kommer det ikke meget over 25%. Noget andet er til biodiesel/smøreolier.

Oliepressen kan stilles efter hvor høj temperatur der ønskes, derfor er processen ikke så ligetil.

Men det er korrekt at der er forskel på rapskage og rapsskrå.
I rapsskrå er der en rest på ca. 4%, mens der i rapskage er ca. 10-11 %
Proteinindholdet er hhv 38 og 33 % i TS. TS er i begge tilfæle 90%
Til sammenligning er der i Soyaskrå(afskallet) over 50% protein i TS, restolie ca. 2%.

Lignin(træstof, ca.) i TS:
Rapsskrå: 16%
Rapskage:15%
Soyaskrå(afskallet):5%
Soyaskrå(delvist med skal):19%

Hej Claus,
De tal jeg har tilgang til, kan ikke rigtig bekræfte dine. Når jeg checker Oilworld.de, som er autoritet på olie og meal markedspriser, per 13. September 2012, får jeg en rapsolie pris på 1294 USD/t EXW Rotterdam og en raps meal pris (indeholdende 34% protein) på 380 USD/t. Protein bruges i landbrug ikke i ren form, men i form af mel eller skrå. Det er klart, at udbytte af olie fra frøet afhænger af teknologien, men tilsyneladende er udbyttet af olie for raps ca 40%, mens soja ligger nærmere på 20% (se http://www.myfarmbusiness.com/eng1/sector-...). Det er således fortsat min klare holdning, at værdimæssigt er olien fra raps den primære værdigenerator, dette er knapt så udtalt for soja, men det gør ikke olien mindre vigtig.

Jeg tror verdensbankens pointe er, at 2008 pristoppen var påvirket af spekulation. Ifølge Economist, som jeg opfatter som en autoritet på området, så afviser de i en leder, at spekulation har varig indvirkning på fødevarepriser, mens det kan påvirke volatiliteten (http://www.economist.com/node/18229412).

Slutteligt, ja det ser ud til at de 5% i 2020 er indeholdt i forslaget, hvilket ikke fremgik af de oprindelige referater i pressen.

Men vi kan vel blive enige om, at du bare skal se at få fart på din 2G etanol?