Er det ikke det der er planternes store fordel? - De kommer nærmest af sig selv, hvis der er lys og næring nok. :-)

Hvis man med effektivitet mener omdannelsen af fotoner til ethanol, kommer man ikke i nærheden af 3%, slet ikke. Er man tilfreds med celloluse (træ, halm) til brændeovn er det måske mere realistisk.

For solcellernes vedkommende kan man huske at indregne den energimængde, der er forbrugt til at fremstille selve panelet (solcellerne, alu-rammen, dækglas osv). Afhængig af hvem man spørger, tager det to til fem år for panelet at tjene sig selv hjem energimæssigt.

Der er endnu ikke rigtig nogen der ved, hvor længe solpanelerne lever, men fabrikanterne giver 25 års garanti. En svensk undersøgelse af 20 paneler viste de 19 ydede mindst 98% af deres nominelle effekt efter 25 år (det sidste panel var defekt).

Så alt i alt ser det meget lovende ud for solceller, men der er plads til forbedringer: mere miljørigtige fremstillingsprocesser og nogle ordentlige batterier til at lagre strømmen.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese#G...
Citat: "...
Fotosyntesens effektivitet sat i forhold til den totale solindstråling på Jorden:
Totalindstråling 100 %
deraf Strålingsenergi i bølgelængder, der er brugbare i fotosyntesen (λ = 360–720 nm) 43 %
deraf 80 % opfanget af landplanter ved gunstigste bladstilling 34 %
deraf fotosyntesens virkningsgrad: 23 % udnyttet 7,9 %
33 % tab ved fotorespiration, altså 67 % nettoudbytte 5,3 %

Den faktiske effektivitet i marken er dog ringere af forskellige grunde, bl.a. på grund af en CO2-koncentration under det optimale:
kortfristet og i forhold til den enkelte plante

(biomasseproduktion 11 til 54 g m-2 d-1)
1,4 til 4,3 %
over et helt år og i forhold til den enkelte plante og det geografiske sted 0,1 til 2,4 %
..."

For at gøre det ekstra besværligt er der to slags fotosyntese med forskellig effektivitet, C3 og C4 fotosyntese. Den teoretiske grænse for fotosyntese effektivitet estimeres til 4,6% for C3 og 6,0% for C4 (Zhu et al. 2010). Den i praksis opnåede effektivitet er som beskrevet langt mindre på grund af ukomplet dækning, sygdomme, vækstperiodens længde (planter vokser ikke hele året), aldring m.m. 0,5-1,0 % er nok realistisk under danske forhold. Så solceller er altså meget mere effektive end planter til at omdanne solenergi til anden form for energi. Men er det nu også så nemt at sammenligne dem? Planterne regenererer sig selv, en stor del af dem kan spises (med yderligere energitab til følge), de er kønne at se på og har mange rekreative funktioner (en tur i skoven er én af de hyppigst anvendte rekreative muligheder i Danmark). Disse funktioner er det lidt vanskeligt at få ud af et solpanel.

Planterne regenererer sig selv, en stor del af dem kan spises (med yderligere energitab til følge), de er kønne at se på og har mange rekreative funktioner (en tur i skoven er én af de hyppigst anvendte rekreative muligheder i Danmark). Disse funktioner er det lidt vanskeligt at få ud af et solpanel.

Jo, og så glemte du lige et par meget væsentlige ting.
1) De fleste planter passer sig selv - helt gratis.
2) De fjerner CO2 fra luften!

• Søren

Dertil kommer CAM-planter, der optager CO2 om natten og bygger det ind i organiske syrer, i solskin nedbrydes syrerne og CO2 indgår i fotosyntesen. Jeg kender ikke effektiviteten, men under nedbrydning af syrerne tabes der så meget CO2 til omgivelserne, at det kan måles.
Den målbare fotosyntese (for C3 og C4) stiger med lysstyrken indtil et vist punkt, hvorefter den falder. Det dækker så over at fotosynteseapparatet maskeres for at beskytte mod det stærkere lys, men den aktive dels fotosyntese stiger.
Fotosynteseaktivt lys måles i mikromol fotoner pr. m2 pr s, hvor et mol fotoner er Avogadros tal. På en sommerdag er lysstyrken typisk 1400 mikromol og den daglige indstråling 20-25 mol.
C3 planter bruger 8 fotoner for at indbygge et molekyle CO2, og C4 planter bruger 12-13. Under processen frigøres lidt energi i form af rød fluorescens, og det er den, man kan bruge til at måle fotosyntese med.

Vi har på Folkecenteret ca. 15 forskellige solcelleanlæg. De ældste er fra 1986 og fungerer stadig tilfredsstillende. I 2010 blev opstillet 2 nye anlæg; et med krystallinske celler og et tyndfilmsanlæg. De har hver en årsproduktion på 3.800 kWh og en tilbagebetalingstid på 9 år.

Med et sæt Siemens solceller fra 1986 har vi problemer, fordi rammerne af stål er ved at være gennemtærede. Svarer lidt til en gammel bil, hvor kun ruderne er tilbage og det illustrerer situationen meget godt. Selve solcellerne er holdbare, men beslag, rammer og andre dele er som de øvrige materialer, som vi omgiver os med af begrænset holdbarhed.

Hvorlænge holder således vore biler, vaskemaskiner, computere etc? Nej vel! Så solcellerne er ekstremt holdbare, men alligevel vedbliver man i offentligheden med at stille kritiske spørgsmål til solceller og ikke til alt det andet. Det er tendentiøst og udtrykker en mental blokering overfor de nye decentrale energiformer.

Det tager nogle få år at fremstille den mængde energi, der er medgået til deres fremstilling, oplægning mv af et solcelleanlæg. Derefter leverer det fri energi til alle de efterfølgende år og normalt helt uden vedligeholdelse.

Igen en sammenligning: Hvorfor konstant fremhæve, at der kræves energi til at fremstille energi vindmøller og solcelleanlæg. Det reelle problem er, at konventionelle kraftværker, foruden at det kræver energi at bygge dem, hvert eneste sekund i hele deres levetid skal tilføres kul, olie, gas eller uran for at producere noget. Det er da værd at fokusere på, når den kendte teknik tilmed forurener, skaber uløselige affaldsproblemer og skal fodres med brændsler, der slipper op indenfor overskuelig tid.

Men det er parolen og har været det i 30 år: Det mindste hår i suppen ved vedvarende energi gøres til et væsentligt problem, hvorimod meget store, reelle problemer ved de konventionelle, centrale energiformer ignoreres.

www.folkecenter.net

PS. Vi har 10.000 besøgende om året og 1 million årlige besøg på vores hjemmeside. Er let af finde. Gå på Google og skriv: "Vedvarende energi". Vi er blandt de højst placerede.

PS2. Der kan køres mange, mange gange flere kilometer på en hektar med solceller end med en hektar med biomasse. I øvrigt er der ingen grúnd til at bruge agerjorden til solceller. Der er millioner af m2 tage, hvor de kan oplægges. I den tyske VE-lov fra 2009 favoriserer man solcelleanlæg på bygninger.

PS3. Tag en tur lige syd for grænsen, kør rundt i de små landsbyer og se de talrige solcelleanlæg på gårde og huse. Mange af landmændene henter halvdelen af deres indkomst ved salg af grøn energi; det gør dem mere konkurrencedygtige end de danske landmænd.

PS4. Solcellers effektivitet? Kommercielle krystallinske solceller har en effektivitet på 14 - 16%. Sanyo har i nogle år haft 19% solceller på markedet. Kinas næststørste producent Yingli, lancerer næste år solceller med 18,5% i virkningsgrad. Yingli kontrollerer hele produktionskæden fra fremstilling af silicium til det færdige solcellemodul. I 2007 fremstillede Yingli 200 MW solceller. Man forventer i 2011 at nå op på 1.700 MW! - På ganske få år er Kina blevet verdens største producent af solceller med en markedsandel på 65%.

Preben Maegaard:

Vi har på Folkecenteret ca. 15 forskellige solcelleanlæg.

Har I produktionsdata fra disse anlæg?

Er der nogen her som har en eksakt viden om afregningpriser fra private
til elnettet i Tyskland.
Eller henvise til hvad det koster at etablere SC anlæg i Tyskland.
Boe Jørgensen

oprettert Ingeniøren en Teknisk Videns-platform, hvor relevante data og informationer bliver gjort tilgængelige? Fordi man har et relevant teknisk overblik! (Lad nu være med at sige at det er politisk umuligt da Teknik STÅBIerne har eneret til sådan viden.)

Vi har vandværkstrykket gratis i villaerne. (skal vi sige 4 Bar +-?)
Hvor megen energi kan en trykbeholder på 200 liter H2 + O2 indeholde, som er genereret ved elektrisk spaltning af vandmolekyler.
Så skal der lige tænkes i at producere sådan en fyr optimalt. Der er flere muligheder. (Smart hvis man undgår NOx-erne.)

,der har tænkt på, at vi også i den sammenhæng lever på en temmelig skarp knivsæg. I et ballancepunkt mellem indkommende strålingsenergi og udgående energimængde. Jo mere, vi fanger, des mere omdannes til kinetisk energi, mens den udgående energimængde ikke ændres nævneværdigt, hvorfor varme ophobes gradvist.:-)

Hvis vi virkeligt er i en periode med global opvarmning, og vi ønsker at modvirke det, ville det nok være mere på sin plads at anbringe spejle i mørke områder på jordens overflade og undlade at tildække lyse ørkenområder med solfangere.:-)
Det forekommer mig iøvrigt, at jeg har hørt noget lignende før.

,der har tænkt på, at vi også i den sammenhæng lever på en temmelig skarp knivsæg. I et ballancepunkt mellem indkommende strålingsenergi og udgående energimængde. Jo mere, vi fanger, des mere omdannes til kinetisk energi, mens den udgående energimængde ikke ændres nævneværdigt, hvorfor varme ophobes gradvist.:-)

Og når ting bliver varmere har de det med at afgive mere stråling og dermed afgive større mængder energi (Stefans strålingslov?).

Du kan i øvrigt prøve at google "strålingsbalance". Jeg fandt lige to diagrammer, der viser at enten 4 eller 8% af den indkommende stråling reflekteres. Så hvis vi endelig formår at tilplastre hele Jorden (inkulsive have) med solceller, hvis albedo antages lig 0%, SÅ formår vi altså at øge den mængde energi Jorden modtager med 4-8%. Og så vil en ny ligevægt mellem ind- og udstråling indfinde sig i takt med at Jorden opvarmes.

Og ifølge gode Wikipedia er havvands albedo på 3,5%, altså ret tæt på at optage al indkommende stråling, så jeg tror ikke det rykker en pind på balancen ved at bruge den ordenlig røvfuld ørken til solceller/-fangere. Og sands 20-30%, så igen igen, ikke den helt store forskel.

Knivsæg hvad solceller angår, tja...

Mvh Patrick

Og når ting bliver varmere har de det med at afgive mere stråling og dermed afgive større mængder energi (Stefans strålingslov?).

Jo, .....men?

Og så vil en ny ligevægt mellem ind- og udstråling indfinde sig i takt med at Jorden opvarmes.

Når nu vores venner, der tror på global opvarmning, siger, at vi netop ikke kan komme af med den langbølgede stråling igen?
Den der miljørigtige ide med at indfange solenergi synes at øge den opvarmning, de er så bange for.

Den der miljørigtige ide med at indfange solenergi synes at øge den opvarmning, de er så bange for.

Hvis vi alligevel havde tænkt os at bruge den samme mængde energi, ville den direkte opvarming fra forbruget være den samme.

Kommer energien fra fossile kilder hjælper vi til gengæld planeten med at holde på varmen.

Kommer energien fra fossile kilder hjælper vi til gengæld planeten med at holde på varmen.

Jo. Helt enig. Dog vil jeg da lige påpege, at det jo er vanddamp, der er den store synder i det regnskab. CO2 udgør en så lille del, at man i praksis roligt kan overse det. Og jo varmere, des mere vanddamp.

Helt enig, CO2-hotet har inte ett enda vetenskapligt argument till sitt stöd.

Alla klimatdataprogram IPCC baserar sina prognoser på innehåller förstärkningseffekter som övergår T4 vattens extrema termostatfunktion (som gör att vi kan leva även i heta klimat) och CO2-molekylens starkt avtagande effekt.

Det finns många studier som visar att temperaturhöjningar försvagas (vilket egentligen borde vara självklart annars skulle inte vår form av liv finnas) men inte en enda observation till stöd för de förstärkningar (totalt, alltså som förstärker men än ovan försvagar) som hela CO2-hotet vilar på.

Jag brukar använda en liknelse:
Antag jorden jämt bestrålad av solar så alla ytor var 14,5C, atmosfären som nu men utan CO2.

Om vi så tillför CO2, så kan vi minska effekten från solarna enligt följande med bibehållen temperatur:
150ppm 9W/kvm
280ppm ytterligare 1,6W/kvm
400ppm ytterligare 0,9W/kvm

Men att prata om medeltemperatur är mycket dumt, som att prata om medelvindhastighet för vindens energi. (vindens energi ökar ju med kvadraten på hastigheten, strålningsenergin med temperaturen upphöjt till fyra)

Därför Sahara strålade ut mindre energi under bronsåldern då det var många C varmare vid polerna, det leder ju till ett ökat omlopp av vatten och vattnets ångbildningsenergi flyttas från ytan till kondensationshöjden där den lättare strålar ut i rymden. Ökad omloppshastighet leder till mer nederbörd och Sahara var följaktligen svalare på dagarna och varmare på nätterna under vår brons och stenålder.

En enkel betraktelse som borde få alla att inse det idiotiska med medeltemperatur:

Två likadana ytor med -80C resp +50C strålar ut lika mycket energi som om bägge var +10C inte -15C...

Hela CO2-hotet handlade om andra saker...

Nu finns energisystem som är billigare än de som drivs av fossila kolväten så hela cirkusen är överspelad, det kommer inte bli kris av att fyra gånger så många får vår eller högre köpkraft...

För övrigt kan man ju med solenergi tillverka vätgas som kan lagras eller med förlust 1/3 förenas med atmosfärens CO2 och bilda basen för alla drivmedel.. Så om vi bara är ute efter maximal mängd energi per ytenhet, ska alla stöd till bioenergi läggas ner. (vet alla danska politiker det?)

Jag skrev för en vecka sedan om en metod att lagra termisk energi i molekylens struktur, det har varit känt sedan 1996 men ingen har tills nu kunnat räkna ut hur det går till och det ämne som ingår är för dyrt, nu kan man troligen få samma effekt med billigare material... upp till 200C kan då lagras i evigheter...

Här skrev jag om termisk energilagring:
http://gunnarlittmarck.blogspot.com/2010/1...

Det vi alla kan vara helt säkra på är att alla subventioner till energisystem som inte har potentialen att nå 20øre/kWh utarmar medborgarna.

Jag ganska säker på att solenergisystem kommer nå dit inom 30 år.

Jag läste i går om några som gav kvalificerade prognoser på att litiumjon batterier kommer ner till $300/kWh runt 2013.. Då kostar energilagringen 25-35øre/kWh, småskalig vind och solkraft kommer klara sig utan subventioner, enbart för att politiker valt att belägga de viktigaste varorna för välfärden med sjukt höga skatter och avgifter. Ni i Danmark kommer före 2020 kunna bygga egna energiöar, slippa alla energiräkningar och få elektrisk energi för under 1Dkr/kWh och egentillverkad syntetisk diesel för under 7Dkr/l, kanske kommer småskaliga syntetbränslefabriker ta över mycket av batteribehovet och vi får kraftvärmeverk i husen för baslast?

Därför kommer Europas politiker tvingas lägga om sina skatta och avgiftssystem, vilket leder till att även de som inte bygger egna energiöar får billigare energi i form av drivmedel och elektrisk energi.

Om man tänker på hur viktigt det är för välfärden med dessa varor, så framstår det som sjukt att belägga dem med mer än moms..

Det svåraste problemet är hur vi ska ändra våra beslutsfattares vetenskapliga underlag, PR-systemet visade sig ju vara enkelt att förstöra.

CO2-hotet har blottat en enorm svaghet i vårt samhällssystem, det ska vi vara tacksamma för, nu kostade det bara pengar (resurser) nästa gång kan det kosta freden.

Nu har jeg så et spørgsmål:

El til ethanol?

Er der ressourcer nok og teknologisk viden nok til at udnytte dette?

Hint; CO2 og H2O til ethanol...

Mvh. René

Hint; CO2 og H2O til ethanol.

Det kan gøres momentant. Det er gjort før.

hint: Brylluppet hvor Jesus forvandlede vand til vin. :-)