Tobinskat
Indførte man Tobinskatten som den oprindelig var tænkt - en lillebitte afgift på alle finansielle transaktioner - så ville dette problem være løst, enkelt og effektivt, til glæde for de fleste aktieejere.
Med et krav om, at aktier, når de handles, skal være tilgængelige på markedet i mindst et halvt sekund, vil Europa-Parlamentet nu sætte en effektiv stopper for problemerne med de computeralgoritmer, der handler løs på verdens aktiemarkeder.
De opstår bl.a., når algoritmerne i et forsøg på at teste markedet sætter aktier til salg i så kort tid, at ingen reelt har en mulighed for at nå at købe dem, hvilket fordrejer prisdannelsen på aktiemarkedet, der er reguleret af udbud og efterspørgsel.
Et halvt sekund lyder måske ikke af meget, men i branchen for high frequency trading (HFT) - højfrekvent handel - bliver der handlet så hurtigt og i så store mængder, at selv små kursudsving kan være indbringende.
I den senere tid har der imidlertid været flere eksempler på, hvordan fuldautomatiserede computeralgoritmer løber løbsk på verdens aktiemarkeder, hvilket kan resultere i voldsomme aktiekursudsving og store finansielle tab.
Senest på børsen i New York, hvor en softwareopdatering betød, at en af de hurtige algoritmer regnede helt forkert med et milliardtab til følge.
Men nu vil Euro-Parlamentet have sat skik på HFT-algoritmerne. Det stod klart, da en komité under parlamentet for nyligt stemte for at indføre en nedre grænse på et halvt sekund for, hvor længe en aktie skal være tilgængelig, når den handles, og på den måde dæmme op for HFT-algoritmerne.
Det er Europa-Parlamentets ønske, at den nye 'hastighedsgrænse' skal skrives ind som en opdatering i EU-direktivet MiFID (Market in Financial Instruments Directive). Hvis grænsen på det halve sekund bliver godkendt af EU's medlemslande, forventes den at træde i kraft omkring 2015.
Forslaget hilses velkommen af Finanstilsynets Børskontor, som blandt andet holder et vågent øje med om prisdannelsen på aktiemarkedet går reelt til. Kontorchef Hanne Råe Larsen vurderer, at det vil gøre prisdannelsen på aktierne mere effektiv.
»Et halvt sekund lyder jo ikke af meget, men algoritmerne kan spytte en hulens bunke ordrer ud på meget kort tid,« fortæller hun.
Antallet af ordrer spiller ind i forhold til prisdannelsen på aktierne. Hvis en aktie bliver handlet meget, kaldes den likvid. Og jo mere likvid en aktie er, des mere effektiv er prisdannelsen på den som følge af udbud og efterspørgsel.
Set i det lys kunne man måske tro, at HFT-algoritmerne bidrager til likviditeten og dermed en reel prisdannelsen på aktierne, da algoritmerne handler mange aktier meget hurtigt, men sådan er det ikke nødvendigvis, forklarer Hanne Råe Larsen.
»Hvis et stort antal ordrer kun bliver gjort tilgængelige i meget kort tid for så at blive trukket tilbage igen, inden nogen når at reagere på det, så er der jo ikke længere tale om reelle købs- eller salgsordrer, men mere et forsøg på at teste, hvordan markedet vil reagere,« siger hun og understreger, at algoritmer også har positive elementer over sig, nemlig at de kan medvirke til at gøre markederne mere likvide, og det er jo ikke alle algoritmer, der hører under kategorien HFT-handel.
Når aktierne gøres tilgængelige i mindst et halvt sekund, vurderer Hanne Råe Larsen, at der vil være tid nok til, at det faktisk er muligt at nå at købe aktierne.
»Det vil formentlig være med til at gøre markedet mere gennemsigtigt og prisdannelsen mere reel. Ud fra det, vi hører, er det nok en god idé. Vi har endnu ikke hørt nogen, der har kunnet pege på alvorlige sideeffekter ved at indføre det,« siger hun.
Indførte man Tobinskatten som den oprindelig var tænkt - en lillebitte afgift på alle finansielle transaktioner - så ville dette problem være løst, enkelt og effektivt, til glæde for de fleste aktieejere.
Ja skid hul i folks pensionsopsparing - det kan jo være ligemeget.
Iøvrigt, ingen skat(teskrue) forbliver lillebitte, uanset hvor søde og venlige politikerne end måtte være i dine øjne, hehe....
Det er en meget udbredt misforståelse at Tobin-skatten er en skat på finansielle transaktioner - det er den ikke. Tobin talte om beskatning af valutahandel og intet andet. Det er andre, der har udvidet den til også at omfatte finansielle transaktioner. Iøvrigt omfatter det forslag, der er til diskussion lige nu i EU IKKE valutahandel, men handel med aktier og obligationer. Så at kalde det en Tobin-skat er faktuelt forkert.
http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu-temaer/f...
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura...
Prøv også Wiki
Og et PS til Mark: Hvem tror du betaler for den finanskrise, grådige, uansvarlige banker skabte for nogle år siden? Den liberalisering af bankvæsenet der er foregået i den senere årrække bør hurtigst muligt rulles tilbage, og ludomani-tendenserne i børshandelen bremses. Børshandelen burde være et marked for fremskaffelse af kapital til virksomheder og andre - ikke et computerstyret kasino.
Og et PS til Mark: Hvem tror du betaler for den finanskrise, grådige, uansvarlige banker skabte for nogle år siden? Den liberalisering af bankvæsenet der er foregået i den senere årrække bør hurtigst muligt rulles tilbage, og ludomani-tendenserne i børshandelen bremses. Børshandelen burde være et marked for fremskaffelse af kapital til virksomheder og andre - ikke et computerstyret kasino.
I overvejende grad har almindelige borgere betalt via skatterne til diverse bankpakker, men lad os ikke forglemme at staten har tjent tykt på renterne deraf, det har været en overskudsforretning for staten.
Men bemærk venligst at jeg ikke forsvarer bankerne, derimod mener jeg at en FTT noget skidt, netop fordi det rammer almindelige investorer og folk der sparer op til pension.
Hvis man vil ramme bankerne, hvorfor så ikke sætte lønsumsafgiften op?
Og så er jeg generelt imod nye skatter da erfaring siger at politikerne ikke kan lade være med at dreje på dem, når de mangler penge til deres nye velfærdsprojekt.
Iøvrigt, tag lige og skru ned for din belærende attitude....
Man indfører forsinkelse for at deres algoritmer ikke skal gå amok? Altså faktisk for at beskytte dem der handler, det kan de altså ikke selv.
Jeg håber der er andre mere almene årsager også.
Selv 0,5s synes jeg er meget hurtigt. Hvorfor ikke et minut eller en time.
Selv 0,5s synes jeg er meget hurtigt. Hvorfor ikke et minut eller en time.
Tro mig, i forhold til profitabiliteten af disse algoritmer er 500ms totalt dræbende allerede...
Mark, med risiko for at du synes, jeg er 'belærende', så læs lige mit link, hvor der står:
"Kommissionen understreger, at private og øvrige virksomheder ikke vil blive omfattet af den finansielle transaktionsafgift, ..."
Og pensionskasser, som nok ville blive omfattet af denne skat, handler jo ikke med sekunders intervaller, men derimod typisk med flere års intervaller, så det er nok ikke dér, EU og staterne kommer til at score det helt store skatteprovenu - også selvom pensionskasserne selvfølgelig sidder på store formuer.
Vi kan sikkert blive enige om, at der er mange tåbelige, kontraproduktive skatter, og at lovgiverne burde sanere lovgivningen ligeså effektivt, som når de indfører nye love, skatter, afgifter osv. Men - på den anden side - vi skal jo betale skat for at samfundet fungerer - det er jo tydeligvis dét, de har glemt i f.eks. Grækenland.
Men lønsumsafgiften synes jeg også er en god idé.
[quote] Selv 0,5s synes jeg er meget hurtigt. Hvorfor ikke et minut eller en time.
Tro mig, i forhold til profitabiliteten af disse algoritmer er 500ms totalt dræbende allerede...[/quote]
Jeg tabte godt nok også modet lidt, da følgende artikel var på sidste år:
http://ing.dk/artikel/122238-nyt-fiberkabe...
Hvis 6 ms. kortere svartid er 500 mio. værd pr. år for en hedge fond, så synes jeg altså, at der er noget galt i systemet.
De 0,5 sekunder er en evighed for de automatiske handelssystemer. Blot for at give lidt perspektiv; der lægges et $300M fiber hen over atlanten for at skære latency fra 64,8 til 59,6 ms:
http://www.businessweek.com/articles/2012-...
Det er en god forretning, både for dem der betaler fiberen og dem, der betaler for at benytte sig af fiberen. Og knap så god en forretning for alle andre.
Prøv at læse hele artiklen; den giver et godt indblik i hvad man er villig til at gøre for lige at vinde de ekstra millisekunder..
[På glatis her] Hvis pengemarkedet er et komplekst system, med kaotiske reaktioner, så må et hurtigt system medføre hurtige kaotiske udsving. Umiddelbart burde forsinkelsen sættes ifht. hvor hurtigt vi på nuværede tidspunkt kan nå at bremse/reparere et ødelæggende udsving.
Burde man istedet for en fast, så have en glidende/selvregulerende forsinkelse som følger hvor nervøst markedet er?
Hvem har så adgang til data omkring de handler der holdes tilbage? Hvis de er offentligt tilgængelige åbner det da for et underligt spil til glæde for diverse spilteoretikere og yderligere signalering. Hvis de ikke er offentligt tilgængelige åbner det for konspirationsteoretikerne.
Når en finansiel virksomhed slipper computeren løs kaldes det åbenbart "at teste markedet" og er helt legalt.
Når private handler på samme måde, blot manuelt, kaldes det kursmanipulation og straffes hårdt.
I øvrigt synes jeg er halvt sekund er i underkanten, hvorfor ikke et halvt minut? Så er ordren synlig for alle og "risikerer" at blive afviklet.
Med hensyn til at blande lønsumsafgift "for at ramme bankerne" ind i diskussionen, så synes jeg det er forkert. Det er fint at regulere bankerne for at dæmpe vanvid affødt af grådighed, men at straffe bankerne blot fordi de er banker finder jeg principielt forkert.
... er en skat på arbejde i den finansielle sektor - pensionskasserne betaler OGSÅ lønsumsafgift af deres ansattes løn. Det er ikke en vej væk fra høj beskatning af arbejde...
Jeg har svært ved at se, hvordan det kan forbedre markedsmekanismerne at sænke gennemsigtigheden i markedet og på den måde sande maskinen til. Måske var det bedre at gå den anden vej - at optimere markedets funktion til at regulere sig selv ved at øge gennemsigtigheden og regulere markedets omkringliggende miljø (adgangen til at handle samt anvendelse af resultatet).
Jeg advokerer ikke for at øge lønsumsafgiften, jeg siger bare at det er et bedre instrument til at ramme/straffe bankerne.
Desuden så tror jeg ikke på kommisionen, når de siger at private ikke rammes?? Hvordan vil de gøre det, vil de indføre et kæmpe bundfradrag?
Og så er jeg dybt imod Barosso og hans kumpaner, og deres våde drømme om at udskrive skatter på EU niveau. De (ikke folkevalgte) idioter skal ikke have mere magt. DERFOR er FTT en dårlig ide.
Og så synes jeg iøvrigt at man skulle slappe lidt af med at bebrejde bankerne for alle dårligdomme.
Lad os ikke glemme at den nuværende krise skyldes velfærdsstaternes kolossale overforbrug.
Det er ligeledes heller ikke bankernes skyld at folk har lånt og lånt, og så lånt lidt mere... Lån til forbrug har jo alle dage været en dårlig ide..
Men hvem har fasciliteret, tjent kassen (så længe det varede) og i særdeleshed opmuntret til disse lån?
Bankerne bærer OGSÅ "skyld".

Kommentarer (16)