Et år i rummet i streg

En russer og en amerikaner skal ifølge russiske kilder bo et år på Den Internationale Rumstation som forberedelse til en lang bemandet mission til asteroider og Mars.

Nasa og Rusland planlægger at benytte Den Internationale Rumstation til at afprøve tekniske og planlægningsmæssige aspekter af lange bemandede missioner i rummet.

De lange ophold er stadig på forberedelsesstadiet, og der hersker endnu lidt uenighed mellem Nasa og Rusland om, hvornår den første skal løbe af stablen. Rusland hæver, at det bliver i 2015, men Nasa understreger, at man endnu er på planlægningsstadiet.

Det russiske nyhedsbureau Interfax citerede i sidste uge kilder i den russiske rumfartsorganisation Roskosmos for, at det nye maratonophold vil komme til at omfatte to personer. I dag bebos rumstationen af seks astronauter i seks måneder i træk, og de skiftes ud to ad gangen.

Russseren Valery Polyakov har rekorden for det længste ophold i rummet hidtil, med 438 dage. Foto: STR

Interfax oplyser, ifølge Space.com, at det lange ophold, som er under planlægning, vil komme til at vare et år, og besætningen vil bestå af to astronauter; en russer og en amerikaner. Nasas talsmand for Johnson-rumcenteret i Houston, Kelly Humphries, oplyser til Space.com, at intet endnu er endelig aftalt mellem deltagerlandene i rumstationsprogrammet.

Ifølge de russiske kilder vil den amerikanske deltager i den lange mission blive veteranen Peggy Whitson. Hun gik fornyelig af som chefastronaut, for igen at blive en aktiv Nasa-astronaut og få ture i rummet.

På den russiske side er der ifølge Interfax endnu ikke udpeget en kandidat, men en sådan mission vil frigøre ledige sæder i de russiske Soyuz-kapsler, der kan benyttes til rumturister, og dermed hårdt tiltrængte ekstra penge til den russiske rumfartssektor.

Et års ophold på rumstationen vil give en masse teknisk, medicinsk og psykologisk erfaring til Nasa, så man kan opfylde præsident Obamas mål om at sende astronauter ud til en asteroide i 2025 og til Mars i 2030.

En tur til Mars og hjem igen vil ifølge flere koncepter tage omkring to år. Et år på rumstationen vil give viden om nogle af de medicinske langtidseffekter, der er blevet rapporteret fra det eneste hidtil lange ophold i rummet.

Det var den russiske læge Valery Polyakov, som mellem januar 1994 og marts 1995 tilbragte 438 dage i træk på den russiske rumstation Mir.

Selvom man fik lidt medicinsk erfaring fra Polyakovs' ophold, så man også behov for psykologisk erfaring. Det arbejder man også på at få via langtidssimulering på Jorden, som ESA's Mars-500, hvor seks russere, europæere og kinesere mellem juni 2010 og november 2011 tilbragte 520 dage spæret inde i en simulator i Rusland.

Dokumentation

Spacec.om artikel:

Kommentarer (8)

Det er nok ment som 1år i træk,Men stakkels ham hvis han har ssidde i træk i et helt år,han må da være god og grundig forkølet.

  • 0
  • 0

Er et nyt udtryk som betyder "i træk"

Det bliver brugt af folk som syntes det lyder sejt at sige i streg. De forstå bare ikke, at det får dem til at lyde stprogligt dumme.

  • 0
  • 0

Er et nyt udtryk som betyder "i træk" Det bliver brugt af folk som syntes det lyder sejt at sige i streg. De forstå bare ikke, at det får dem til at lyde stprogligt dumme.

Det er faktisk et gammelt (dialekt)udtryk.

De dumme er de, der ikke kan klare at sproget får lov at blomstre med både gamle og nye udtryk.

  • 0
  • 0

må gerne udvikle sig. Bare ikke så man lyder som en 5 årig der ikke kan formulere sig.

  • 0
  • 0

De dumme er de, der ikke kan klare at sproget får lov at blomstre med både gamle og nye udtryk.

Ja, det er sørgeligt at nogle er blevet så sprogligt forarmede at sådan et helt almindeligt udtryk ikke forstås. Men så forstår man nok heller ikke "forarmet".

On topic: er der noget speciel ved at opholde sig et år i rummet? Mig bekendt er det allerede gjort flere gange. Om det var i ISS eller Mir husker jeg ikke lige.

  • 0
  • 0